RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer

Kommissionen fremsætter på baggrund af nationale erfaringer og forskningsarbejder forslag for medlemsstaterne om uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet baseret på effektivitet * og lige muligheder for alle *. Integrering af disse principper på alle niveauer i uddannelsessystemet skal sikre, at alle, og særligt de dårligst stillede, får lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Integreringen af effektivitet og lige muligheder for alle bidrager til bedre konkurrenceevne og social samhørighed og medvirker til på længere sigt at reducere de omkostninger, der følger af uddannelsesmæssig ulighed, og imødegå de interne og eksterne udfordringer, EU står over for.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 8. september 2006 "Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer" [KOM(2006) 481 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Medlemsstaternes uddannelsespolitikker skal i højere grad integrere effektivitet og lige muligheder for alle, når medlemsstaterne gennemfører reformer af deres uddannelsessystemer. Erfaringer fra visse medlemsstater og den forskning, som ligger til grund for denne meddelelse, har vist, hvilke fordele uddannelsespolitikker kan have for så vidt angår lige muligheder for alle og effektivitet.

Det har imidlertid vist sig, at mange uddannelsessystemer fastholder eller endog forværrer de eksisterende uligheder, og dette rammer de lavest kvalificerede hårdest (32 % i 2004). Disses læringsforløb viser, at de ikke får adgang til samme uddannelsesmuligheder som personer, der har taget en fuld uddannelse, herunder videregående uddannelse.

Uddannelsesmæssige uligheder kan også have omkostninger, f.eks. i forbindelse med indkomstskat, sundhed, offentlig støtte og kriminalitet (undersøgelser fra USA og Det Forenede Kongerige). Uddannelsespolitikker baseret på effektivitet og lige muligheder for alle giver derimod mulighed for større gevinst på længere sigt, for lavere økonomiske og sociale omkostninger og for merværdi inden for politiske områder som bæredygtig udvikling og social samhørighed. Sådanne initiativer kan naturligvis ikke gennemføres omkostningsfrit, men omkostningerne ved ikke at gøre noget og det medfølgende høje frafald er større.

Ved at sikre, at alle EU-borgere kan få en uddannelse eller erhvervsuddannelse af høj kvalitet, kan Unionen endvidere imødegå de socioøkonomiske udfordringer, den står over for, navnlig globalisering, konkurrence fra nyindustrialiserede lande, de demografiske forhold i EU (aldrende befolkning og migrationsstrømme), den hurtige udvikling i arbejdsmarkedets sammensætning og revolutionen inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

Strategier for livslang læring

Effektivitet og lige muligheder for alle bør indlemmes i fremtidige strategier for livslang læring (DE) (EN) (FR) (nationale strategier for livslang læring vedtages af medlemsstaterne ultimo 2006). Strategiernes følgevirkninger såvel som virkningerne af investeringer i uddannelse er væsentlige på længere sigt. Vægten inden for disse strategier bør lægges på:

  • langsigtet planlægning på lokalt og national niveau, når der skal træffes afgørelse om, hvorledes de offentlige midler skal fordeles
  • valideringen af læring i alle situationer, herunder i ikke-formelle og uformelle rammer, som fremmer erhvervelse af nøglekompetencer og færdigheder; de nationale og europæiske referencerammer for kvalifikationer vil fremme valideringen
  • en evalueringskultur, som gør det muligt at opbygge et solidt erfaringsgrundlag på baggrund af forskning, statistik og mekanismer til at vurdere udviklingen og således støtte politikkens effektivitet
  • tværsektorielle politikker. Det er ikke muligt gennem uddannelsespolitik alene at løse problemerne omkring uddannelsesmæssig ulighed; det skal ske i samspil med politikkerne vedrørende beskæftigelse, økonomi, social inddragelse, ungdom, sundhed osv.

Uddannelsespolitikker

Førskoleundervisning har vist sig at være afgørende for de senere indlæringsfaser, især for så vidt angår resultater og socialisering. Den bidrager til at forebygge skolefrafald, fremme de lige muligheder med hensyn til resultater og det overordnede kompetenceniveau, men også til at reducere omkostningerne inden for andre områder (arbejdsløshed, kriminalitet osv.).

