RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Det Europæiske Råds resolution om samordningen af den økonomiske politik (1997)

At tilkendegive en seriøs forpligtelse til at overholde traktatens bestemmelser vedrørende overvågning og samordning af de økonomiske politikker, samt i praksis at forbedre samordningen blandt såvel de medlemsstater, der skal overgå til en fælles valuta (blandt andet gennem oprettelse af en uformel "Euro-gruppe"), som mellem disse lande og de medlemsstater, der ikke deltager.

DOKUMENT

Det Europæiske Råds resolution af 13. december 1997 om samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om EF-traktatens artikel 111 og 113 (tidligere artikel 109 og 109 B) [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 35 af 02.02.1998].

RESUMÉ

De stater, der deltager i euro-området, får fælles pengepolitik og fælles valuta, medens ansvaret for de øvrige økonomiske politikker fortsat vil ligge hos de enkelte medlemsstater. I det omfang den økonomiske udvikling i medlemsstaterne indvirker på de monetære forhold i euro-området, vil dette kræve øget overvågning fra Fællesskabets side og bedre samordning af de økonomiske politikker blandt euro-medlemsstaterne.

Samtlige medlemsstater, også landene uden for euro-området må - i kraft af deres deltagelse i det indre marked og eventuelt i den nye valutakursmekanisme - deltage i samordningen af de økonomiske politikker.

I forbindelse med den øgede overvågning og samordning må der fokuseres på følgende aspekter:

  • den makroøkonomiske udvikling i medlemsstaterne samt udviklingen i eurokursen;
  • budgetstillinger og -politikker;
  • strukturpolitikker på arbejdsmarkedet og markederne for varer og tjenesteydelser samt omkostnings- og pristendenserne.

Samordningen må ske under overholdelse af nærhedsprincippet.

For at sikre en velfungerende Økonomisk og Monetær Union (ØMU) bør der i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik gives mere konkrete retningslinjer, der er tilpasset forholdene i de enkelte lande, og der må fokuseres mere på foranstaltninger, der sigter på at forbedre medlemsstaternes vækstpotentiale og derigennem øge beskæftigelsen.

Medlemsstaterne bør forpligte sig til en omfattende og hurtig udveksling af oplysninger om den økonomiske udvikling og politiske intentioner med potentielt grænseoverskridende virkninger, og ikke kun i tilfælde af truende budgetstillinger. Hvad angår Rådet, forventes dette i højere grad at være rede til at fremsætte de nødvendige henstillinger til en medlemsstat, når som helst dennes økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer herfor.

Rådet for "Økonomiske og monetære anliggender" ØKOFIN-Rådet, der samler medlemsstaternes økonomi- og finansministre, spiller en afgørende rolle i centrum af den økonomiske samordnings- og beslutningsproces. Hver gang der rejses spørgsmål af fælles interesse, drøftes disse af de tidligere omtalte ministre. Derudover kan ministrene fra de stater, der deltager i euro-området, mødes uformelt for at drøfte spørgsmål vedrørende det specifikke ansvar, som de har for den fælles valuta (Disse møder,i "Eurogruppen", foregår normalt dagen før et ØKOFIN-Råd).

Rådet skal overvåge udviklingen i eurokursen, og i det øjemed er det vigtigt, at Rådet kan udveksle oplysninger og synspunkter med den Europæiske Central Bank ECB. Rådet kan i særlige situationer udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken over for ikke-fællesskabsvalutaer, idet dette skal ske under hensyntagen til systemet for de europæiske centralbankers (ESCB's) uafhængighed og i overensstemmelse med ESCB's hovedmålsætning om at fastholde prisstabilitet.

Hvad angår såvel de bilaterale forbindelser mellem EU og de enkelte tredjelande som arbejdet i internationale organisationer eller uformelle internationale grupperinger, er det Rådet, der fastlægger EU's holdning i forbindelse med spørgsmål af særlig interesse for ØMU'en. Det er kun euro-medlemsstater, der stemmer i den forbindelse.

Rådet og Den Europæiske Centralbank repræsenterer EU på internationalt plan i overensstemmelse med den kompetencefordeling, der er fastsat i traktaten. Med hensyn til andre økonomiske politikker end den monetære politik og valutakurspolitikken skal medlemsstaterne fortsat føre disse uden for Fællesskabets rammer under hensyntagen til Fællesskabets interesser. I forbindelse med repræsentation i internationale organisationer skal der tages hensyn til disse organisationers regler. F.eks. kan kun lande være medlemmer af Den Internationale Valutafond (IMF).

På baggrund af kompetencefordelingen i EF-traktaten forudsætter en harmonisk økonomisk udvikling i EU en løbende dialog mellem Rådet og ECB, som involverer Kommissionen og respekterer alle aspekter af ESCB's uafhængighed.
Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (castellanodeutschenglishfrançais) vil udgøre rammen for forberedelsen og fortsættelsen af dialogen på højt embedsmandsplan.

Seneste ajourføring: 30.06.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top