RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Indførelsen af eurosedler og -mønter: status efter det første år

Europa-Kommissionen gør status efter et år over indførelsen af eurosedler og -mønter under hensyntagen til de praktiske aspekter ved overgangen til euroen, borgernes reaktioner, inflation og anvendelsen af den fælles valuta uden for euroområdet.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen "Indførelse af eurosedler og -mønter - et år efter" [KOM(2002) 747 endelig - De Europæiske Fællesskabers Tidende C 36 af 15.2.2003].

RESUMÉ

Et år efter indførelsen af eurosedler og -mønter er euroen blevet en del af EU-borgernes hverdag. De fleste er da også glade for, at euroen blev indført som fælles valuta. Kun en ud af fem oplever stadig visse vanskeligheder.

SEDLER OG MØNTER I OMLØB

Sedler. I begyndelsen af januar 2002 sendte euroområdets centralbanker 7,8 mia. eurosedler i omløb. Denne mængde faldt siden for atter at stige og nå op på 7,42 mia. sedler i oktober. Den samlede værdi af pengesedlerne i omløb nåede 320,9 mia. EUR svarende til 4,5 % af BNP for hele euroområdet.

50-eurosedlen er den mest udbredte pengeseddel, både hvad angår antal og den samlede værdi. Den tegner sig for en tredjedel af den samlede omløbsværdi. I visse medlemsstater opstod der en debat om behovet for 1- og 2-eurosedler ud over eller i stedet for 1- og 2-euromønterne. Men ifølge meningsmålinger fandt 83,7 % af de adspurgte, at antallet af seddelstørrelser var passende (Eurobarometer, november 2002).

Mønter. I begyndelsen af januar 2002 sendte euroområdets centralbanker 40,4 mia. euromønter i omløb. Fra midten af januar faldt mængden og nåede 38,2 mia. i slutningen af oktober. Den samlede værdi af mønterne var 11,9 mia. EUR. Antallet af mønter i omløb per capita svinger betydeligt mellem deltagerlandene alt efter de forskellige nationale betalingsmønstre.

I et par medlemslande opstod en debat om de mindste mønters anvendelighed, især hvad angår 1- og 2-centmønterne. I Finland er fremstillingen og brugen af 1- og 2-centmønter begrænset, fordi kontantbetaling i euromønter ifølge finsk lov skal afrundes til nærmeste fem cent. Ifølge Eurobarometer mener 53,5 % af befolkningen i euroområdet, at antallet af forskellige mønter er passende. De små mønter spillede desuden en vigtig rolle for den korrekte omregning fra de nationale valutaer.

Grænseoverskridende eurosedler og -mønter. Fænomenet med "omrejsende" eurosedler og -mønter skyldes borgernes rejser på tværs af grænserne, grænsehandelen og fordelingsprocessen mellem de nationale centralbanker, forretningsbanker og detailhandlende. Blandingen af eurosedler og -mønter (sedlens oprindelse kan identificeres ved hjælp af serienummeret) vil tiltage med tiden og formentlig nå en balance, men hvor hurtigt det vil ske, står dog endnu ikke klart. Der danner sig dog allerede visse mønstre. F.eks. lader det til, at mønter med forskellig værdi blandes med forskellig fart, og at de større mønter bevæger sig mere over grænserne. Antallet af "udenlandske" mønter varierer også fra sted til sted, f.eks. er der forskel mellem land og by og mellem grænselandet og resten af landet.

Eurosamlemønter.Medlemsstaterne har bevaret deres ret til at udstede samlemønter, som ofte fremstilles af ædelmetaller og præges i euro med en pålydende værdi, som gør dem til lovligt betalingsmiddel. I modsætning til euromønterne i omløb er samlemønterne dog kun lovligt betalingsmiddel i udstedelseslandet. Disse samlemønters tekniske karakteristika skal være forskellige fra de "normale" euromønter. Inden udgangen af 2002 vil der allerede være udstedt i alt 80 eurosamlemønter med pålydende værdi fra 25 cent til 400 EUR.

Medaljer.Der findes også medaljer, som ikke er lovligt betalingsmiddel. For at undgå forvirring må de ikke være udstedt i euro, og de bør heller ikke præges med eurotegnet eller have andre kendemærker, der ligner euromønterne i omløb.

Særudgaver af euromønter.Medlemsstaterne kan endvidere udstede særudgaver af euromønter, som er lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Deres tekniske karakteristika, mål og pålydende værdi skal svare nøjagtigt til de normale euromønters. Udformningen af den nationale side kan f.eks. markere en særlig begivenhed i landets historie. For at give EU-borgerne mulighed for at lære den nye valuta at kende og undgå forveksling er medlemsstaterne blevet enige om, at der ikke vil blive udstedt særmønter i de første år efter indførelsen af eurosedler og -mønter.

