RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (2002)

Arkiv

1) MÅL

Forbedring af betingelserne for økonomisk vækst og jobskabelse ved hjælp af en økonomisk politisk strategi, der dels makroøkonomisk tager sigte på opsving og stabilitet og dels på strukturreformer med henblik på varig, ikke-inflationær vækst til fremme af beskæftigelsen og som også tilgodeser en bæredygtig udvikling.

2) DOKUMENT

Rådets henstilling af 21. juni 2002 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker [Den Europæiske Unions Tidende L 182 af 11.7.2002].

3) RESUMÉ

DE OVERORDNEDE PRIORITERINGER OG DE VIGTIGSTE TILTAG

Efter en pludselig og uventet afmatning i den økonomiske aktivitet og faldet i beskæftigelsen i 2001 synes det økonomiske opsving nu igen at komme i gang. Øget tillid og stigning i efterspørgslen fra udlandet giver håb om en vækst, der ligger tæt på EU's potentielle vækstrate for andet halvår af 2002. Det er dog ikke sandsynlig, at ledigheden falder væsentligt før 2003. Inflationen forventes at forblive begrænset.

EU ønsker en både afvejet og holdbar forbedring af den økonomiske aktivitet. For at EU kan nå det mål, som blev sat på Det Europæiske Råd i Lissabon, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010, må den potentielle vækstrate øges og de økonomiske reformer fremskyndes. De nødvendige tiltag skal koncentreres om følgende fire hovedområder:

  • Bevare og yderligere styrke den makroøkonomiske ramme
    EU's makroøkonomiske grundlag er prisstabilitet og en sund budgetpolitik. Medlemsstaterne må for at de automatiske stabilisatorer kan virke frit under de samlede økonomiske konjunkturforløb stærkt øge deres indsats for at nå frem til budgetter i balance eller med overskud i tiden frem til 2004, samtidig med at loftet for den offentlige gæld på 3 % af BNI overholdes. Herved bliver det, foruden at der opnås en manøvremargen for de automatiske stabilisatorer, muligt at nedbringe den offentlige gældsætning og således tage kommende budgetmæssige udfordringer op, f.eks. aldringen af befolkningen.
  • Skabe flere og bedre jobs
    Selv om arbejdsmarkedsreformerne i 90'erne gav gode resultater, er ledigheden, og især langtidsledigheden, fortsat høj i visse medlemsstater. Der er stadig hindringer for de lediges geografiske og faglige mobilitet og kvindernes og de ældre arbejdstageres erhvervsfrekvens er stadig utilfredsstillende. Medlemsstaterne må derfor træffe foranstaltninger for at øge erhvervsfrekvensen og nedbringe ledigheden. Hertil kræves der skattereformer samt reformer på arbejdsmarkedet og velfærdsordningerne. På Det Europæiske Råd i Barcelona anbefaledes, at den faktiske gennemsnitsalder for pensionering forhøjes med fem år over en periode indtil 2010.
  • Forbedre forudsætningerne for en høj produktivitetsvækst
    For at tage de kommende udfordringer op, især aldringen af befolkningen, og for at nå en holdbar BNP-vækstrate på 3 % må produktiviteten i EU's økonomi øges. Forbedring af konkurrenceevnen, iværksætterånden og investeringslysten kræver en yderligere integrering af EU's markeder, f.eks. i energisektoren samt inden for kommunikation, service og arbejdskraft.
  • Fremme en bæredygtig udvikling
    Den økonomiske aktivitets virkninger på miljøet bør afspejles på priserne. Investeringer i en effektiv udnyttelse af ressourcerne og af energien kan give stødet til innovation og senere jobskabelse. De økonomiske politikker kan også bidrage til den økonomiske og sociale samhørighed, og jobskabelsen er den bedste beskyttelse mod social marginalisering og fattigdom.

