RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Korrigerende del: proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Stabilitets- og vækstpagten fokuserer på budgetdisciplin. Denne forordning er en del af pagten og tager sigte på at afklare og fremskynde proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, således at proceduren får en reel forebyggende virkning. Den supplerer en forordning fra 1993, der fastslår, hvilken procedure der skal følges i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 209 af 2.8.1997] [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Formålet med denne forordning er at afklare og fremskynde proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som er fastsat ved artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 104 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab). Sådanne underskud bør forebygges og hurtigt korrigeres.

Referenceværdi: 3 % af BNP

Referenceværdien for det offentlige underskud, som blev fastsat ved protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som er knyttet som bilag til TEUF (ved Maastricht-traktaten i 1992), er 3 % af bruttonationalproduktet (BNP). En overskridelse heraf anses for at være exceptionel

  • hvis overskridelsen er en følge af en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser
  • hvis overskridelsen er en følge af et alvorligt økonomisk tilbageslag (overskridelsen af de 3 % af BNP skyldes en negativ årlig BNP-vækstrate eller et akkumuleret produktionstab i en langvarig periode med meget lav årlig vækst).

Overskridelsen af referenceværdien anses for at være midlertidig, hvis de budgetoverslag, der udarbejdes af Europa-Kommissionen, viser, at underskuddet falder til under referenceværdien, når den usædvanlige begivenhed eller det alvorlige økonomiske tilbageslag er ophørt.

Ved vurderingen af, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, må alle faktorer tages i betragtning

Europa-Kommissionen vurderer, og Rådet for Den Europæiske Union beslutter, om der er tale om et uforholdsmæssigt stort underskud eller ej. Kommissionen udarbejder en rapport og tager i denne forbindelse alle faktorer, der er relevante for, om der er tale om et uforholdsmæssigt stort underskud, i betragtning.

De relevante faktorer er bl.a.

  • udviklingen i den økonomiske situation på mellemlang sigt (vækstpotentiellet)
  • konjunkturbetingelserne
  • implementeringen af politikker til fremme af forskning og innovation
  • budgetstillingen på mellemlang sigt, særlig budgetkonsolideringsbestræbelser i "gode tider"
  • gennemførelsen af pensionsreformer.

EU-institutionerne tager desuden behørigt hensyn til alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne vurdere overskridelsen af referenceværdien.

Procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Kommissionens rapport. Inden for to uger efter at Kommissionen har vedtaget den rapport, den udarbejder, hvis en medlemsstat ikke opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 126 i TEUF, afgiver Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en udtalelse.

Kommissionen tager hensyn til denne udtalelse, og hvis den finder, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, forelægger den en henstilling for den pågældende medlemsstat. Den forelægger ligeledes Rådet en udtalelse.

Rådets anbefalinger

Rådet fastslår med kvalificeret flertal på grundlag af Kommissionens udtalelse, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Rådet tager hensyn til eventuelle bemærkninger fra den pågældende medlemsstats side.

Fastslår Rådet, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter det henstillinger til den pågældende medlemsstat. Rådet fastsætter en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger. Det uforholdsmæssigt store underskud bør forsvinde i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I sine henstillinger pålægger Rådet medlemsstaten at opnå en årlig minimumsforbedring af den konjunkturkorrigerede saldo på mindst 0,5 % af BNP.

Hvis uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser i den berørte medlemsstat efter vedtagelsen af Rådets henstilling, og hvis den berørte medlemsstat har handlet i overensstemmelse med Rådets henstillinger, kan det vedtage reviderede henstillinger.

Hvis der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger senest seks måneder efter, at der er konstateret et uforholdsmæssigt stort underskud, kan Rådet beslutte at offentliggøre sine henstillinger. Når Rådet vurderer, om dets henstillinger er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin konstatering på den pågældende medlemsstats offentligt meddelte beslutninger.

Pålæg og sanktioner. En rådsbeslutning om at pålægge den pågældende medlemsstat at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet træffes inden for to måneder efter, at Rådet har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger. Hvis medlemsstaten har truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med pålægget, og hvis uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af pålægget, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage et revideret pålæg.

Undlader medlemsstaten at efterkomme Rådets beslutninger, vil Rådet normalt senest fire måneder efter pålægget beslutte at anvende sanktioner.

Som fastsat i artikel 139, stk. 2 (b), i TEUF (tidligere artikel 122 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab) er de medlemsstater, som (endnu) ikke deltager i euroen, ikke omfattet af Rådets pålæg og de sanktioner, der er fastsat i artikel 126 (stk. 9 og 11).