Derfor bør førskoleundervisning også, sådan som det er tilfældet i f.eks. Belgien og Italien, suppleres med programmer til tidlig intervention med henblik på at støtte de dårligst stillede. For at konsolidere programmernes effektivitet bør førskoleprogrammerne endvidere suppleres af passende ledsageforanstaltninger såsom støtte til sproglæring og social tilpasning.

Disse programmer skal tilpasses små børn under hensyntagen til arten af undervisning (læring, personlige og sociale kompetencer) og pædagogik, der anvendes (uddannelse af flere lærere, inddragelse af forældrene). Inddragelse af forældrene kan fremmes gennem specifikke uddannelses- og informationsprogrammer for forældre.

Fokus for folkeskole- og ungdomsuddannelse bør være forbedring af basisuddannelsens kvalitet for alle. Med andre ord skal alle i det videnbaserede samfund sikres basisuddannelse og nøglekompetencer. Fremgangsmåder som tidlig niveaudeling (tracking), dvs. inddeling af eleverne i 10-12-års alderen i forskellige programmer på grundlag af deres evner, bør undgås, da dette medfører større ulighed, navnlig for de dårligst stillede og indvandrere.

En række medlemsstater har indført centrale kontrolsystemer som supplement til skolernes stigende selvforvaltning. Det har vist sig, at kombinationen af selvforvaltning og tilsyn kan forbedre effektiviteten. Man bør dog sikre, at standarderne og kriterierne for evaluering også tager højde for lige muligheder for alle og spredning af resultater.

Også her sikres effektivitet og lige muligheder for alle ved at tilpasse undervisning og pædagogisk tilgang, bl.a. gennem en ansættelsespolitik, som sikrer undervisning af høj kvalitet. Der bør endvidere opfordres til samarbejde mellem lærere, forældre og de udvalg, der varetager børnenes interesser, ved at skolerne fører aktuelle integrationsstrategier, som bygger på pædagogik.

Højere uddannelse bestående af uddannelse, forskning og innovation ("viden-trekanten") er en nøglesektor for den videnbaserede økonomi og det videnbaserede samfund. Som det understreges i Kommissionens meddelelse om universiteternes moderniseringsdagsorden fra 2006, skal denne derfor være mere konkurrencedygtig og fremme ekspertiseniveauet. Kommissionen foreslog, at mindst 2 % af BNP anvendes på højere uddannelse inden for de kommende ti år.

Tre faktorer er vigtige i forbindelse med et moderniseret højere uddannelsessystem: Det skal give lige muligheder for alle, være finansielt bæredygtigt og spille en mere effektiv rolle. De gratis nationale højere uddannelsessystemer fremmer imidlertid ikke nødvendigvis de lige muligheder for alle, da disse ofte favoriserer mennesker fra de mere velstillede socioøkonomiske grupper eller dem, der har læst på en videregående uddannelse. Endvidere er de finansielle midler til højere uddannelse ikke steget i samme omfang som antallet af studerende og forventningerne til de højere uddannelser. Det afkast, der tilfalder de studerende, er ikke fuldt ud kompenseret af et progressivt skattesystem, hvilket medfører en omvendt omfordeling af ressourcer.

Det er derfor nødvendigt at fokusere på investering i højere uddannelse, bl.a. ved at indføre en studieafgift. Studieafgifter gør det muligt at skabe balance mellem de omkostninger, der afholdes af den enkelte borger og af samfundet som sådan, og de fordele, der opnås af alle, samtidig med at der bidrages til at give universiteterne ekstra finansielle midler. På denne måde forbedres kvaliteten af undervisningen og forvaltningen af universiteterne, og de studerendes motivation øges.

Men for at sikre alle lige adgang til højere uddannelse bør udbredelsen af studieafgifter ledsages af finansiel støtte til de dårligst stillede, da disse generelt er mindre tilbøjelige til at investere i deres fremtid, når der ikke er sikkerhed for noget privat afkast. Dette gør sig især gældende, når studieafgiftens størrelse er baseret på et forventet fremtidigt afkast. Dette kan afhjælpes ved at tilbyde studiestøtte, banklån og lån med indtægtsbestemte tilbagebetalingsrater med henblik på at fremme adgangen til højere uddannelse.