GENERELLE HENSTILLINGER

Medlemsstaterne skal ved økonomisk-politiske prioriteringer opmuntres til at træffe foranstaltninger med henblik på følgende og inden for nedennævnte områder:

Makroøkonomiske politikker:

  • under det økonomiske konjunkturforløb opnå eller fastholde budgetstillinger, der er tæt på ligevægt eller overskudsvisende, og hvis dette endnu ikke er muligt, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at disse mål kan overholdes (senest i 2004)
  • undgå procykliske politikker og give mulighed for, at de automatiske stabilisatorer kan virke uhindret under opsvinget
  • undgå lønforhøjelser, der ikke er forenelige med prisstabiliteten og produktivitetsforbedringer

De offentlige finansers kvalitet og sundhed:

  • fremme kvaliteten af de offentlige udgifter ved at omdirigere midler over mod fysisk og menneskelig kapitalakkumulation samt forskning og udvikling
  • forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at følge den overordnede trestrengede strategi, som går ud på at øge beskæftigelsesfrekvensen, nedbringe den offentlige gæld og foretage en tilpasning af pensionssystemerne
  • fortsætte skattesamordningen mellem medlemsstaterne yderligere.

Arbejdsmarkedet:

  • forstærke bestræbelserne på at gøre det værd at arbejde via en reform af skatte- og bistandssystemet
  • effektivisere de aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag
  • fjerne hindringer for mobilitet og kvinders indtrængen på arbejdsmarkedet

Strukturreformer på produktmarkederne:

  • Indre marked:
  • -forhøje gennemførelsessatsen for direktiver vedrørende det indre marked
  • -fjerne de tekniske hindringer for den fri bevægelighed, især i servicesektoren
  • -videreføre liberaliseringen af offentlige udbud.
  • Konkurrence:
  • -sikre effektiv konkurrence via uafhængige og effektive konkurrencemyndigheder
  • -nedbringe statsstøtten og sikre dens effektivitet.
  • Nettene:
  • -fremme liberaliseringen af markederne generelt og især inden for gas og el
  • -fremme udbygningen af infrastrukturerne.

Effektiviteten og integrationen af EU's kapitalmarkeder:

Iværksættervirksomhed:

  • indførelse af et konkurrencepræget erhvervsklima ved at forbedre og forenkle selskabsbeskatningen, gøre de offentlige tjenester mere effektive og ved at reducere hindringerne for den grænseoverskridende økonomiske aktivitet, som bl.a. skyldes forskelle i medlemsstaternes regnskabsstandarder, regler om selskabsstyring, erhvervsbeskatning og moms
  • omsætte de tilsagn, der er fastsat i det europæiske charter om små virksomheder, til praksis
  • forbedre adgangen til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder

Videnbaseret økonomi:

  • stimulere Forskning og Udvikling og innovation ved en samlet forhøjelse af bevillingerne dertil, forbedre forholdene mellem universiteterne og virksomhederne og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne samt vedtagelse af 6. rammeprogram for forskning
  • fremme adgangen til og udnyttelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) ved øget konkurrence og mere udbredt anvendelse af internettet (udarbejdelsen af en ny e-Europa-handlingsplan 2005)
  • styrke undervisningen og erhvervsuddannelsen for at øge antallet af kvalificerede eksperter og forbedre borgernes grundlæggende viden.

Miljømæssig bæredygtighed:

  • analyse af virkningerne af de påtænkte foranstaltninger på samfunds- og miljømæssige forhold
  • styrkelse af de politikker, der er baseret på økonomiske instrumenter, såsom beskatning, bruger- og forureningsafgifter eller frivillige tilsagn
  • indførelse af handel med emissionskvoter på EU-plan for at overholde Kyoto-protokollen
  • fremme offentliggørelsen af miljøoplysninger i virksomhedernes årsberetninger
  • nedsætte tilskud til bestemte sektorer og skattefritagelser, der har miljøskadelig virkning
  • indgå en EU-aftale om energibeskatning.

LANDESPECIFIKKE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK

Belgien: Den økonomiskeaktivitet vil sandsynligvis ikke stige med mere end 1 % i 2002, men forventes at nå ca. 3 % i 2003. Belgien bør undgå enhver forværring af de offentlige finanser i 2002 i forhold til 2001. Målet for 2003 er et budgetoverskud på 0,5 %. Belgien bør videreføre skattereformerne, øge arbejdskraftens mobilitet, fremme en bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed og forbedre kvindernes erhvervsfrekvens. Desuden bør konkurrencen øges inden for el- og gassektorerne og de administrative byrder for virksomhederne bør lempes.

