RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fem år med eurosedler og euromønter

Den 1. januar 2002 blev euroen en del af dagligdagen for borgerne i tolv af EU's medlemsstater. Fem år efter indførelsen af eurosedler og euromønter gør Kommissionen status.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 28. december 2006 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank: Fem år med eurosedler og euromønter [KOM(2006) 862 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Europa-Kommissionen gør status over, hvad indførelsen af eurosedler og euromønter fra den 1. januar 2002 har betydet for borgernes dagligdag.

Oplysning af borgerne om euroen spiller fortsat afgørende rolle

De opinionsundersøgelser, der er blevet gennemført blandt borgerne, viser, at der stadig mangler generel oplysning om euroens fordele, at der er huller i informationen, og at der endda forekommer misopfattelser, som er ret udbredt. Kommissionen mener derfor, at der er behov for at styrke indsatsen med at informere den brede offentlighed om euroen, fordi der stadig findes:

  • manglende kendskab til bestemte positive aspekter ved euroen: kun en fjerdedel (23 %) af borgerne i euroområdet er klar over, at der ikke opkræves nogen ekstragebyrer, når man hæver penge med hævekort i et andet land i euroområdet, eller når man betaler med et hævekort (27 %) eller foretager en bankoverførsel (16 %) i euroområdet
  • vedvarende misopfattelser: et stort flertal af de adspurgte borgere i euroområdet er af den opfattelse, at euroen har medvirket til at øge priserne. I de ti medlemsstater, som tiltrådte EU i maj 2004, mener 45 % af de adspurgte, at euroen vil føre til højere inflation. Dette strider dog mod Den Europæiske Centralbanks (ECB) målinger, idet den årlige inflation i euroområdet har ligget under 2,4 % siden indførelsen af euroen i 1999
  • dobbelt prisangivelse: i forbindelse med de daglige indkøb foretager et klart flertal af borgerne (57 %) udregninger i euro, mens en ud af fem stadig foretager udregninger i den tidligere nationale valuta. I forbindelse med større indkøb, f.eks. af en bil eller et hus, foretager en stor del af befolkningen (40 %) derimod stadig udregninger i den tidligere nationale valuta. Kommissionen gentager sin henstilling fra 2002 om, at al dobbelt prisangivelse i euroområdet - undtagen Slovenien - bør standses hurtigst muligt. Selv om dobbelt prisangivelse er en hjælp for forbrugerne i de tidlige faser af overgangen til euroen, virker den mod hensigten, hvis den fortsætter for længe.

Løbende forbedring af eurosedler og euromønter

Eurosedlerne og euromønterne forbedres løbende hvad angår deres kvalitet, pålidelighed og brugervenlighed. ECB begyndte at forberede næste seddelserie allerede kort tid efter, at kontanter i euro var blevet sat i omløb, ikke mindst for at sikre de allerseneste sikkerhedskarakteristika.

Antallet af afslørede forfalskede eurosedler og euromønter er yderst lavt i forhold til antallet af sedler og mønter i omløb. Kommissionen peger på, at antallet af forfalskede amerikanske dollarsedler er betydeligt højere.

Sikring af sammenhæng i euroens visuelle aspekter

Euromønterne har en fælles side, som er ens i alle landene i euroområdet, og en national side, som er forskellig fra land til land.

Den nationale side. Hvad angår de euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, besluttede Rådet i 2003 ("moratorium"), at den nationale side af mønterne skulle forblive uændret frem til udgangen af 2008. Der gælder dog en undtagelse, når et statsoverhoved, der er afbildet på en mønt, udskiftes, eller når der udstedes 2-eurojubilæumsmønter for at fejre særlige begivenheder på betingelse af, at der gælder visse restriktioner med hensyn til mængde og hyppighed. Jubilæumsmønter er bestemt til at blive sat i omløb, men de har en anderledes national side. Eksempelvis er alle medlemsstaterne i euroområdet blevet enige om at udstede en 2-eurojubilæumsmønt for at fejre 50-årsdagen for Rom-traktaten den 25. marts 2007.

Inden moratoriet udløber ved udgangen af 2008, skal Rådet træffe en ny beslutning om den nationale side af euromønterne i omløb. I 2007 vil Kommissionen iværksætte en opinionsundersøgelse blandt borgerne i euroområdet for at indsamle synspunkter og præferencer på dette felt.

Endelig må medlemsstaterne udstede euromønter til samlerbrug, f.eks. i ædle metaller. Disse mønter er dog kun lovligt betalingsmiddel i det udstedende land og er ikke bestemt til at sættes i omløb.

