RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (2001)

Arkiv

1) MÅL

Forbedring af betingelserne for økonomisk vækst og jobskabelse ved hjælp af en økonomisk-politisk strategi, der dels makroøkonomisk tager sigte på opsving og stabilitet og dels på strukturreformer med henblik på varig, ikke-inflationær vækst til fremme af beskæftigelsen, og som også tilgodeser en bæredygtig udvikling.

2) DOKUMENT

Rådets henstilling af 15 juni 2001 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 179 af 2.7.2001].

3) RESUMÉ

Generelle rammer. De generelle økonomisk-politisk retningslinjer for 2001 bekræfter den eksisterende økonomisk-politiske strategi i de foregående overordnede retningslinjer og udbygger den yderligere i lyset af resultaterne af Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001. Det er fortsat et centralt mål for EU at opnå fuld beskæftigelse for derigennem bl.a. at tage udfordringen med befolkningens aldring op. Endvidere har Det Europæiske Råd ønsket at integrere fremme af en bæredygtig udvikling i de generelle retningslinjer.
Et snævert samarbejde mellem alle aktørerne inden for den økonomiske politik og en dialog med Rådet, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank (ECB) med deltagelse af Kommissionen er væsentlige forudsætninger for en harmonisk udvikling af økonomien, bl.a. for medlemsstaterne inden for euroområdet.

De overordnede prioriteringer og de vigtigste tiltag

Den aktuelle økonomiske udvikling og fremtidsperspektiver. Siden vedtagelsen af de seneste retningslinjer har det globale økonomiske miljø været mindre stimulerende. Den globale afmatning forventes at blive forholdsvis kortvarig, men risiciene for en mindre gunstig udvikling er betydelige. Det er der tre årsager til: for det første steg oliepriserne i efteråret 2000 og kunne vedblive med at ligge på det høje niveau. For det andet er der sket en kraftig opbremsning i den økonomiske aktivitet i USA og Japan. Denne udvikling har også haft indflydelse på den økonomiske vækst i en række tærskellande. For det tredje har der været en volatilitet på de globale aktiemarkeder, hvor der har fundet en korrektion sted, specielt inden for teknologiaktier. Dette afspejler investorernes nedjustering af de langfristede overskudsperspektiver.
Den Økonomiske og Monetære Unions andet år var trods alt en succes. I euroområdet var den økonomiske vækst i 2000 den stærkeste i ti år, og arbejdsløsheden faldt til det laveste niveau i ti år. Efterfølgende har de stigende oliepriser og tilbageslaget i den globale efterspørgsel svækket den økonomiske vækst. Euroområdet skulle i 2001-2002 få en forholdsvis solid vækst på omkring 2,75 %. Stærkt forbedrede makroøkonomiske fundamentale vilkår samt en holdbar lønmoderation har skabt en god vækstdynamik, der er forankret i den interne efterspørgsel. Det store indre marked kombineret med den fælles valuta gør euroområdet mindre sårbart og sikrer et stabilt vækstgrundlag.
Medlemsstaterne uden for euroområdet, dvs. Danmark, Det Forenede Kongerige og Sverige, påvirkes også af den negative udvikling i verdensøkonomien. De gode fremskridt med strukturreformerne og en solid indenlandsk efterspørgsel skulle sætte disse land i stand til at klare det forværrede eksterne miljø.

Kortsigtede udfordringer. Det umiddelbare mål består i at bevare vækst og jobskabelse. I en situation, hvor de globale økonomiske betingelser bliver stadig ringere, må EU og euroområdet i stigende grad støtte sig på deres egne kræfter. Vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske foranstaltninger og strukturreformer er af afgørende betydning for at styrke den interne vækstdynamik. Dette kan understøtte erhvervslivets og forbrugernes tillid.
Budgetpolitikken bør undgå enhver form for overskudsefterspørgsel. Dette støtter prisstabiliteten og kan lette indførelsen af pengepolitiske vilkår, der bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse. Det bør fortsat være et vigtigt mål for budgetpolitikken at sikre en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud.
Lønmoderationen må fastholdes, særlig i de medlemsstater, der allerede har en vis spænding på arbejdsmarkedet. ØMU'en pålægger regeringerne og arbejdsmarkedets parter nye opgaver. De skal bidrage til et balanceret makroøkonomisk policy-mix både i medlemsstaterne og for euroområdet som helhed. I øvrigt kan en fornuftig kombination af strukturreformer også øge økonomiens evne til at håndtere ændringer og afbøde virkningerne af chok.