Danmark: Der forventes en økonomisk vækst på 1,75% i 2002 og på 2,5% i 2003, hovedsagelig stimuleret af den interne efterspørgsel. Der er overskud på det offentlige budget, men Danmark bør opfylde regeringens mål om at begrænse væksten i det offentlige forbrug. Det danske arbejdsmarked er EU's mest effektive med en beskæftigelsesgrad på 76 % og en ledighed på kun 4,3 % i 2001. Danmark bør fortsætte sin liberaliseringspolitik, især i gas- og elsektorerne.

Tyskland: Den økonomiske aktivitet forventes at stige i andet halvår af 2002, men væksten kommer dog kun til at ligge på under 1 %. Tyskland fik i 2001 et budgetunderskud på 2,7 % og har dermed overskredet målet i sit seneste stabilitetsprogram. Den tyske regering har derefter forpligtet sig til at overholde referenceværdien på 3 % af BNP og få ligevægt på budgettet i 2004. Budgetpolitikken må sikre, at underskuddet ikke overskrider 3 % af BNP og sigte mod en nedsættelse af underskuddet i 2003 for at kunne nå målet for 2004. Alle margener må udnyttes for at fjerne underskuddet og en reform af sundhedssystemet er nødvendig. Desuden bør Tyskland gennemføre en reform af beskatningen og de sociale ydelser med henblik på at gøre det mere attraktivt at arbejde, forbedre effektiviteten af aktiveringsprogrammerne og smidiggøre arbejdstilrettelæggelsen. Tyskland bør desuden foretage en effektiv liberalisering af el- og gassektorerne.

Grækenland: Regeringen har videreført sin politik med henblik på nedbringelse af budgetunderskuddet og forventer for 2002 et budgetoverskud på 0,8 % af BNP. Der forventes en stigning i den økonomiske vækst i 2003. Den græske budgetpolitik må ikke fremme inflationen, der bør anvendes klare regler for afholdelsen af de løbende udgifter og reformen af velfærdsordningerne bør fremskyndes. Også den græske pensionsordning bør ændres, ligesom undervisnings- og erhvervsuddannelsessystemerne bør forbedres. Der bør rettes op på forstyrrelserne i incitamentet til at arbejde, og ændringer i løndannelsessystemet bør fremskyndes. Der bør indføres incitamenter til, at virksomhederne investerer i F&U, og kendskabet til informationsteknologierne bør forbedres. Desuden skal den offentlige administration rationaliseres, og den effektive konkurrence i de liberaliserede netværksindustrier bør fremmes.

Spanien: Efter en opbremsning forventes den økonomiske aktivitet at nå sit stigningspotentiel i 2003. Det spanske budget var i 2001 for første gang i 25 år i balance. Regeringen bør videreføre sin udgiftsbegrænsende politik og sørge for, at skattereformen i 2003 ikke skader stabiliteten i de offentlige finanser på mellemlang sigt. Desuden er en fuldstændig omlægning af pensionsordningen nødvendig. På det spanske arbejdsmarked bør der gribes ind i løndannelsen, arbejdskraftens mobilitet bør forbedres og beskæftigelsesfrekvensen øges, især for kvinder. Desuden bør Spanien begrænse de administrative byrder, der påhviler virksomhederne og forbedre konkurrencen bl.a. i de liberaliserede tele- og energisektorer.

Frankrig: Den økonomiske aktivitet vil igen stige i løbet af 2002. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes budgetunderskuddet at nå 1,9 % af BNP og at falde i 2003. Den nye franske regering har foretaget en revision af de offentlige finanser, og den bør sikre, at budgetunderskuddet ikke overskrider referenceværdien på 3 % af BNP i 2002 og at skattenedsættelser ikke øger underskuddet, således at der i 2004 opnås næsten ligevægt på budgettet. Struktureformer, især inden for pensionsordningerne, er nødvendige. Frankrig bør konsolidere de seneste reformer af skatte- og dagpengesystemerne og følge virkninger af indførelsen af 35 timers ugen. Frankrig opfordres til at lempe virksomhedernes administrative byrder og at fremme liberaliseringen inden for gas- og elsektorerne.