Samtidig skal højere uddannelse gøres mere attraktiv for elever fra dårligere stillede samfundsgrupper, de, som har det kvalifikationsniveau, der kræves for at få adgang til højere uddannelse, men også for yngre børn og deres familier, og ændre den kulturelle holdning til højere uddannelse. Der skal derfor sættes fokus på at informere eleverne bedre gennem skolebesøg, mentorprogrammer, rådgivning om livslang læring og på universiteternes opsøgende arbejde og fremme af adgangen til højere uddannelse (herunder indslusningsprogrammer og reserverede pladser).

Forholdet mellem læring og arbejde skal forbedres. Uddannelse bør omfatte erhvervsuddannelse med henblik på at gøre erhvervsuddannelsessystemerne mere attraktive og lette overgangen for personer med en højere uddannelse og med erhvervsfaglige kvalifikationer. Dette er især nødvendigt set i lyset af arbejdsmarkedets stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Endvidere må der tages højde for den aldrende befolkning og arbejdsløshed blandt unge. I 2050 vil andelen af europæere over 65 år således være steget med 65 %, mens der vil være 20 % færre i den arbejdsdygtige alder (15-64 år).

En tidlig indsats for at øge deltagelsen og fremme uddannelsesniveauet er derfor ikke tilstrækkelig til at øge beskæftigelsesmulighederne. Der skal etableres fleksible og gennemskuelige studieforløb fra erhvervsuddannelse og frem til videre læring og beskæftigelse, som det ses i erhvervsuddannelsessystemerne (DE) (EN) (FR). Dette vil forbedre deltagernes muligheder for at opnå en rimelig løn.

Voksenuddannelse giver bedre muligheder for tilpasning til arbejdsmarkedets skiftende behov og forbedrer således beskæftigelsesmulighederne. De lavest kvalificerede er imidlertid den gruppe, som har dårligst adgang til uddannelse i løbet af deres erhvervsaktive liv. Kun 10,8 % af alle voksne i Europa deltager i formel, ikke-formel eller uformel livslang læring, hvilket er langt under EU's referencemålsætning på 12,5 % i 2010.

Voksenuddannelse har imidlertid store sociale og kulturelle fordele (motivation og følelse af socialt engagement, tilbagevenden til et læringsforløb). Men også her viser erfaringer, at sådanne ordninger giver dårlige resultater med hensyn til at forbedre de dårligst stillede voksnes beskæftigelsesmuligheder. Denne situation kan forbedres på to måder:

  • I løbet af uddannelsen, gennem partnerskaber mellem erhvervslivet, den offentlige sektor, arbejdsmarkedets parter og lokale civilsamfundsorganisationer, der fokuserer på specifikke målgrupper og deres behov. Disse partnerskaber har vist sig effektive til at modvirke studiefrafald.
  • I det erhvervsaktive liv, gennem uddannelse i form af partnerskaber og tilpasset arbejdsgiverens kompetencebehov. Disse partnerskaber imødekommer arbejdsmarkedets behov, men tager sigte på at forene udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft og lette uddannelses- og karrierevalg. De har vist sig at bidrage effektivt til at øge beskæftigelsesmulighederne for de dårligst stillede. De offentlige myndigheder tilbyder information og uddannelsesordninger og fremmer dermed de private investeringer og mindsker omkostningerne for virksomhederne og arbejdstagerne. Samtidig bør arbejdsgiverne investere i uddannelse for at forblive konkurrencedygtige og opfylde deres sociale ansvar ved at blive "uddannende" institutioner.

EU's indsats

Medlemsstaterne er selv ansvarlige for deres uddannelsespolitikker, men en indsats på EU-niveau kan bidrage til at fremme gensidig læring og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne. EU vil inden for rammerne af den reviderede Lissabon-strategi og arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse (2010) hjælpe medlemsstaterne med at integrere effektivitet og lige muligheder for alle i deres uddannelsessystemer.

Effektivitet og lige muligheder for alle skal endvidere integreres i arbejdet omkring voksenuddannelse, udviklingen af en europæisk referenceramme for kvalifikationer og en europæisk referenceramme for statistik og indikatorer samt i forskningsprojekter inden for rammerne af EU's syvende rammeprogram for forskning og udvikling.