Udfordring på mellemlang sigt. Hovedmålet består i at konsolidere grundlaget for fremtidig vækst og beskæftigelse. Selv om produktivitetsgevinster har bidraget til en forbedret produktionsvækst i de seneste år, skulle denne forbedring endnu ikke være tilstrækkelig for at nå op på en årlig vækstrate på 3 % over en længere periode. EU bør derfor forbedre markedernes funktion ved at korrigere de fejl og mangler, der stadig består. Der skulle derved kunne opnås en bedre udnyttelse af de produktive ressourcer. Der kan i øjeblikket konstateres en underudnyttelse af de menneskelige ressourcer inden for EU, arbejdsløsheden er fortsat uacceptabelt høj, og beskæftigelsesgraden er lav, specielt for ældre arbejdstagere og kvinder.
Arbejdsmarkedets regler og institutioner bør derfor ændres for at mindske hindringerne for arbejdskraftudbud og -efterspørgsel. Regelsættet bør tilskynde folk til at søge arbejde og blive på arbejdsmarkedet. Skattesystemet og de sociale ordninger bør reformeres. Dette øgede arbejdsudbud bør ledsages af en forbedring af investeringsklimaet. Med det for øje lægger EU særlig vægt på gennemførelsen af det indre marked, specielt for så vidt angår tjenesteydelser, den finansielle sektor og netværksindustrierne. Endvidere er fremme af iværksættervirksomhed og innovation, der er centrale elementer i Lissabon-strategien, nødvendige for at øge Europas muligheder for vækst. Medlemsstaterne opfordres derfor også til at fremme private investeringer i forskning og udvikling.
På verdensplan er det logiske supplement til en stimulering af konkurrencen en fortsat fælles handelspolitik, som fremmer international frihandel og en ny multilateral handelsrunde inden for rammerne af WTO.

Udfordringer på længere sigt. På længere sigt er befolkningens aldring den største udfordring for EU. I 2050 vil EU's arbejdsdygtige befolkning være faldet med omkring 40 millioner personer, mens ældrebyrden vil være omtrent fordoblet. Befolkningsudviklingens indvirkning på de offentlige finanser er allerede mærkbar i visse medlemsstater. De offentlige udgifter til pensioner og sundhedsvæsen vil stige væsentligt, hvilket får afgørende betydning for de offentlige finansers holdbarhed.
Befolkningens aldring får konsekvenser for den potentielle arbejdsstyrke og for niveauet for den samlede opsparing og dermed også for den økonomiske vækst. Det er nødvendigt at udvikle omfattende strategier for at tage den økonomiske og budgetmæssige udfordring op: det er nødvendigt med en reform af pensionssystemerne, for eksempel ved at hæve den effektive pensionsalder. Der bør oprettes reserver i de offentlige pensionsfonde og udvikles supplerende privatfinansierede pensionsordninger.

Generelle henstillinger

Gennemførelse af makroøkonomiske politikker:

  • opnå ligevægt eller overskud på budgettet, så der gennem en tilstrækkelig margen tages højde for ugunstige konjunkturer
  • undgå, at budgetpolitikkerne blive procykliske
  • i visse medlemsstater undgå inflationspres og en overophedning af økonomien gennem en stram budgetpolitik, løntilbageholdenhed og strukturreformer
  • sørge for, at lønstigningerne harmonerer med prisstabilitet, ikke overstiger væksten i arbejdsproduktiviteten og tager hensyn til produktivitetsforskelle afhængig af profession, kvalifikationer og geografisk område.

De offentlige finansers kvalitet og holdbarhed:

  • gøre skattesystemerne og indkomstoverførselsordningerne mere beskæftigelsesvenlige ved at reducere det samlede skattetryk, specielt for lavtlønnede
  • omdirigere de offentlige udgifter over mod fysisk og menneskelig kapitalakkumulation og forskning og udvikling
  • øge de offentlige udgifters effektivitet gennem institutionelle og strukturelle reformer, specielt hvad angår kontrollen af udgifter
  • forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at følge en strategi med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvensen, iværksætte en hurtig gældsreduktion og gennemføre reformer af pensionsordningerne og sundhedssystemerne
  • fortsætte skattesamordningen for at undgå skadelig skattekonkurrence
  • fastholde en streng budgetdisciplin inden for Fællesskabet.

Arbejdsmarkedet:

  • gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne og Rådets henstillinger til medlemsstaterne
  • øge erhvervsfrekvensen blandt kvinder og ældre arbejdstagere
  • gennem reformer af skattesystemerne og indkomstoverførselsordningerne sikre sig, at det kan betale sig at arbejde, samt reducere skatten på arbejdskraft
  • fjerne hindringerne for arbejdsmobilitet for og mellem medlemsstaterne, blandt andet gennem gensidig anerkendelse af kvalifikationer og forbedrede muligheder for pensionsoverførsel
  • fremme erhvervsmæssig mobilitet gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring
  • foretage forbedringer af en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik og målrette den mod de personer, der er mest tilbøjelige til at risikere langtidsarbejdsløshed
  • fremme en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder arbejdstid og de lovmæssige, kontraktlige og retslige rammer herfor
  • reducere lønforskellene mellem kønnene som følge af de facto diskrimination.

Produktmarkeder (varer og tjenester):

  • fuldt ud implementere det indre marked ved gennemførelse af et større antal direktiver, afskaffelse af tekniske handelshindringer og fjernelse af regulerende begrænsninger på markedet for tjenesteydelser og yderligere åbne op for markedet for offentlige indkøb
  • styrke konkurrencen gennem en accelereret liberalisering af netværksindustrierne (energi, jernbane, lufttransport og posttjenester) ved at sikre konkurrencemyndighedernes reelle uafhængighed og effektivitet og reducere statsstøtten i forhold til bruttonationalproduktet (BNP).