Irland: Irland forventer efter det økonomiske opsving i 2002 en vækst på ca. 5 til 6 % i 2003. Formålet med stabilitetsprogrammet er et mindre overskud på 2002-budgettet og et meget lille underskud i 2003. Den irske regering bør sikre, at dens samlede budgetpolitik bliver neutral i 2002 og derefter fortsat overholder kravet om næsten ligevægt eller overskud. Arbejdsmarkedssituationen forventes fortsat at være tæt på fuld beskæftigelse, og Irland bør fremme en lønudvikling, der er i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen. Irland opfordres til at øge den faktiske konkurrence inden for lokal telekommunikation, el, gas og transport.

Italien: Den økonomiske vækst forventes at tage til i løbet af 2002, men forbliver dog under 2 % for at nå 2,75 % i 2003. Stabilitetsprogrammet forudser et budgetunderskud på 0,5 %, men budgetligevægt i 2003. Regeringen må sikre, at underskuddet nedbringes og at skattereformen ikke bringer budgetbalancen i fare. Desuden bør regeringen ændre pensionssystemet som led i en reform af socialsikringen. Italien opfordres til at videreføre reformerne for at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, sørge for, at lønaftalerne på arbejdsmarkedet i højere grad kommer til at afspejle produktivitetsforskelle, øge arbejdskraftens, især kvindernes beskæftigelsesfrekvens og lempe beskatning på arbejde, især for de lave lønninger. Italien bør skærpe konkurrencen i servicesektoren og på energimarkedet. Virksomhederne administrative byrder bør begrænses.

Luxembourg: Overskuddet på budgettet vil på ny falde i 2002, men stige igen i 2003 med det økonomiske opsving. Regeringen bør søge at begrænse de løbende offentlige udgifter. Luxembourg bør træffe foranstaltninger på arbejdsmarkedet for at øge beskæftigelsesfrekvensen på landsplan, især for de ældre og kvinderne. Desuden bør den bebudede ændring af konkurrenceloven sættes i kraft. Virksomhedernes administrative byrder bør begrænses.

Nederlandene: Der forventes en økonomisk vækst på 1,5 % for 2002 og på 2,75 % i 2003. Budgettet vil være i balance i 2002, men udvise et mindre underskud i 2003. Nederlandene bør passe på, at budgetpolitikken ikke giver næring til inflation i 2002 og undgå, at de offentlige finanser forværres i 2003. Arbejdsmarkedssituationen forbliver tilfredsstillende. Regeringen bør gøre det finansielt mere interessant at arbejde ved at ændre ordningen for overførselsindkomster og gennemføre en reform af invaliditetssystemet. Nederlandene bør fremme investeringerne i F&U og bringe konkurrencehindringerne på serviceområdet til ophør.

Østrig: Den økonomiske vækst vil i 2003 nærme sig sit vækstpotentiel på 2,5 % som følge af det økonomiske opsving. Det østrigske budget forventes ifølge stabilitetsprogrammet at holde sig i balance i 2002 og 2003. For at nå dette, bør regeringen gennemføre strukturelle besparelser, især hos de decentrale myndigheder. Lempelsen af det høje skattetryk forventes ikke at bringe budgetligevægten i fare. Pensionsordningen bør tages op til fornyet overvejelse. Arbejdsmarkedet fungerer tilfredsstillende. Regeringen bør opfordre til udbredelse af informations- og kommunikationsteknologierne og til investeringer i F&U. Ligeledes bør virksomhedernes administrative byrder begrænses.

