RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Overvågning af budgetpolitikker

Denne forordning tager sigte på at overvåge og samordne medlemsstaternes budgetpolitik. Der er tale om præventive foranstaltninger til sikring af den budgetdisciplin, der er nødvendig for, at Den Europæiske Union kan fungere tilfredsstillende. Forordningen omfatter både de medlemsstater, der har indført den fælles valuta, og dem, der endnu ikke deltager heri.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning udgør den præventive del af stabilitets- og vækstpagten. Den tager sigte på at overvåge og samordne medlemsstaternes budgetpolitik for på præventiv vis at sikre budgetdisciplin i Den Europæiske Union.

Med henblik herpå stiller forordningen krav om et europæisk halvår hvert år fra januar måned med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at udforme en sund budgetpolitik. Medlemsstaterne udarbejder stabilitets- (for de medlemsstater, der deltager i euroen) og konvergensprogrammer (for de medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet), som de skal forelægge for Europa-Kommissionen. I programmerne fastlægger medlemsstaterne en mellemfristet budgetmålsætning. Programmerne vurderes af Kommissionen og er genstand for Rådets henstillinger, der rettes specifikt til den enkelte medlemsstat.

Europæisk halvår med økonomipolitisk samordning

Det europæiske halvår er en periode på seks måneder, hvor medlemsstaternes budgetpolitik gennemgås.

I begyndelsen af halvåret identificerer Rådet EU's væsentligste økonomiske udfordringer og udsteder en række strategiske retningslinjer for de politikker, som medlemsstaterne skal følge.

Herefter og på baggrund af disse retningslinjer fastlægger medlemsstaterne:

Ved udgangen af det europæiske halvår og efter endt evaluering af disse programmer udsteder Rådet en henstilling til hver medlemsstat. Idet det støtter sig på Kommissionens udtalelse, meddeler Rådet således medlemsstaterne resultatet af evalueringen, førend de fastlægger deres endelige budget for det følgende år.

De mellemfristede budgetmålsætninger

Hver medlemsstat har en mellemfristet målsætning for underskud på sine offentlige finanser, defineret i strukturelle termer. De mellemfristede målsætninger varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Jo større underskud og jo større omkostning, der vurderes at være ved befolkningsaldringen, jo mere skærpes målsætningerne.

De mellemfristede målsætninger for de medlemsstater, der har indført euroen, og for dem, der deltager i ERM II, ligger på over -1 % af BNP. En medlemsstats mellemfristede målsætning kan tages op til revision, hvis der gennemføres en større strukturreform eller hvert tredje år i forbindelse med offentliggørelsen af prognoser, der gør det muligt at ajourføre budgetvirkningen af befolkningens aldring.

Multilateral overvågning: stabilitets- og konvergensprogrammerne

Stabilitets- og konvergensprogrammerne danner grundlaget for den multilaterale overvågning, Rådet for Den Europæiske Union udfører. Overvågningen, som er fastsat ved artikel 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere EF-traktatens artikel 99), skal på et tidligt stadium forebygge forekomsten af uforholdsmæssigt store underskud i de offentlige finanser og fremme en samordning af de økonomiske politikker.

Hver medlemsstat forelægger et stabilitetsprogram (for de medlemsstater, der deltager i euroen) eller et konvergensprogram (for de medlemsstater, der ikke deltager i euroen) for Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen.

Stabilitets- og konvergensprogrammerne indeholder:

  • en mellemfristet budgetmålsætning og den tilpasningskurs, der skal føre til, at denne målsætning nås, den mellemfristede budgetmålsætning og tilpasningsstien i retning af denne målsætning for den offentlige saldo opgjort i procent af BNP, den forventede udvikling i den offentlige gældskvote, den forventede vækst i de offentlige udgifter, den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik og en kvantificering af de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Derudover redegør konvergensprogrammerne for forbindelsen mellem denne målsætning og pris- og valutastabiliteten samt for den mellemfristede målsætning for den monetære politik
  • oplysning om implicitte eventualforpligtelser i forbindelse med aldring og ikke-balanceførte poster, som f.eks. offentlige garantier, med potentielt stor indvirkning på de offentlige finanser
  • oplysning om stabilitetsprogrammets overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for økonomisk politik og de nationale reformprogrammer
  • hovedantagelserne vedrørende den forventede økonomiske udvikling, som formodes at få indflydelse på gennemførelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne (vækst, beskæftigelse, inflation og andre vigtige økonomiske variable)
  • en vurdering og en detaljeret analyse af budgetforanstaltningerne og andre relevante økonomisk-politiske foranstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet for at nå målsætningerne i programmet
  • en analyse af, hvordan ændringer i de centrale økonomiske antagelser vil påvirke budget- og gældsstillingen
  • i givet fald forklaringer på afvigelser i forhold til den tilpasningskurs, der er nødvendig for at nå den mellemfristede budgetmålsætning.

Stabilitets- og konvergensprogrammerne forelægges hvert år i løbet af april måned. Programmerne offentliggøres af medlemsstaterne.

Analyse af stabilitets- og konvergensprogrammerne

På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg undersøger Rådet de mellemfristede budgetmålsætninger, som medlemsstaterne forelægger i deres programmer, herunder:

  • om den mellemfristede budgetmålsætning bygger på realistiske økonomiske antagelser
  • om de trufne eller påtænkte foranstaltninger er tilstrækkelige til at opfylde budgetmålsætningen
  • om den pågældende medlemsstat ved vurderingen af tilpasningskursen hvert år forbedrer sin budgetsaldo under hensyntagen til konjunkturudsving
  • om den årlige vækst i den pågældende medlemsstats offentlige udgifter er for høj, dvs. om den overskrider en bestemt referencesats på mellemlang sigt.

I sine vurderinger tager Rådet hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, især pensionsreformer.

Rådet foretager en undersøgelse af programmet inden for tre måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgiver Rådet en udtalelse om programmet og kan opfordre den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet, hvis det finder, at målene og indholdet skal strammes op.

Undgåelse af uforholdsmæssigt store underskud: tidlig varslingsmekanisme

Som led i den multilaterale overvågning overvåger Rådet gennemførelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

Hvis Kommissionen således konstaterer en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning eller den tilpasningskurs, der skal føre til, at denne målsætning opfyldes, retter den en advarsel til den pågældende medlemsstat. Hvis situationen er uforandret efter en måned, retter Rådet en henstilling til den pågældende medlemsstat med henblik på at undgå forekomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud ("tidlig varslingsmekanisme", artikel 121, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

I øvrigt kan henstillingerne, som Rådet har vedtaget, offentliggøres.

Kontekst

Stabilitets- og vækstpagten er et sæt regler for indførelsen af en økonomisk og budgetmæssig overvågning på EU-plan. Målet er at garantere økonomisk og finansiel stabilitet i EU.

Medlemsstaterne skal derfor føre en sund budgetpolitik for at undgå forekomsten af uforholdsmæssigt store budgetunderskud, som kunne bringe EU's økonomiske og finansielle stabilitet i fare.

I 2011 gennemgik stabilitets- og vækstpagten en omfattende reform. De nye foranstaltninger udgør en vigtig del af garantien for budgetdisciplin, fremme af europæisk økonomisk stabilitet og forebyggelse af en ny krise i Unionen.

Stabilitets- og vækstpagten omfatter således fremover seks retsakter, som trådte i kraft den 13. december 2011:

  • forordning (EU) nr. 1173/2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet
  • forordning (EU) nr. 1174/2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet
  • forordning (EU) nr. 1175/2011 om ændring af denne forordning om overvågning af budgetstillinger
  • forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
  • forordning (EU) nr. 1177/2011 om ændring af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
  • direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1466/97

1.7.1998

-

EFT L 209 af 2.8.1997

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1055/2005

27.7.2005

-

EUT L 174 af 7.7.2005

Forordning (EU) nr. 1175/2011

13.12.2011

-

EUT L 306 af 23.11.2011

Seneste ajourføring: 06.01.2012

Se endvidere

For yderligere oplysninger, se netstedet for Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender:

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top