Effektivitet og integration på markedet for finansielle tjenesteydelser i EU:

  • gennemføre den foreslåede strategi med hensyn til lovgivningen for værdipapirmarkederne
  • senest i 2005 sikre den fulde implementering af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, specielt for at skabe et integreret værdipapirmarked inden udgangen af 2003
  • skabe et venturekapitalmarked gennem implementering af handlingsplanen for venturekapitalmarkeder inden udgangen af 2003
  • på tilsynsområdet yderligere forbedre tilsynsordningerne på tværs af sektorer og grænser som følge af de øgede grænseoverskridende og tværsektorale sammenkædninger.

Erhvervsklima:

  • skabe et erhvervsvenligt miljø ved at reducere den administrative byrde, øge effektiviteten i offentlige tjenester og forenkle og sikre en mere ensartet anvendelse af momssystemerne
  • forbedre adgangen til kapital, specielt for små og mellemstore virksomheder (SMV) i deres tidlige faser .

En videnbaseret økonomi:

  • stimulere F&U og innovation, blandt andet ved at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder og opnå enighed om, hvordan der kan meddeles fællesskabspatent, ved at forbedre forbindelserne mellem universiteterne og erhvervslivet, ved at styrke samarbejdet i Europa via netværk af ekspertcentre og ved at sikre en tilstrækkelig finansiering
  • fremme adgangen til og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) ved at sikre ubundtet adgang til abonnentledninger for at bidrage til en reduktion i omkostningerne ved at anvende internettet, ved at sikre en mere udbredt anvendelse af internettet i skolerne og i den offentlige forvaltning og ved at udbygge regelsættet for e-handel
  • styrke uddannelses- og erhvervsuddannelsesindsatsen ved at øge antallet af eksperter og forbedre befolkningens grundlæggende IKT-færdigheder samt forbedre uddannelsessystemernes evne til at reagere hensigtsmæssigt på ændrede krav til færdigheder.

Bæredygtig udvikling:

  • gennemføre den europæiske strategi for en bæredygtig udvikling, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Gøteborg
  • indføre og udbygge markedsbaserede foranstaltninger såsom beskatning og bruger- og forurenerafgifter
  • reducere sektorsubsidier og skattefritagelser
  • intensivere anvendelsen af økonomiske instrumenter for at bremse udslippet af drivhusgasser og opfylde kravene i Kyoto-protokollen
  • nå til enighed om en hensigtsmæssig ramme for energibeskatningen på europæisk plan og skabe et indre marked for energi.

Landespecifikke retningslinjer for den økonomiske politik

Belgien: Efter en økonomisk vækst på 4 % i 2000 skulle BNP i faste priser stige med omkring 3 % i 2001 og 2002. I 2000 lykkedes det Belgien at få balance på budgettet. For 2001 forventer regeringen et overskud på 0,2 % og på 0,3 % for 2002. Den belgiske regering bør sørge for at opnå det i dets stabilitetsprogram planlagte overskud og holde et vågent øje med udgiftsstigningerne, så de holder sig inden for de forventede grænser. I 2002 og derefter bør det budgetpolitiske råderum benyttes til at nedbringe gælden.
For at forberede landet på befolkningens aldring er det nødvendigt med en reform af pensionssystemet. På arbejdsmarkedet bør der gennemføres yderligere reformer af skattesystemet og de sociale ydelser. Endvidere bør man styrke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og øge arbejdskraftens mobilitet.
Konkurrencen inden for transport og distribution af gas og el bør skærpes. Belgien opfordres til at skabe større åbenhed om forholdet mellem den offentlige og private sektor, særlig på lokalt plan, og til at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Venturekapitalmarkedet bør udvikles.

Danmark: Den økonomiske vækst skulle aftage i 2001 til en anelse over 2 %. I henhold til regeringen skulle det danske budgetoverskud i 2001 komme til at andrage 2,8 % af BNP og 2,6 % i 2002. Danmark bør nøje begrænse stigningen i det offentlige forbrug i 2001 og på mellemlang sigt fastholde et stort offentligt overskud.
For at situationen på det danske arbejdsmarked kan fortsætte med at være blandt de bedste i Europa, bør regeringen yderligere sænke den samlede skat på arbejde, navnlig på mellem- og lavindkomster, og fortsætte reformen af overførselsordningerne. Regeringen bør styrke håndhævelsen af konkurrencereglerne og forbedre vilkårene for konkurrence inden for offentlige indkøb og udvikle venturekapitalmarkedet ved yderligere at tilpasse skattereglerne med henblik på fremme af investeringer.