Portugal: Den økonomiske vækst forventes at nå 1,5 % i 2002 og 2,25 % i 2003. Budgetunderskuddet blev øget i 2001 og overskred målet på 1,1 %. Den portugisiske regering har derfor forpligtet sig til at overholde referenceværdien på 3 % af BNP og skabe ligevægt på budgettet i 2004. Den nye regering vedtog et ændringsbudget i maj 2002. Budgetpolitikken må ikke medføre, at underskuddet overskrider de 3 % af BNP i 2002 og bør føre til budgetligevægt senest i 2004. Det er med henblik herpå nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger i forhold til det ajourførte stabilitetsprogram for 2001. Derfor må pensionsreformen videreføres, og sundhedsudgifterne begrænses. For at fastholde den gunstige situation på arbejdsmarkedet bør Portugal forbedre sit undervisnings- og erhvervsuddannelsessystem, overvåge lønudviklingen og modernisere arbejdsmarkedets institutioner. Desuden bør regeringen fremme investeringerne i F&U og øge konkurrencen, især i energisektoren.

Finland: Finland forventes at se et opsving i den økonomiske aktivitet i 2002-2003. Budgetoverskuddet ser ifølge prognoserne ud til at være mindsket. Det bør undgås, at budgetpolitikken afviger for meget fra retningslinjerne for udgifter på mellemlang sigt, lokalmyndighedernes budgetdisciplin må forbedres og reformerne af pensionerne må fortsættes for at tage højde for aldringen af den finske befolkning. Finland bør for at bekæmpe især den strukturbetingede arbejdsløshed træffe foranstaltninger for at gøre det finansielt mere tillokkende at arbejde, øge effektiviteten i de aktive arbejdsmarkedsprogrammer og igen koncentrere disse programmer om langtidsledigheden. Den finske regering bør i øvrigt gøre det lettere at oprette virksomheder, øge konkurrencen i den offentlige servicesektor og effektivisere anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning.

Sverige: Der forventes en økonomisk vækst på 1,7 % i 2002 og 2,8 % i 2003. Regeringen regner med et budgetoverskud på 1,8 % af BNP i begge de to år. For at Sverige i det samlede konjunkturforløb kan nå det budgetoverskud på gennemsnitligt 2 %, som regeringen har fastsat, må landet fortsætte sin skattelempelsespolitik i 2002, samtidig med at udgiftsloftet overholdes og der føres en stram udgiftskontrol i 2003. Sverige må for yderligere at forbedre arbejdsmarkedssituationen videreføre sine reformer af skatte- og bistandssystemerne og effektivisere de aktive arbejdsmarkedsprogrammer. Desuden bør den svenske regering skærpe konkurrencen inden for offentlige serviceydelser.

Det Forenede Kongerige: Den økonomiske vækst forventes at ligge på 2 % i 2002. Ifølge konvergensprogrammet må de foregående års budgetoverskud vige pladsen for et underskud på ca. 1 % af BNP i finansårene 2002-2003 og følgende. Den offentlige gæld skulle falde til 36,3 % i 2006-2007. Det Forenede Kongerige bør stimulere de offentlige investeringer, men undgå en forværring af de offentlige finanser. For at sikre dynamikken på arbejdsmarkedet bør Det Forenede Kongerige udbygge de aktive foranstaltninger, der er rettet mod de personer, der er mest udsat for arbejdsløshed og reformere ordningerne for syge- og invaliditetsdagpenge. Regeringen bør fortsætte med at skærpe konkurrence inden for specifikke sektorer og gennemføre de bebudede infrastrukturinvesteringer inden for jernbanerne.

4) GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

5) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

Meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 [KOM(2003) 4 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I meddelelsen evalueres gennemførelsen af henstillingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 såvel globalt som for de enkelte medlemsstater.

STATUS OVER DE MAKROØKONOMISKE POLITIKKER

Økonomisk vækst og inflation. Det økonomiske opsving er ikke accelereret i 2002. Selv om den økonomiske vækst fortsat er lille (anslået til under 1 %), er der fortsat skabt nye arbejdspladser. Til gengæld er inflationen ikke blevet meget mindre, og der er fortsat forskelle mellem medlemsstaterne. Ifølge Eurostat har overgangen til euroen kun bidraget med 0 - 0,2 % til inflationen i eurozonen i første halvdel af 2002.

