RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Universitetsreform som led i Lissabon-strategien

Der er risiko for, at afstanden mellem de europæiske universiteter og de største internationale konkurrenter bliver stadig større, og de berørte parter har ikke reageret. Ifølge Kommissionens meddelelse kræver en reform af universiteterne at der gøres en indsats på tre områder. Det er nødvendigt at øge universiteternes kvalitet og tiltrækningskraft, forbedre deres forvaltningsmetoder og -systemer samt at øge og diversificere finansieringen med eller uden bidrag fra de studerende.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 20. april 2005 - Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan universiteternes bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres [KOM(2005) 152 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

De europæiske universiteter har en god kvalitet i undervisningen, men det lykkes dem alligevel ikke at frigøre deres potentiel til at stimulere den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og bidrage til at skabe flere og bedre job. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som giver universiteterne mulighed for til fulde at spille en rolle i den reviderede Lissabon-strategi. Kommissionen opfordrer endvidere Rådet til at vedtage en resolution med henblik på at skabe en ny form for partnerskab mellem de offentlige myndigheder og universiteterne og til at investere yderligere i de videregående uddannelser.

Europa skal styrke de tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på, nemlig uddannelse, forskning og innovation. Universiteterne spiller en vigtig rolle for alle tre elementer. Større og bedre investeringer i modernisering og kvalitet på universitetsområdet er en direkte investering i Europas og europæernes fremtid.

Denne meddelelse bygger i store træk på samstemmende tilbagemeldinger fra høringsprocessen, hvori der blev identificeret tre hovedudfordringer for de videregående uddannelser i Europa: opnåelse af en kvalitet i verdensklasse, forbedret forvaltning og øget samt mere diversificeret finansiering.

Inden for rammerne af Lissabon-strategien vil Kommissionen skride til handling på tre områder:

  • universitetsinitiativer
  • nationale foranstaltninger, der skal gøre det muligt for universiteterne at tilpasse sig ved at opfordre medlemsstaterne til at bløde op på lovgivningen og give plads til en reform af universiteterne
  • EU-støtte.

Universiteternes kvalitet og tiltrækningskraft

Optagelses- og afslutningsprocenten er højere i USA, Canada og Sydkorea. Selvom EU uddanner flest forskere, er der ikke nok forskere ansat. En tendens til ensartethed i mange nationale systemer har gjort, at der især lægges vægt på boglige færdigheder, hvilket betyder, at de, som ikke passer ind i standardmodellen, udelukkes. De videregående uddannelser i EU er opsplittede og isolerede i forhold til erhvervslivet, hvilket betyder, at mange kandidater mangler iværksætterånd, og at de dermed står dårligt på arbejdsmarkedet.

Efter en høring af universiteterne i EU fremhæver Kommissionen behovet for:

  • langt større mangfoldighed end hidtil, når det gælder målgrupper, undervisningsmetoder, optagelses- og afgangsmuligheder, kombinationen af fag og kompetencer i studieordninger osv.
  • etablering af en "topklassekultur" over hele linjen, hvilket kræver, at finansieringen ikke kun koncentreres på centre og netværk, som allerede er i topklasse inden for bestemte forskningsområder eller bestemte undervisnings- og uddannelsesområder, men også på dem, som har potentialet til at opnå topklasse; isolationen skal overvindes, og mindre udviklede regioner støttes, således at de kan opbygge høj kvalitet inden for særlige aktivitetsområder
  • mere fleksibilitet og åbenhed over for arbejdsmarkedet i undervisning og uddannelse ved at udnytte informations- og kommunikationsteknologiens (ikt's) potentiale fuldt ud
  • bredere adgang for de studerende, større motivation blandt de studerende og øget afslutningsprocent ved hjælp af et større programudbud, øget mobilitet, forbedret vejledning og rådgivning, fleksibel adgangspolitik og muligheder for finansiering af studierne (støtte, lån, økonomisk overkommelige boliger osv.)
  • bedre anerkendelse af eksamensbeviser
  • styrkelse af de menneskelige ressourcer på universiteterne ved hjælp af et miljø baseret på åbne, gennemsigtige og konkurrenceprægede procedurer
  • en europæisk referenceramme for videregående uddannelseskvalifikationer og et kvalitetssikringssystem.