Nikkel i euromønter. 1- og 2-euromønterne indeholder endnu en begrænset mængde nikkel, men 85 % af mønterne er nu nikkelfri, hvilket er en stor forbedring i forhold til de gamle nationale mønter. Nikkel bruges af sikkerhedsmæssige årsager, navnlig i møntens indre del, for at gøre det sværere at forfalske euromønterne og for at sikre, at de kan identificeres i automater. 1- og 2-euromønterne afgiver kun ca. halvt så meget nikkel som visse nationale mønter.

Forfalskning. Kommissionen og medlemsstaterne har etableret et netværk af institutioner med det formål at bekæmpe falskmøntneri. Den Europæiske Centralbank og Europol bidrager hertil. Forfalskningen af euro har ligget på et væsentligt lavere niveau end de gamle valutaer takket være de moderne sikkerhedsteknikker, der er brugt til både eurosedler og -mønter. I første halvår af 2002 lå Den Europæiske Centralbanks registrering af forfalskninger på kun 7 % af det registrerede antal forfalskninger i første halvår af 2001. Forfalskning af mønter forekommer kun i et ubetydeligt omfang.

BORGERNE OG EUROEN

At regne i euro. Ifølge Eurobarometer har 51,5 % af borgerne i euroområdet ingen problemer med at bruge euroen. Tallene svinger fra 71,7 % i Irland til 36,5 % i Frankrig. 42,2 % af de adspurgte tænker for det meste i euro, når de køber ind. Kun ved større køb (hus eller bil) regner de fleste stadig prisen ud på grundlag af den gamle valuta.

Dobbelt prisskiltning. Den dobbelte prisskiltning har lettet overgangen til euroen. Ifølge Eurobarometer ønsker et lille flertal på 50,6 % ikke længere dobbelt prisskiltning, hvor de handler. Fortsat dobbelt prisskiltning har både fordele og ulemper. På den ene side hjælper den med tilvænningen til den nye valuta, men på den anden side forsinker den også folks mentale omstilling til euroen. Kommissionen anbefaler derfor, at dobbelt prisskiltning gradvis afvikles inden 30. juni 2003, også på kontoudtog fra banken.

Generel tilfredshed. 49,7 % af borgerne i euroområdet siger, at de er nogenlunde eller meget tilfredse med at have fået euroen som valuta, mens 38,7 % er forholdsvis eller meget utilfredse. Disse tal varierer stærkt mellem medlemsstaterne lige fra Luxembourg med 84,2 % tilfredse til Tyskland med 27,8 % tilfredse borgere. Mere end to tredjedele af borgerne i euroområdet finder det nemt at anvende de forskellige euromønter. Et overvældende flertal på 92,6 % siger, at de ingen problemer har med de forskellige nationale møntsider, og at det giver en velkommen mangfoldighed. Derudover har 92,8 % af de adspurgte ingen problemer med at anvende de forskellige eurosedler.

Grænsehandel og prisgennemsigtighed. Indførelsen af eurosedler og -mønter styrker integrationen af markederne i Den Europæiske Union, fordi kursrisikoen fjernes, og transaktionsudgifterne sænkes, men også fordi en psykologisk barriere derved nedbrydes i grænsehandelen, og prisgennemsigtigheden øges. Siden overgangen til euroen er 12 % af de europæiske forbrugere blevet mere interesserede i at købe varer i en anden medlemsstat end EU. Erhvervslivets indstilling er forandret endnu mere, idet et gennemsnit på 32 % af virksomhederne i EU mener, at de er blevet mere interesserede i at sælge deres produkter i udlandet.

OVERGANGEN TIL EUROEN OG INFLATIONEN

Inflationsvirkning på mellemlangt og langt sigt. Indførelsen af euroen vil få priserne til at falde på mellemlangt og langt sigt. Det er, fordi det bliver langt lettere at sammenligne priserne på tværs af grænserne i euroområdet, hvormed det indre marked vil fungere bedre og konkurrencen skærpes til gavn for den økonomiske effektivitet. Disse forhold vil tilsammen presse forbrugerpriserne nedad.

Forbrugerprisudviklingen. I januar 2002, da eurosedlerne og -mønterne blev indført, steg den samlede inflation kraftigt fra 2 % i december til 2,7 % i januar ifølge det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Derefter faldt den til 1,8 % i juni, hvilket var det laveste niveau i over 2½ år.