Renten. ECB's pengepolitik har været uændret i det meste at 2002. I december nedsatte ECB sine rentesatser med 0,5 % som følge af den mindskede inflationsrisiko.

De offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed. Budgetsituationen er under indvirkning af de automatiske stabilisatorer blevet kraftigt forværret. I visse medlemsstaterne skyldes dette endvidere diskretionære lempelser af budgetpolitikken. I nogle medlemsstater, som fortsat må kæmpe med store strukturelle underskud, gik udviklingen i retning af en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud i stå eller endog i modsat retning. Kommissionen har derfor truffet foranstaltninger inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten samt traktaten. De offentlige finansers bæredygtighed er på lang sigt langt fra sikret i de fleste medlemsstater, og navnlig Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig og Portugal bør gøre yderligere fremskridt.

Arbejdsmarkeder. Trods den svage økonomiske vækst har der været en forholdsvis gunstig udvikling på arbejdsmarkederne i 2002 med en fortsat stigning i beskæftigelsen. Arbejdsløsheden i EU er kun steget med 0,2 % til 7,6 % af den erhvervsaktive befolkning. Imidlertid er arbejdsmarkedsreformerne kun skredet langsomt frem. Selv om de fleste medlemsstater har ændret deres skatteregler og overførselsindkomstregler, så det bliver mere økonomisk attraktivt at arbejde, har foranstaltningerne generelt set været for spredte.

Produktmarkeder. Fremskridtene med gennemførelsen af det indre marked har været skuffende, idet kun fem medlemsstater har opfyldt målet om et gennemførelsesunderskud for lovgivningen vedrørende det indre marked på 1,5 % eller derunder. Endvidere er antallet af overtrædelsesprocedurer stadig for højt. Derimod har der kunnet konstateres fremskridt med styrkelsen af de regulerende myndigheder og konkurrencemyndighederne, og statsstøtten er fortsat faldet i de fleste medlemsstater. Liberaliseringen af telekommunikations- og energimarkederne begynder at få positive virkninger for forbrugerne. Men generelt er der fortsat en utilstrækkelig konkurrence inden for netværksindustrierne.

Kapitalmarkeder. Der er gjort store fremskridt med integreringen af de finansielle markeder, og de målsætninger, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona, vil stort set blive opfyldt. Koordineringen af det finansielle tilsyn på tværs af landegrænserne vil fortsat kunne styrkes.

Iværksætterånd. De lovgivningsmæssige rammer er forbedret i alle medlemsstater. Nogle medlemsstater har taget skridt til at lette de administrative byrder, der hviler på virksomhederne, til at mindske den tid og de omkostninger, der er forbundet med oprettelsen af en ny virksomhed, og til at stimulere konkurrencen og øge effektiviteten inden for den offentlige sektor. Der er gjort fremskridt med implementeringen af det europæiske charter om små virksomheder i alle medlemsstater.

Videnbaseret økonomi. EU er langsomt ved at indhente USA, når det gælder udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi, men halter fortsat væsentligt bagefter i henseende til patentering og erhvervsmæssig forskning og udvikling. Brugen af internettet er fortsat vokset.

Bæredygtig udvikling. Der er blevet truffet forskellige foranstaltninger, herunder en forhøjelse af energiafgifterne (castellanodeutschenglishfrançais), og der er taget andre skridt til at forbedre beskyttelsen af miljøet. Der kan også konstateres fremskridt i forhandlingerne om indførelse af en EF-ordning for handel med emissionskvoter (castellanodeutschenglishfrançais).

EVALUERING AF GENNEMFØRELSEN I DE ENKELTE MEDLEMSSTATER

Belgien. Landet har opretholdt en balanceret budgetstilling. Der kan også konstateres fremskridt på arbejdsmarkedet (undtagen når det drejer sig om at fremme den geografiske mobilitet) og produktmarkederne samt med hensyn til at fremme iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi.