Tyskland: Den økonomiske vækst i Tyskland skulle komme til at ligge på 2,25 % i 2001 og 2,5 % i 2002. Eksklusive UMTS ( (DE) (EN) (ES) (FR))-indtægterne er det offentlige underskud blevet nedbragt til 1 % af BNP i 2000. I henhold til stabilitetsprogrammet og på grund af skattereformen skulle underskuddet stige til 0,5 % i 2001 og derefter gradvis nå ned på 0 % i 2004. Regeringen bør sørge for at overholde de fremskrevne underskud. I tilfælde af højere skatteindtægter end forventet bør disse anvendes til at reducere underskuddet. Det er vigtigt at styrke koordineringen på tværs af de forskellige regeringsniveauer for at nå frem til en national stabilitetspagt. Regeringen opfordres til at fortsætte gennemførelsen af pensionsreformen og reformen af sundhedssektoren.
De aktive arbejdsmarkedspolitikker bør effektiviseres og målrettes til bekæmpelse af langtidsarbejdsløshed. Reformen af overførselsordningen bør sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det tilrådes endvidere at reducere de indirekte lønomkostninger. Konkurrencen på produktmarkederne og markederne for offentlige indkøb bør styrkes. De videregående uddannelser bør omlægges for at mindske manglen på kvalificeret IT-personale. Den tyske regering opfordres til at videreudvikle venturekapitalmarkedet.

Grækenland: Den økonomiske aktivitet i Grækenland skulle blive endnu stærkere allerede i 2001 og føre til en vækst på 4,8 % af BNP i 2002. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle der blive 0,5 % overskud på det græske budget i 2001 og 1,5 % i 2002. Regeringen bør i sin budgetpolitik 2001/2002 sigte mod prisstabilitet og fortsætte reformen af den offentlige sektor med henblik på at indskrænke den på mellemlang sigt og fremskynde reformen af socialsikringssystemet for at sikre, at det kan overleve på lang sigt.
Grækenland bør fortsætte gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformerne, navnlig ved at lempe de restriktive regler om jobsikkerhed og øge tilskyndelserne til at arbejde inden for den formelle sektor. Lønningerne bør i højere grad afspejle produktivitet og lokale arbejdsmarkedsforhold. Det tilrådes endvidere at øge investeringerne i uddannelses- og efteruddannelsessystemet.
Regeringen opfordres til at lette den administrative arbejdsbyrde, der påhviler erhvervslivet og tage yderligere skridt til at investere i F&U og til at fortsætte udbredelsen af IKT. Endvidere bør liberaliseringen af gassektoren og af søtransportsektoren fremskyndes. Venturekapitalmarkedet bør videreudvikles, blandt andet ved at lempe begrænsningerne for institutionelle investorer.

Spanien: Den økonomiske vækst i Spanien skulle aftage i 2001 i sammenligning med de foregående år og stige lidt i 2002. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle der blive balance på budgettet i 2001 og et overskud på 0,3 % i 2004. Den spanske regering bør begrænse de løbende udgifter for at opnå budgetligevægt i 2001 og holde et vågent øje med inflationspresset. Den forventede skattereform for 2002 bør ikke bringe budgetmålsætningerne i fare. Reserven i den offentlige pensionsfond bør forøges.
Med hensyn til situationen på arbejdsmarkedet opfordres Spanien til at reformere løndannelsen for at tage bedre hensyn til produktivitet, at øge investeringerne i uddannelses- og efteruddannelsessystemet, at sikre, at de aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er effektive og matcher behovene på arbejdsmarkedet, og at tage skridt til at tilvejebringe en balance mellem fleksibilitet og jobsikkerhed. Det tilrådes endvidere at forbedre befolkningens grundlæggende IKT-færdigheder og øge udbuddet af højt kvalificeret IKT-personale. De forskellige regler og forskrifter for SMV bør forenkles. Endvidere opfordres regeringen til at videreudvikle venturekapitalmarkedet, navnlig ved at lempe begrænsningerne for institutionelle investorer.

Frankrig: For 2001 og 2002 forventes en økonomisk vækst på lidt under 3 %. Det offentlige underskud lå i 2000 under, hvad der var målet. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle underskuddet gradvis blive absorberet, og der skulle opnås overskud i 2004. For at sikre dette mål bør regeringen holde nøje øje med de offentlige udgifter i 2001 og derefter allokere yderligere margener til styrkelse af budgettet, så man forbereder sig på økonomiske udfordringer på længere sigt. Regeringen opfordres således til at fortsætte reformen af pensionssystemet.
På arbejdsmarkedet bør Frankrig styrke den senere tids reformer af skatte- og bistandssystemet og i særlig grad fokusere på førtidspensionerings- og indkomstgarantiordninger. Det tilrådes nøje at overvåge konsekvenserne af indførelsen af den 35 timers arbejdsuge og at reformere lovgivningen om jobbeskyttelse. Netværksindustrierne, især gas og elektricitet, bør liberaliseres. Frankrig opfordres til at mindske ad hoc-statsstøtte, at mindske erhvervslivets administrative byrder og at videreudvikle markedet for risikovillig kapital ved at mindske restriktionerne for institutionelle investorer.

Irland: Der forventes en langsommere økonomisk vækst i Irland i 2001 og 2002. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle budgetoverskuddet i perioden 2001-2003 komme til at ligge på ca. 4,2 % af BNP. De offentlige finanser er sunde. I februar tilstillede Rådet imidlertid Irland en henstilling på grund af det for ekspansive budget for 2001. Regeringen opfordres derfor til at anvende modvirkende initiativer for at skabe større overensstemmelse mellem budgetplanerne for 2001 og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2000 og for 2002 at udarbejde et budget, der bidrager til at dæmpe efterspørgslen og forbedre udgiftsstyringen. Under overholdelse af en stabil økonomisk politik bør investeringer i infrastruktur, i menneskelige ressourcer og i F&U fortsat øges.
Den irske regering bør sørge for, at lønudviklingen medvirker til at opretholde prisstabiliteten, og at kvinders erhvervsfrekvens øges. Det er nødvendigt med initiativer til at skabe mere konkurrence inden for visse markedssegmenter, blandt andet transport-, el- og gassektoren, for at øge investeringerne i F&U og videreudvikle markedet for risikovillig kapital.