Den fælles side. Euromønterne har på deres fælles side et kort over Europa afbildende landene i det tidligere EU med 15 medlemsstater. Den 1. maj 2004 blev EU udvidet med ti nye medlemsstater. Rådet besluttede derfor den 7. juni 2005 [PDF], at den fælles side af 10-, 20- og 50-eurocentmønterne og 1- og 2-euromønterne skulle ændres, således at alle EU's medlemsstater i fremtiden er afbildet. De mindste mønter på 1, 2 og 5 eurocent berøres ikke af denne ændring, idet de afbilder Europa i verden.

Slovenien er det første land, der den 1. januar 2007 indførte mønter med den nye fælles side. De tolv lande i euroområdet, som indførte kontanter i euro i januar 2002, er i færd med at forberede fremstillingen af nye euromønter. Det er meningen, at de fleste af dem vil gå over til den nye fælles side i løbet af 2007, mens nogle få andre vil gøre det samme senest i 2008.

Fremstilling og oplagring af sedlerne og mønterne

Fremstillingen af eurosedler foregår decentralt ved en fælles indsats, dvs. at ECB årligt tildeler fremstillingen af sedler til de nationale centralbanker i euroområdet. Derved fremstilles hvert pålydende af et begrænset antal trykkerier, og hver national centralbank har kun ansvaret for at fremstille ét eller nogle få pålydender. Derved opnås større effektivitet gennem stordriftsfordele.

Desuden sikrer logistiske lagre og et fælles strategisk lager af eurosedler - Eurosystem Strategic Stock - kontinuiteten i forsyningen af eurosedler. Lagrene benyttes bl.a. til at levere den mængde eurosedler, der fra begyndelsen er nødvendige for overgangen i medlemsstater, der tilslutter sig euroområdet, som det var tilfældet med Slovenien den 1. januar 2007.

ECB påtænker senest i 2012 at indføre en fælles Eurosystem-udbudsprocedure for levering af sedler.

Euromøntfremstillingen henhører under den nationale kompetence. Eftersom beslutningerne træffes decentralt, giver man afkald på den effektivitet, der følger af en fælles indsats, især samordningen af fremstillingen og/eller oplagringen af mønterne. F.eks. kan et land beslutte at fremstille ekstramønter, selv om et andet land har overskudslagre af det samme pålydende.

Kommissionen foreslår at undersøge mulighederne for forbedring, især hvad angår de tre mindste pålydender på 1-, 2- og 5-eurocent, som tilsammen tegner sig for ca. 80 % af al ny møntfremstilling. Disse mønter genererer små monetære indtægter, og fremstillingsomkostningerne og de tilhørende udgifter (transport, emballering osv.) er høje i forhold til deres pålydende. Da de forskellige nationale sider til en vis grad udgør en hindring for udveksling og/eller overførsel af møntlagre mellem landene, vil nogle medlemsstater eventuelt være villige til at overveje at benytte små mønter med en national "standardside".

Endelig foreslår Kommissionen, at muligheden for at indføre en særlig budgetpost på EU-budgettet til euromøntprojekter og -aktiviteter af fælles interesse bør undersøges.

Indførelsen af euroen som kontopenge (1999), indførelsen af eurosedler og euromønter (2002)

Euroen blev den fælles valuta i elleve medlemsstater den 1. januar 1999 og derefter i Grækenland den 1. januar 2001. Mellem 1999 og 2001 kunne euroen kun benyttes som kontopenge, f.eks. til check eller bankoverførsler. Denne mulighed blev i begyndelsen kun benyttet i ringe omfang, og i dagligdagen forløb indførelsen af euroen som den fælles valuta forholdsvis upåagtet, fordi forbrugerne i de tolv berørte lande fortsatte med at benytte de nationale sedler og mønter til at betale med. Eurosedlerne og euromønterne blev sat i omløb i tolv medlemsstater den 1. januar 2002. Siden den 1. januar 2007 har Slovenien deltaget i euroområdet.

ECB er eneansvarlig for fremstillingen og udstedelsen af eurosedler. Medlemsstaterne er ansvarlige for fremstillingen og prægningen af euromønter. Såvel eurosedlerne som euromønterne sættes i omløb af de nationale centralbanker i euroområdet.

Seneste ajourføring: 17.01.2007

Se endvidere

Yderligere oplysninger fås på internettet ved søgning på:

  • Generaldirektoratet (GD) for Økonomiske og Finansielle Anliggender: euroen (EN).
  • Eurobarometer-rapporter: "Den offentlige mening og den fælles valuta". (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top