Danmark. Landet kan betragtes som et af de lande, der har foretaget den bedste opfølgning af de landespecifikke henstillinger i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002. Der kan navnlig konstateres fremskridt med hensyn til opfølgning af henstillingerne om de offentlige finanser, produktmarkederne, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi.

Tyskland. Forbundsrepublikken har kun registreret små fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne, navnlig for så vidt angår de offentlige finanser (Tyskland har overskredet den tærskel på 3 % offentligt underskud, der er forankret i traktaten). Arbejdsmarkedshenstillingerne har også kun fået ringe virkning. Derimod har der været visse fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi.

Grækenland. Landet har gjort fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser, herunder en begrænset reform af pensionssystemet og arbejdsmarkedet. Der kan også konstateres visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi.

Spanien. Der er gjort fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser: Spanien har en balanceret budgetstilling. Der er også gjort visse fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne om arbejdsmarkedet, produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi, f.eks. med hensyn til at støtte indførelsen af nye teknologier i virksomhederne.

Frankrig. Landet har kun gjort begrænsede fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser. Derimod er der gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. Der er truffet foranstaltninger til at reducere den administrative byrde for virksomhederne og fremme anvendelse af internettet.

Irland. Der kan noteres fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser, selv om budgetpolitikken har været mere ekspansiv end forventet. På arbejdsmarkedsområdet er der truffet foranstaltninger til at øge kvindernes deltagelse. Henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi har haft positive virkninger, herunder en øget konkurrence i netværksindustrierne.

Italien. Der blev kun gjort begrænsede fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser. Derimod er der blevet gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. På de øvrige områder er der gjort bestræbelser på at reducere de administrative byrder, øge konkurrencen og fremme anvendelsen af nye teknologier.

Luxembourg. Landet har gjort fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser og arbejdsmarkedet. Hvad angår henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi, har landet ikke gjort afgørende fremskridt, men der er truffet foranstaltninger til at reducere den administrative byrde for virksomhederne.

Nederlandene. Der er i Nederlandene registreret fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser og arbejdsmarkedet, navnlig takket være de foranstaltninger, som gør det økonomisk mere lukrativt at arbejde. Der er også taget skridt til at styrke konkurrencen i servicesektoren og til at fremme anvendelsen af informationsteknologi.

Østrig. Fremskridtene med hensyn til de offentlige finanser har været begrænsede, og der blev ikke opnået et balanceret budget i 2002. Også på arbejdsmarkedsområdet har fremskridtene været begrænsede. Derimod kan der konstateres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi. Der er også afsat yderligere midler til forskning, og den administrative byrde for virksomhederne er blevet reduceret.

Portugal. Landet har gjort fremskridt med opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser, og det offentlige underskud faldt klart i 2002. Med hensyn til arbejdsmarkedsreformerne kan der konstateres fremskridt med implementeringen af den nye nationale strategi for livslang uddannelse. Portugal har ligeledes gjort fremskridt med hensyn til uddannelse, forskning og udvikling, anvendelsen af nye teknologier samt konkurrencen i netværksindustrierne.

Finland. Landet har gjort visse fremskridt med hensyn til de offentlige finanser. Statens udgifter har imidlertid oversteget det oprindelige mål. Der er gjort visse fremskridt med arbejdsmarkedsreformerne, navnlig med lempelsen af skattetrykket for lav- og mellemindkomsterne. Landet har kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi.

Sverige. Landet har gjort gode fremskridt med implementeringen af henstillingerne om de offentlige finanser med pæne budgetoverskud. Arbejdsmarkedshenstillingerne er blevet gennemført, og der er også gjort visse fremskridt på andre områder, navnlig gennem foranstaltninger, der tager sigte på at øge konkurrencen i forskellige sektorer.

Det Forenede Kongerige. Landet har gjort fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne om de offentlige finanser, og investeringerne er steget i overensstemmelse med henstillingerne. Arbejdsmarkedsforanstaltningerne har forbedret beskæftigelsesevnen. Endelig er der gjort tilfredsstillende fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonom, navnlig på konkurrenceområdet.

 
Seneste ajourføring: 25.03.2003
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top