Italien: Den økonomiske aktivitet i Italien skulle aftage i 2001, men på ny tiltage i 2002. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle det offentlige underskud falde i 2001 og 2002 og helt forsvinde i 2003. Regeringen bør sørge for, at disse mål nås, og navnlig kompensere eventuelle indtægtstab, der opstår som følge af skattelettelser, med nedskæringer og rationaliseringer. Man må benytte enhver lejlighed til at reducere den offentlige gældsætning, som fortsat er for høj. Den interne stabilitetspagt må styrkes for at kontrollere udgifterne på alle administrative niveauer. For at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt er det nødvendigt med en nyvurdering af pensionssystemet. Hvad angår arbejdsmarkedet, opfordres Italien til at sikre sig, at lønudviklingen i højere grad afspejler produktivitet, at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og at mindske skattebyrden på arbejde og sociale afgifter, navnlig for den laveste del af lønskalaen. Regeringen bør styrke erhvervslivets investeringer i F&U og udbredelsen af IKT, fortsætte liberaliseringen af energisektoren, mindske den administrative byrde for erhvervslivet, øge konkurrencen og udvikle markedet for risikovillig kapital, navnlig ved at mindske restriktionerne for institutionelle investorer.

Luxembourg: Den økonomiske vækst forventes at komme til at ligge på omkring 5 % af BNP i 2001 og 2002 som følge af en kraftig indenlandsk efterspørgsel. De seneste to års budgetoverskud skulle falde til mellem 3 % og 4 % af BNP som følge af en skattereform. Regeringen bør føre en strammere budgetpolitik for at imødegå inflationspresset og føre nøje kontrol med de offentlige udgifter.
På arbejdsmarkedet bør Luxembourg øge den nationale beskæftigelsesfrekvens, især for kvinder og ældre arbejdstagere. Det tilrådes at gennemføre reformen af konkurrencelovgivningen og således afskaffe faste og kontrollerede priser.

Nederlandene: De seneste makroøkonomiske resultater i Nederlandene har været bemærkelsesværdige. Den økonomiske aktivitet forventes at stige med ca. 3 % i 2001 og 2002. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle det offentlige overskud falde til 0,7 % i 2001 som følge af skattereformer. Regeringen bør holde nøje øje med de offentlige udgifter for at imødegå inflationspresset og opnå bedre resultater for de offentlige finanser i 2002 end i 2001. Budgetmargenerne bør benyttes til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældsætning.
På arbejdsmarkedet opfordres regeringen til at fortsætte sine reformer af skatte- og dagpengesystemet, således at det kan betale sig at arbejde. Nederlandene bør fremme anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi, forbedre klimaet for innovation, gøre det lettere at komme ind på markedet for gas, elektricitet, kabelnetværk og offentlig transport og udvikle markedet for risikovillig kapital.

Østrig: For 2001 forventes en stigning i den økonomiske aktivitet på ca. 2,5 %, som skulle blive konsolideret i 2002. Et budgetkonsolideringsprogram er ved at blive gennemført, og i henhold til stabilitetsprogrammet skulle det offentlige underskud falde til 0,75 % i 2001, og der skulle blive ligevægt på budgettet i 2002. Regeringen opfordres til at sikre en stram budgetgennemførelse på alle offentlige niveauer for at opfylde målene i stabilitetsprogrammet, i de følgende år at reducere skattebyrden, uden at budgetkonsolideringen bringes i fare, og at reformere pensionssystemet og sundhedssektoren for at dæmpe det stigende udgiftspres og at tage højde for befolkningens aldring.
På arbejdsmarkedet bør Østrig træffe foranstaltninger til at incitere ældre arbejdstagere til at forblive på arbejdsmarkedet. Det tilrådes endvidere at gennemføre Fællesskabets direktiver om offentlige indkøb og i højere grad sikre konkurrence om offentlige indkøb, at fremme udviklingen af den videnbaserede økonomi, at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft inden for informations- og kommunikationsteknologi og at udvikle markedet for risikovillig kapital, blandt andet ved at lempe begrænsningerne for institutionelle investorer.

Portugal: Der forventes en nedgang i den økonomiske aktivitet, og væksten skulle komme til at ligge på omkring 2,5 % i 2001 og 2002. I henhold til stabilitetsprogrammet skulle underskuddet falde til 1,1 % i 2001 og 0,7 % året efter. Regeringen bør opfylde budgetmålsætningen for 2001 og således holde vågent øje med de løbende udgifter, udarbejde et budget for 2002, der tager sigte på en hurtigere nedbringelse af underskuddet end planlagt i programmet, helst gennem udgiftstilbageholdenhed, og reformere den sociale sikring og sundhedssektoren.
Hvad angår arbejdsmarkedet, opfordres Portugal til at øge investeringerne i undervisnings- og erhvervsuddannelsessystemerne, at forbedre arbejdets kvalitet og modernisere arbejdsmarkedsinstitutionerne. Det tilrådes endvidere at øge investeringerne i F&U, fremme udbredelsen af IKT, reducere statsstøtten, liberalisere energisektoren og udvikle markedet for risikovillig kapital, navnlig ved at lempe begrænsningerne for institutionelle investorer.