Mulige konsekvenser for inflationen ved overgangen til euroen. Eurostat har tre gange offentliggjort prognoser for konsekvenserne for inflationen ved overgangen til euro. Størstedelen af inflationsstigningen skyldes andre faktorer end euroen, såsom de normale inflationsmønstre, det dårlige vejr, som påvirkede priserne på frugt og grønt, prisstigningen på energi og stigningen i offentligt fastsatte priser og afgifter. Ifølge undersøgelserne ligger den inflationsstigning, der skyldes overgangen til euroen, således på 0-0,2 procentpoint.

Imidlertid understreges det også i undersøgelserne, at der er sket mærkbare prisstigninger inden for servicefagene (hoteller, reparationer, frisører osv.). F.eks. udgør prisstigningerne på cafeer og restauranter 4,3 % set over et år.

Reel inflation og opfattelsen af inflation. Mange forbrugere forbinder overgangen til euroen med en generel prisstigning. Ifølge Eurobarometers undersøgelse fra november 2002 mente 84,4 % af de adspurgte, at priserne ved omregningen var blevet afrundet til skade for forbrugerne, mens 10,9 % mente, at der var ligevægt mellem prisstigninger og prisfald. Der findes flere forklaringer på denne forskel mellem opfattelsen af inflationen og den reelle inflation.

Den første er, at forbrugernes indtryk normalt dannes på grundlag af prisstigningstakten på de mest købte varer og tjenesteydelser (cafeer, restauranter, reparationer, frisører, aviser osv.), og at det netop er disse priser, der er steget usædvanlig meget efter overgangen til euroen. Prisen på andre varer og tjenesteydelser er steget mindre eller endda faldet (computere og fotoudstyr). I et så omfattende indeks som HICP kan disse forskellige udviklinger udligne hinanden.

En anden årsag til forskellen mellem reel og opfattet inflation kan findes i de såkaldte "menu costs". Udtrykket dækker faste omkostninger ved at ændre priser, og det kan have fået et usædvanlig højt antal virksomheder til at ændre priserne ved årsskiftet. Hvis sådanne prisændringer medførte oprunding og omfattede indkøb, som indgår i forbrugernes billede af priserne og dermed prisstigningen, er forskellen på opfattelsen af inflationen og den faktiske inflation ikke overraskende.

SEKTOROVERSIGT

Bankvæsenet. Indførelsen af euroen har tilsyneladende affødt en lettere ændring i kundernes adfærd med hensyn til valg af betalingsmiddel. Alle tilgængelige oplysninger tyder på, at der i 2002 har været stigende brug af andre betalingsmidler end kontanter, f.eks. kreditkort, debetkort og elektroniske småpengekort. Det er umuligt præcist at afgrænse euroens indflydelse på den generelt stigende anvendelse, disse betalingsmidler har haft de seneste år. Nedlæggelsen af eurocheck-systemet har også bidraget til denne udvikling.

Hvad angår kontanthævninger i pengeautomater, er beløbene steget i en lang række lande. Denne udvikling skyldes de nye seddelstørrelser og afrundingen.

Med hensyn til hævninger foretaget i udlandet er billedet uklart. I nogle medlemsstater meldes der om en stigning i transaktionerne, i andre om et fald. Det kan skyldes, at valutaunionen gør det muligt for borgerne at rejse til udlandet med deres kontanter. Desuden trådte EU's forordning om grænseoverskridende pengeoverførsler (BG) (CS) (ET) (GA) (LV) (LT) (HU) (MT) (PL) (RO) (SK) (SL) i kraft den 1. juli 2002, hvilket medfører samme gebyrer for grænseoverskridende og nationale overførsler.

Med hensyn til dobbelt beløbsangivelse, især på kontoudtog, anvendte mange banker denne praksis i 2002 og overvejer at fortsætte i 2003.

Detailhandelen. Detailhandelen spillede en vigtig rolle i den første tid efter overgangen til euroen, idet den fungerede som distributør af eurosedler og -mønter og samtidig opsamlede de gamle nationale valutaer. Den dobbelte prisskiltning lettede overgangen til den nye valuta, og mange handlende besluttede at fortsætte denne service i hele 2002.

Pengetransportsektoren. Denne sektor spillede en vigtig rolle i overgangen til euroen. Der er fortsat vanskeligheder i forbindelse med overførsel af penge fra et land til et andet, fordi lovgivningen på området endnu ikke er harmoniseret. Således arbejdede man under stærkt pres i adskillige måneder i kontantcentrene, som står for optælling og sortering af kontanter.

Automatbranchen. Selv om automatsektoren prøvede at omstille deres automater hurtigst muligt til den nye valuta, meldte visse operatører om midlertidige omsætningstab i begyndelsen af året. Kontantbaserede automater, som udgør et klart flertal blandt samtlige automater, gav anledning til flest problemer. Mange automatoperatører benyttede lejligheden til at udskifte valideringsmekanismen i maskinerne, hvilket kræver en større investering. Omstillingen af systemerne med elektroniske penge gik lettere.