Handlingsprogrammet for livslang læring vil sammen med et tværnationalt samarbejde gennem borgernes mobilitet også fremme tilegnelse af nye kompetencer og tilpasning til det europæiske arbejdsmarked samtidig med at styrke de europæiske uddannelsesinstitutioners kvalitet og indbyrdes forbindelser.

Kontekst

EU's medlemsstater skal have erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet for at imødegå udfordringerne i forbindelse med konkurrenceevne og social samhørighed. Dette er en del af målsætningerne i forbindelse med Lissabon-partnerskabet for vækst og beskæftigelse samt den åbne koordinationsmetode for social integration og beskyttelse. Det Europæiske Råd understregede på sit forårsmøde den 23. og 24. marts 2006 vigtigheden og nødvendigheden af at sætte skub i reformerne.

Dokumentets nøglebegreber
  • Effektivitet vedrører forholdet mellem input og output i en given proces. Systemer betragtes som effektive, når inputtet giver et maksimalt output. Den relative effektivitet inden for uddannelsessystemer måles som regel på grundlag af test- og eksamensresultater, mens deres effektivitet i forhold til samfundet i bredere forstand og økonomien måles på grundlag af det personlige og samfundsmæssige afkast.
  • Lige muligheder for alle måles efter, i hvilket omfang borgerne kan drage fordel af uddannelse i form af muligheder, adgang, behandling og resultater. Systemer, der giver lige muligheder for alle, sikrer, at uddannelsesresultaterne er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og af andre faktorer, der kan føre til uddannelsesmæssige skævheder, og at undervisningen afspejler den enkeltes specifikke uddannelsesbehov.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) af 13. og 14. november 2006 har vedtaget sine konklusioner vedrørende denne meddelelse. Rådet minder om medlemsstaternes rolle og fordelene i forbindelse med et europæisk samarbejde og støtter en tværsektoriel tilgang til at sikre effektivitet og lige muligheder for alle inden for livslang uddannelse. Ud over at give Kommissionens meddelelse en positiv modtagelse erklærer Rådet, at kvalitet er en fælles målsætning for alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse. Kvalitet er ikke kun et spørgsmål om læringsudbytte og undervisningsform, men også om uddannelsessystemernes evne til at tage hensyn til individuelle, sociale og økonomiske behov samt om større lighed og bedre trivsel.
Medlemsstaterne opfordres til gennem effektivitet og lige muligheder for alle at lægge yderligere vægt på at optimere uddannelsessystemernes ressourcer og til at sætte sig effektive mål for reformer og investering ved at fokusere på førskoleuddannelse, målrettede programmer til tidlig intervention og uddannelsessystemer, som kan danne grundlag for lige muligheder for alle og sikre lige adgang til uddannelse. Rådet lægger også vægt på kvalificeret personale, som skal have mulighed for videreuddannelse. Der er endvidere behov for tilstrækkelig privat eller offentlig finansiering af uddannelse og erhvervsuddannelse samt af voksenuddannelse og videreuddannelse. Der bør skabes tættere forbindelse mellem erhvervslivet og uddannelse og erhvervsuddannelse. Virksomhederne bør have tættere forbindelse til uddannelse og erhvervsuddannelse for så vidt angår forskning og udvikling, og arbejdsgiverne bør oprette aktive partnerskaber med henblik på at imødekomme de behov og færdigheder, der er brug for i økonomien. For at sikre kvalitet, effektivitet og lige muligheder for alle gennem hele uddannelsessystemet er det nødvendigt at tilskynde til at indføre procedurer for evaluering og opfølgning samt undersøgelser og gennemsigtig information; dette vil give mulighed for at vurdere resultaterne af reformer, de deraf følgende eventuelle tilpasninger og behov og udviklingen af metoder og praksis for undervisning og læring. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres derfor til at samarbejde med forskningscentre og til at tage disse resultater i betragtning navnlig i forbindelse med fællesskabsprogrammer og især målsætningerne for arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse (2010).

Seneste ajourføring: 14.12.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top