Finland: Finland forventes i 2001 og 2002 at få en økonomisk vækst på ca. 4 %. Der er et stort overskud på statens budget, og i henhold til stabilitetsprogrammet forventes et overskud på omkring 4 % af BNP på mellemlang sigt. Regeringen bør opfylde udgiftsmålene og fastholde det offentlige overskud i 2001 og i de følgende år for at tage højde for den aldring af befolkningen, som specielt kendetegner Finland. Der bør ske en videreførelse af gældsnedbringelsen, og den faktiske pensionsalder bør hæves.
På arbejdsmarkedet opfordres regeringen til at nedbringe skatten, især for de lavtlønnede, at forhøje de sociale ydelser for derigennem at incitere arbejdstagerne til at tage imod jobtilbud og blive på arbejdsmarkedet samt at gøre de aktive arbejdsmarkedsprogrammer mere effektive og målrette dem til fordel for beskæftigelsen. Det tilrådes endvidere at forbedre overholdelsen af bestemmelserne på området offentlige indkøb, at forbedre konkurrencen inden for bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel og mediesektoren og udvikle markedet for risikovillig kapital.

Sverige: Der konstateres en vis nedgang i den økonomiske aktivitet, og væksten skulle komme til at ligge på 2,7 % i 2001 og 3 % i 2002. I henhold til konvergensprogrammet skulle budgetoverskuddet komme til at ligge på henholdsvis 3,5 % og 3,3 % i disse to år. Regeringen opfordres til at fastholde det store overskud på statens budget i 2001 og de efterfølgende år, i 2002 at videreføre sin politik med skattenedsættelser samtidig med overholdelse af målsætningen om et budgetoverskud på 2 % på mellemlang sigt og nedbringe den offentlige gældsætning.
På arbejdsmarkedet opfordres Sverige til at gøre de aktive arbejdsmarkedsprogrammer mere effektive og målrette dem til fordel for beskæftigelsen samt at videreføre reformerne af skatte- og socialsikringssystemerne. Endvidere bør overholdelsen af bestemmelserne for offentlige indkøb og konkurrence inden for lufttransport og lægemiddelindustrien forbedres. Sverige opfordres i øvrigt til at videreudvikle markedet for risikovillig kapital ved at tilpasse skattereglerne.

Det Forenede Kongerige: Den økonomiske vækst forventes at nå op på 2,7 % i 2001 og stige til 3 % i 2002. De seneste budgetfremskrivninger viser et overskud på 1,7 % af BNP (eksklusive UMTS) for finansåret 2000-2001, som i løbet af det følgende år vil falde til 0,5 % og derefter give et mindre underskud. Regeringen bør sørge for, at målsætningerne nås og kunne som annonceret gøre det muligt, at de offentlige investeringer kan fordobles, samtidig med at betingelserne i stabilitets- og vækstpagten fortsat overholdes.
På arbejdsmarkedet opfordres Det Forenede Kongerige til at styrke foranstaltninger målrettet mod de personer, der er mest udsat for arbejdsløshed og reformere understøttelsesordningerne, således at folk tilskyndes til at arbejde. Det tilrådes endvidere at takle den forholdsvis lave produktivitet, at øge konkurrencen mellem banker og posttjenester, at øge udbuddet af kvalificerede IKT-medarbejdere, at øge investeringerne i offentlige transportmidler og at lægge yderligere vægt på pensionsfondenes rolle i udviklingen af venturekapitalmarkedet.

4) GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

5) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede økonomiske retningslinjer for 2001 [KOM(2002) 93 endelig - endnu ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Gennemgang af de vigtigste politikområder

Gennemførelse af de makroøkonomiske politikker. Det makroøkonomiske miljø forringedes mere end forventet i 2001 på grund af flere økonomiske chok og terroristangrebene den 11. september, hvilket betød, at den økonomiske vækst gik i stå sidst på året. Jobskabelsen dæmpedes, men var dog fortsat større end jobtabene, og inflationen faldt i årets løb.
På grund af de aftagende trusler mod prisstabiliteten sænkede de pengepolitiske myndigheder renten ved flere lejligheder. Budgetsituationen er forringet på grund af den økonomiske afmatning, via de automatiske stabilisatorer og skattereformerne i visse lande. Det offentlige underskud i EU steg fra 0,1 % af BNP i 2000 til 0,5 % i 2001 og fra 0,8 % til 1,1 % for euroområdet (eksklusive UMTS-indtægter). Kun Grækenland, Spanien, Italien og Østrig kunne opvise bedre resultater end i 2000.
Den nominelle lønstigning har været moderat i 2001, mens der i euroområdet kunne konstateres en stigning i reallønnen, der lå lidt over væksten i arbejdsproduktivitet.

