RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (2008-2010)

Arkiv

Mulighederne for at skabe økonomisk stabilitet og vækst i Den Europæiske Union (EU) skal styrkes gennem vedtagelse af tilpassede nationale politikker. Rådet anbefaler medlemsstaterne at udforme den makroøkonomiske * og mikroøkonomiske * politik, så den tager højde for ændringerne i det europæiske samfund og de internationale konjunkturudsving.

RETSAKT

Rådets henstilling 2008/390/EF af 14. maj 2008 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (2008-2010) [Den Europæiske Unions Tidende L 137 af 27.05.2008].

RESUMÉ

Henstillingen om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker fastlægger rammerne for samordning af EU-medlemsstaternes politik.

Makroøkonomiske politikker for vækst og beskæftigelse

Retningslinjer 1-5 skal bidrage til:

  • At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst ved at opfordre medlemsstaterne til at sikre, at de offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I tilfælde af underskud på betalingsbalancens løbende poster skal medlemsstaterne gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og korrigere underskuddet via finanspolitikken.
  • At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelseset i sammenhæng med EU's aldrende befolkning. Medlemsstaterne skal foretage en reduktion af gælden i et tilfredsstillende tempo samt forbedre effektiviteten i pensions-, socialsikrings- og sundhedssystemer. De skal give personer i den arbejdsdygtige alder incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet.
  • At forbedre effektiviteten i de offentlige finanser ved at tilpasse de offentlige udgifter til den nye Lissabon-strategis vækstmål samt sikre, at skattesystemet øger incitamenterne til at arbejde og investere.
  • At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst ved at sørge for de rette rammebetingelser for lønforhandlingssystemerne. Arbejdsomkostningerne skal være forenelige med prisstabilitet og bidrage til produktivitet.
  • At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikkerfor at øge tilpasningsevnen på arbejds- og produktmarkederne som svar på globaliseringen og i overensstemmelse med flexicurity principperne.

Retningslinje 6 anbefaler medlemsstaterne i euroområdet at sikre en bedre koordinering af deres økonomiske politik og budgetpolitik for at bidrage til et velfungerende og dynamisk euroområde. De skal være særligt opmærksomme på de offentlige finansers finansielle holdbarhed i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og presse på med strukturreformer, der kan forbedre produktiviteten, konkurrenceevnen og den økonomiske tilpasningsevne. Euroområdet skal ligeledes styrke sin indflydelse og konkurrenceevne på det internationale plan.

Mikroøkonomiske reformer, der skal øge EU’s vækstpotentiale

I overensstemmelse med Lissabon-strategien understreger retningslinjerne 7-11 vigtigheden af viden og innovation som drivkræfter for konkurrenceevne, vækst og bæredygtig udvikling. Fællesskabets medlemsstater skal anlægge en samlet tilgang til klima- og energipolitikken. Formålet er at øge forsyningssikkerheden, sikre en konkurrencedygtig EU-økonomi og rimelige energipriser samt bekæmpe klimaforandringer.

Medlemsstaternes foranstaltninger skal bidrage til:

  • Øgede investeringer i forskning og udvikling, navnlig fra det private erhvervsliv, med et overordnet mål om investeringer på 3% af BNP i 2010. Der skal etableres offentlig-private partnerskaber (OPP). Ligeledes skal man udbygge og styrke ekspertisecentre på medlemsstaternes uddannelses- og forskningsinstitutioner og teknologioverførsel mellem forskningsinstitutter og private virksomheder.
  • At fremme alle former for innovation gennem etablering af tjenester til innovationsstøtte, anvendelse af offentlige udbud, adgang til national og international finansiering og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Lokale og regionale innovationscentre skal bidrage til at skabe teknologisk konvergens i det europæiske område.
  • At fremskynde spredning og generel anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt), særligt ved at tilskynde til udbredelse, kapacitet og interoperabilitet af informationsnetværk.
  • At styrke det industrielle grundlag via en tilgang, som styrker økonomiens evne til at orientere aktiviteterne mod sektorer med høj produktivitet.
  • At fremme en bæredygtig ressourceanvendelsesamt skabe synergier mellem produktion, miljø og vækst. Det indebærer, at medlemsstaterne skal prioritere en effektiv energianvendelse og bekæmpelse af klimaændringer.

Den Europæiske Union (EU) skal styrke evnen til at tiltrække udenlandske investeringer og arbejdskraft. Retningslinjerne 12-16 giver følgende anbefalinger:

  • At udbygge og uddybe det indre marked ved at fjerne de tilbageværende hindringer for grænseoverskridende aktiviteter i EU, herunder hindringer på det indre marked for tjenesteydelser og offentlige indkøb.
  • At sikre åbne og konkurrenceprægede markeder gennem en mere effektiv håndhævelse af konkurrencepolitikken også i netværksindustrierne.Statsstøtten skal rettes mod horisontale mål såsom forskning, innovation og optimering af de menneskelige ressourcer.
  • At forbedre den europæiske og nationale regulering, hvad angår effekten på det økonomiske, sociale og miljømæssige område og på virksomhederne konkurrenceevne.De administrative byrder, som virksomhederne pålægges, skal nedbringes.
  • At fremme en mere iværksætterorienteret kultur og skabe et miljø, der støtter SMV’er, særligt ved etablering, overtagelse og adgang til finansiering.
  • At udvide, forbedre og sammenkoble infrastrukturen i Europa for at opnå en større integration af de nationale markeder. Medlemsstaterne skal særligt prioritere infrastruktur, der indgår i det transeuropæiske net (TEN).
Retsaktens nøglebegreber
  • Makroøkonomiske politikker: betegnelsen dækker politikker, som har til formål at påvirke de økonomiske faktorer på ”makroniveau” såsom prisniveau, arbejdsløshed, vækstpotentiale, bruttonationalindkomsten, etc.
  • Mikroøkonomiske politikker: betegnelsen dækker politikker, som har til formål at påvirke privatpersoners og virksomheders økonomiske beslutninger.

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets henstilling 2009/531/EF af 25. juni 2009 om ajourføringen i 2009 af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [EUT L 183 af 15.7.2009].
Rådet fremsætter en række henstillinger til medlemsstaterne om at tage højde for 2009 revisionen af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Henstillingerne er specifikt tilpasset situationen i de enkelte medlemsstater. De er udarbejdet i lyset af den aktuelle økonomiske afmatning og beskæftigelsesnedgang, der er resultaterne af den internationale finanskrise.

Medlemsstaterne opfordres til at tilpasse deres nationale reformprogrammer samt at give en status på tilpasningerne i de årlige gennemførelsesrapporter.

Henstillingerne hører under den anden cyklus (2008 - 2010) i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og er vedtaget i ét enkelt instrument. Det dækker revision af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og af retningslinjerne for beskæftigelse.

Seneste ajourføring: 19.11.2009

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top