Kommissionen yder støtte til kvalitetssikringen gennem Marie Curie-programmet (EN) til forskeres karriereudvikling og mobilitet og gennem støtte til postdoktorale studier på Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze (EN). Kommissionen påtænker at oprette et europæisk teknologisk institut (castellanodeutschenglishfrançais).

Forvaltning

Overregulering og nationalt definerede kurser hæmmer reformer og effektiv forvaltning af universiteterne i EU. Universiteterne ønsker mere autonomi i forbindelse med studieprogrammer, personale, lokaler og ressourcer. De ønsker også, at de offentlige myndigheder skal øge deres strategiske ansvar for uddannelsessystemet som helhed. Det er altså ikke et ønske om, at staten skal trække sig ud, men om en nyfordeling af ansvarsområderne.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at bløde op på deres lovgivning, således at universiteternes ledelser kan gennemføre reelle reformer og træffe strategiske beslutninger.

Finansiering

I lighed med Japan bruger EU-landene 1,1 % af BNP på videregående uddannelse, hvilket dog er langt mindre end USA og Canada. Hvis Europa skal indhente USA, vil det iflg. Kommissionen være nødvendigt at bruge yderligere 150 mia. EUR årligt. Kommissionen vurderer, at der vil være behov for en samlet investering på minimum 2 % af BNP for at nå målet. I EU er de videregående uddannelser hovedsageligt baseret på finansiering fra de offentlige myndigheder, hvorimod man hos vore konkurrenter ser en diversificering af finansieringen og især et større bidrag fra erhvervslivet og husholdningerne.

Universiteterne må først fremlægge bevis for en effektiv anvendelse af de eksisterende ressourcer, før de kan få adgang til nye lån. Den supplerende finansiering skal bruges som incitament til nyskabelse og reformer med henblik på at nå et højt niveau inden for uddannelse, forskning og tjenester. Kommissionen påpeger endvidere spørgsmålet om højere undervisningsafgifter og et velfungerende uddannelsesstøttesystem for studerende fra lavere indkomstgrupper samt udviklingen af et varigt partnerskab mellem erhvervslivet og universiteterne.

Kommissionen opfordrer de nationale beslutningstagere til at udligne den alvorlige underfinansiering af de videregående uddannelser med henblik på at nå Lissabon-strategiens mål. Blandingen af offentlig og privat finansiering vil imidlertid altid variere fra land til land pga. universitetstraditioner. Der bør gennem skattereglerne åbnes mulighed for at tilskynde til partnerskaber mellem erhvervslivet og universiteterne. I alle tilfælde skal princippet om lige adgang for alle opretholdes.

Kommissionen opfordrer til øget støtte fra strukturfondene og fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Som led i arbejdsprogrammet " Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010 " vil Kommissionen yde støtte til reformer gennem udveksling af bedste praksis, undersøgelser og af de politiske beslutningstageres erfaringer. Det integrerede handlingsprogram for livslang læring 2007-2013 stimulerer især mobilitet og samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet.

Kontekst

Denne meddelelse er en opfølgning på Kommissionens meddelelse Universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund " og på den efterfølgende debat. Målet er at sikre, at de europæiske universiteter spiller en afgørende rolle i arbejdet med at nå det strategiske mål, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, nemlig at gøre Den Europæiske Union (EU) til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensøkonomi i verden.

De europæiske universiteter spiller nemlig hovedrollen i denne nye proces, selv om vidensamfundet og den videnbaserede økonomi skabes og udvikles på grundlag af en kombination af fire indbyrdes forbundne faktorer, nemlig frembringelse af ny viden, overførsel heraf gennem almen og erhvervsfaglig uddannelse, udbredelse gennem informations- og kommunikationsteknologi og anvendelse i industrielle processer eller nye former for tjenesteydelser.

Kommissionen supplerer denne meddelelse med en handlingsplan for universitetsbaseret forskning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser [Den Europæiske Unions Tidende nr. L 64 af 4.3.2006].

Meddelelse fra Kommissionen af 5. februar 2003 - Universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund [KOM(2003) 58 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2003 - Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa [KOM(2002) 779 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådets henstilling (EF) 561/98 af 24. september 1998 om det europæiske samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser () [De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 270 af 7.10.1998].

Seneste ajourføring: 23.10.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top