De offentlige finansers kvalitet og holdbarhed. De offentlige udgifters andel i BNP er faldet, samtidig med at de offentlige investeringer har været stabile i mange medlemsstater, hvilket virker befordrende for vækst og beskæftigelse. Et stigende antal medlemsstater har gennemført reformer med henblik på at opnå en bedre kontrol af udgifterne gennem flerårige programmer og aftaler mellem forskellige niveauer i administrationen. Forbedringen af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed har været uensartet i de forskellige medlemsstater. Et stort antal medlemsstater har opnået overskud på budgettet, mens der for andre (Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal) er lang vej endnu. Flere medlemsstater har med succes fortsat deres reformer af alderspensionssystemet, som presser sig på i betragtning af befolkningernes aldring.

Arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet har lidt under konjunkturnedgangen, og jobskabelsen er faldet til 1,1 %, idet arbejdsløsheden faldt lidt til 7,8 % ved udgangen af året. Situationen er ikke den samme for alle medlemsstater. Mange lande har reformeret deres afgiftssystemer og derved nedsat skattepresset på arbejdsindkomster, navnlig på de lavere lønninger. De igangværende reformer af indkomstoverførselsordningerne tager ikke i tilstrækkelig grad sigte på at tilskynde til at tage arbejde. Der er kun blevet iværksat ganske få foranstaltninger for at øge den geografiske mobilitet mellem medlemsstater eller inden for den enkelte medlemsstat. Spanien, Grækenland og Portugal er i færd med at reformere deres uddannelsessystem generelt. De fleste lande har vanskeligt ved at gøre deres arbejdsmarkedspolitik mere effektiv. Arbejdstidstilrettelæggelsen er i de senest år blevet mere fleksibel i en række medlemsstater (deltidsarbejde, tidsbestemte kontrakter, arbejde for vikarbureauer og telearbejde).

Produktmarkeder (varer og tjenester). De opnåede resultater har været uensartede. Produktmarkederne er stadig mere integreret. Gennemførelsen af direktiver om det indre marked i national lovgivning er steget. Der er dog fortsat hindringer for grænseoverskridende handel for visse produkter. Der er imidlertid kun gjort få fremskridt med hensyn til at skabe et indre marked for tjenesteydelser. Åbningen af markederne er fortsat. Styrkelsen af konkurrencen har medført et prisfald for telekommunikations- og elektricitetssektoren. Der er dog fortsat forskelle mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige sektorer, og liberaliseringen af posttjenester og jernbanetransport har været mindre udtalt. Tallene for statsstøtte, som først foreligger med en vis tids forsinkelse, er fortsat faldet i de fleste medlemsstater, og gennemsigtigheden er blevet større. EU-gennemsnittet er faldet til 1,2 % af BNP i 1997-1999.

Effektivitet og integration på markedet for finansielle tjenester i EU. Reguleringen af de europæiske værdipapirmarkeder har været tilfredsstillende i overensstemmelse med Europa-Parlamentet, hvad angår den foreslåede fremgangsmåde i Vismandsrapporten. Der er sket betydelige fremskridt med gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (FSAP) og med gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP). Flere medlemsstater har truffet foranstaltninger til udvikling af venturekapitalmarkedet.

Erhvervsklima. Der er truffet en lang række foranstaltninger for at reducere de administrative byrder for virksomhederne, stimulere virksomhedsskabelse og lette adgangen til kapital for SMV. Der er dog fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne, specielt på beskatningsområdet. De fleste medlemsstater har truffet foranstaltninger til fordel for nye virksomheder og SMV. Der er truffet initiativer til at reducere selskabsskatten.

En videnbaseret økonomi. Medlemsstaterne har gennemført forskellige foranstaltninger for at øge virksomhedernes investeringer i F&U. Til gengæld er fristen for opstilling af retningslinjer for meddelelse af EF-patent ikke blevet overholdt. Hvad angår informations- og kommunikationsteknologier (IKT), har der kun været mindre fremskridt i forhold til de foregående år. Der er kun sket langsomme fremskridt med hensyn til ubundtet adgang til abonnentledninger. Til trods for de faldende priser for adgang til internettet og stigningen i andelen af husstande i EU med internetadgang er EU fortsat bagud i forhold til USA. Andelen af skoler, hvor eleverne har adgang til internettet, ligger over 70 % i de fleste medlemsstater. Mange regeringer har truffet foranstaltninger for at øge antallet af IKT-eksperter og øge borgernes grundlæggende IKT-færdigheder.

Bæredygtig udvikling. Der er truffet en række initiativer, blandt andet direktivet om handel med emissioner og hvidbogen om den europæiske transportpolitik. I medlemsstaterne bemærkes følgende fremskridt: Det Forenede Kongerige og Danmark har allerede indført et system med omsættelige emissionstilladelser, mens andre lande er ved at undersøge muligheden af at gøre dette. Selv om medlemsstaterne har truffet en lang række foranstaltninger med henblik på en bæredygtig udvikling, er der næsten ikke gjort fremskridt i drøftelserne om energibeskatning.