Validering af mønter i automater. Med hensyn til genkendelsen af sedler og mønter af enhver oprindelse foregik omstillingen af automaterne uden problemer, idet de lever op til strenge krav om moderne valideringsmetoder. De fleste automater accepterer alle møntværdier bortset fra 1- og 2-cent. Priserne er typisk multipla af 5 cent, og der er både blevet rundet opad og nedad ved omregningen til runde beløb.

EUROKONTANTERNES ROLLE UDEN FOR EUROOMRÅDET

Euroen bruges tilsyneladende i stigende omfang, navnlig i europæiske lande uden for euroområdet. På andre kontinenter bruges den overvejende i turistområder.

Situationen i Danmark, Det Forenede Kongerige og Sverige. Størstedelen af borgerne uden for euroområdet har allerede været i kontakt med eurosedler eller -mønter, og mange har også allerede i deres eget land set varer, der var prissat i euro. I Danmark (castellanodeutschenglishfrançais) er de handlende villige til at tage imod kontantbetaling i euro, og 13 % anvender endda dobbelt prisskiltning. I Sverige (castellanodeutschenglishfrançais) tager et stort antal butikker, hoteller og restauranter imod eurokontanter. Denne praksis er især udbredt langs grænsen til Finland. Den svenske by Haparanda har endda officielt besluttet at bruge euro som almindeligt betalingsmiddel. Priserne opgives i svenske kroner og i euro, og det kommunale budget er også blevet fremlagt i begge valutaer. Den svenske regering har fastsat datoen for en folkeafstemning om overgangen til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) til den 14. september 2003. I Det Forenede Kongerige (castellanodeutschenglishfrançais), især i London og turistområderne, accepteres euroen undertiden som betalingsmiddel, lige som man somme tider finder dobbelt prisskiltning.

Tiltrædelses- og kandidatlande. Indførelsen af euroen har også sat sine spor i tiltrædelseslandene, som planlægger med tiden at indføre euroen som valuta. I de fleste tiltrædelseslande tager hoteller, restauranter og butikker imod euroen, og i turistområderne er der ofte dobbelt prisskiltning. I kandidatlandene Tyrkiet og Bulgarien er brugen af euro mere udbredt og kan betragtes som en parallelvaluta på linje med den amerikanske dollar.

Andre dele af Europa. EU har indgået aftaler (castellanodeutschenglishfrançais) med Monaco, Vatikanstaten og San Marino om ret til at udstede et vist antal euromønter. De har til gengæld ikke ret til at udstede eurosedler. I Andorra cirkulerer euroen som betalingsmiddel og har erstattet den franske franc og den spanske peseta, da dette land ikke har egen national valuta. Euroen bruges også som betalingsmiddel i Kosovo og Montenegro i stedet for den tyske mark. I mange lande, især på Balkan og i Østeuropa, bruges euroen og den amerikanske dollar ofte til transaktioner.

Afrika. Euroen spiller en vigtig rolle i transaktioner i de lande, som har bundet deres valuta til euroen i et fastkurssystem (castellanodeutschenglishfrançais). Dette gælder for alle lande i CFA-franczonen (det centralafrikanske økonomiske og monetære fællesskab og den vestafrikanske økonomiske og monetære union) samt for Kap Verde og Comorerne.

Amerika. Dollaren indtager en dominerende stilling på hele det amerikanske kontinent, og indførelsen af euroen har ikke ændret ved dette. I de franske oversøiske territorier (bl.a. Guyana, Guadeloupe og Martinique) er euroen officielt indført. I Den Dominikanske Republik, på Cuba og i Surinam er det muligt at betale i euro, navnlig i turistområder.

Asien og Oceanien. I Mellemøsten har indførelsen af euroen haft en meget begrænset indflydelse. Kun i Israel er brugen af euro noget mere udbredt. I Asien har overgangen til euro haft noget mere indflydelse. I Thailand, Sydkorea og Laos tager man i vidt omfang imod euro i butikker, restauranter og hoteller. I de internationale transaktioner spiller den amerikanske dollar dog fortsat den største rolle. I Oceanien derimod accepteres euroen stadig ikke som betalingsmiddel, dog bortset fra de franske territorier i området. I Australien og New Zealand betragtes euroen som et alternativ til dollaren på de internationale markeder.

 
Seneste ajourføring: 29.06.2006

Se endvidere

For yderligere informationer:

Eurobarometers undersøgelser (EN) (FR).

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top