Suspendering af proceduren

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud kan suspenderes

  • hvis den pågældende medlemsstat træffer foranstaltninger for at efterkomme Rådets henstillinger
  • hvis den pågældende deltagende medlemsstat træffer foranstaltninger for at efterkomme Rådets pålæg.

Den periode, hvor proceduren suspenderes, medregnes hverken i perioden med pålæg eller i perioden med sanktioner.

Virkningsfulde foranstaltninger

Rådet fastsætter en frist, der gør det muligt for medlemsstaten at iværksætte virkningsfulde foranstaltninger. Foranstaltningerne skal være i overensstemmelse med Rådets henstillinger og overholde de af Rådet pålagte sanktioner. Ved fristens udløb afgiver Kommissionen udtalelse til Rådet om de foranstaltninger, medlemsstaten har truffet for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionens udtalelse bygger på det princip, at foranstaltningerne iværksættes i deres helhed, og at den økonomiske udvikling er i overensstemmelse med prognoserne.

Rådet kan anmode en deltagende medlemsstat om at forelægge rapporter efter en bestemt tidsplan med henblik på at kunne undersøge medlemsstatens tilpasningsbestræbelser

  • hvis den deltagende medlemsstat ikke gennemfører de foranstaltninger, den har truffet, eller hvis disse foranstaltninger efter Rådets opfattelse viser sig at være utilstrækkelige
  • hvis de faktiske tal viser, at den deltagende medlemsstat ikke har korrigeret et uforholdsmæssigt stort underskud inden for de frister, der er fastsat i henstillingerne.

Sanktioner

Sanktionerne består først af en ikke-rentebærende deponering til Fællesskabet. Beløbet på denne deponering består af

  • en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP
  • en variabel komponent svarende til en tiendedel af forskellen mellem underskuddet (som en procentdel af BNP i det år, hvor underskuddet blev vurderet som uforholdsmæssigt stort) og referenceværdien (3 %).

Hvert af de følgende år kan Rådet beslutte at skærpe sanktionerne ved at kræve en yderligere deponering. Denne deponering svarer således til en tiendedel af forskellen mellem underskuddet som en procentdel af BNP i det forudgående år og referenceværdien på 3 % af BNP.

Der fastsættes en øvre grænse for den enkelte deponering på 0,5 %.

I princippet konverteres en deponering til en bod, hvis det uforholdsmæssigt store underskud efter Rådets opfattelse ikke er blevet korrigeret i de to efterfølgende år.

Rådet kan beslutte at ophæve nogle af eller alle sanktionerne afhængigt af, hvor store fremskridt den pågældende deltagende medlemsstat har gjort i sine bestræbelser på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Rådet ophæver alle udestående sanktioner, hvis afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, ophæves. Eventuel bod, der er pålagt, tilbagebetales ikke til den pågældende deltagende medlemsstat.

Renterne af de deponeringer, som Kommissionen har krævet, samt indtægten fra boden fordeles mellem de medlemsstater, der ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud i forhold til disse medlemsstaters respektive vægt i deres samlede BNP.

Kontekst

Stabilitets- og vækstpagten har til formål at forhindre uforholdsmæssigt store budgetunderskud i euroområdet efter ikrafttrædelsen af tredje fase af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), som begyndte den 1. januar 1999.

Da traktaten kun fastsætter kvantitative kriterier for indførelsen af den fælles valuta og ikke udstikker den budgetpolitik, der skal føres efter overgangen til euroen, fandt medlemsstaterne det nødvendigt at vedtage denne pagt. Stabilitets- og vækstpagten afspejler således traktatens ånd og ligger i forlængelse af dens bestemmelser.

Pagten skal sikre en sund forvaltning af de offentlige finanser i euroområdet, så det undgås, at en slap finanspolitik i én medlemsstat skader de øvrige medlemsstater via rentesatserne og tilliden til den økonomiske stabilitet i euroområdet. Den sigter mod at opnå en holdbar og varig konvergens i eurolandenes økonomier.

Forordningen blev revideret første gang i 2005. Anden revision er igangværende. Et forslag til ny forordning skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i andet halvår 2011.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1467/97

1.1.1999

-

EFT L 209, 2.8.1997

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1056/2005

27.7.2005

-

EUT L 174, 7.7.2005

Seneste ajourføring: 02.09.2011

Se endvidere

For yderligere oplysninger henvises til netsteder hos Europa-Kommissionens generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top