Vurdering af gennemførelsen i de enkelte medlemsstater

Belgien. Belgien har gjort en række fremskridt med gennemførelsen af budgethenstillingerne. Der er gjort visse fremskridt med arbejdsmarkedsreformerne, men der er ikke sket nogen afgørende udvikling i retning af større lønfleksibilitet. Der er gjort fremskridt med hensyn til produktmarkederne og store fremskridt med hensyn til kapitalmarkedet.

Danmark. Den danske regering har gennemført de budgetmæssige henstillinger i de overordnede økonomiske retningslinjer for 2001, mens arbejdsmarkedshenstillingerne ikke gav anledning til nye foranstaltninger i 2001. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til produktmarkederne og kapitalmarkederne.

Tyskland. Der blev gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af budgethenstillingerne, selv om underskuddene er steget markant som følge af den økonomiske afmatning og skattereformerne. Der blev gjort visse fremskridt på arbejdsmarkedet, "Job Aktiv"-loven er et første skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej tilbage. Regeringen har fulgt henstillingerne vedrørende produktmarkederne, og der blev også gjort fremskridt med hensyn til kapitalmarkederne.

Grækenland. Der blev gjort fremskridt på budgetområdet, som har medført en væsentlig forbedring af situationen for de offentlige finanser. Reformen af socialsikringssektoren er endnu ikke iværksat. På arbejdsmarkedet er der i Grækenland sket fremskridt med hensyn til gennemførelsen af henstillingerne. Også på produktmarkederne kan der konstateres en række fremskridt, selv om der stadig er områder såsom F&U og konkurrence, hvor der kun gøres langsomme fremskridt. Regeringen har gjort fremskridt med hensyn til kapitalmarkedet.

Spanien. Spanien har gennemført budgethenstillingerne. Det har sandsynligvis opnået ligevægt på budgettet i 2001. Der er gjort fremskridt på arbejdsmarkedet, og der er gjort store fremskridt på produkt- og kapitalmarkederne.

Frankrig. Frankrig har gjort fremskridt med gennemførelsen af budgethenstillingerne, selv om der er sket en vis opbremsning i budgettilpasningen. Der blev gjort en række fremskridt på arbejdsmarkedet, men ingen med hensyn til jobbeskyttelse. På produktmarkedet har Frankrig gjort visse fremskridt. Der skete visse fremskridt med hensyn til kapitalmarkederne.

Irland. Den irske regering har gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af budgethenstillingerne. Irland har gjort visse fremskridt med reformerne på arbejdsmarkedet, store fremskridt med hensyn til produktmarkedet og visse fremskridt med hensyn til kapitalmarkederne.

Italien. Italien har gjort fremskridt på budgetområdet, og konsolideringen er fortsat. Der er sket visse fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne om arbejdsmarkedet. På produktmarkederne og kapitalmarkederne har regeringen ligeledes truffet foranstaltninger til gennemførelse af henstillingerne i de overordnede økonomiske retningslinjer.

Luxembourg. Regeringen har foretaget en korrekt opfølgning af budgethenstillingerne. Der kan konstateres visse fremskridt med hensyn til arbejdsmarkedet, men gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne er kritisabel.

Nederlandene. Nederlandene har som helhed gjort gode fremskridt med gennemførelsen af budgethenstillingerne. På arbejdsmarkedet kan der konstateres visse fremskridt, men der er endnu ikke gennemført nogen reform af uarbejdsdygtighedsordningen. Der er gjort tilfredsstillende fremskridt med hensyn til produktmarkederne og visse fremskridt med hensyn til kapitalmarkederne.

Østrig. Den østrigske regering har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af budgethenstillingerne. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til arbejds- og produktmarkederne og større fremskridt med hensyn til kapitalmarkederne.

Portugal. Portugal gjorde som helhed visse fremskridt med gennemførelsen af budgethenstillingerne, selv om underskuddet er steget som følge af den økonomiske afmatning. Der blev også gjort visse fremskridt med hensyn til arbejdsmarkedet, selv om lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen ikke blev lempet. De opnåede fremskridt med hensyn til produktmarkederne var tilfredsstillende, og der blev også gjort visse fremskridt med hensyn til kapitalmarkederne.

Finland. Finland gjorde som helhed en række fremskridt med gennemførelsen af budgethenstillingerne, og budgetstillingen var fortsat sund. Der blev opnået væsentlige fremskridt med hensyn til arbejdsmarkedet, hvor Finland har bestræbt sig på at reducere den strukturelle arbejdsløshed. Regeringen har gjort visse fremskridt med hensyn til produkt- og kapitalmarkederne.

Sverige. Budgethenstillingerne i de overordnede økonomiske retningslinjer er fulgt tilfredsstillende. Med hensyn til arbejdsmarkedet har Sverige også gjort fremskridt. Derimod er gennemførelsen af henstillingerne for produktmarkedet begrænset, og der er ikke truffet foranstaltninger til at øge konkurrencen inden for specifikke sektorer. Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til kapitalmarkederne.

Det Forenede Kongerige. Regeringen har gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af budgethenstillingerne. På arbejdsmarkedet er der sket store fremskridt, og der blev ligeledes gjort visse fremskridt med hensyn til produkt- og kapitalmarkederne.

Seneste ajourføring: 30.09.2002
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top