RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Konsekvenser for kapitalmarkederne

Europa-Kommissionen undersøger konsekvenserne af euroens indførelse for obligationsmarkedet og aktiemarkedet samt indkredse tekniske løsninger, som markederne kan anvende.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 2. juli 1997 om konsekvenserne for kapitalmarkederne af euroens indførelse [KOM(97) 337 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

For at få fuldt udbytte af indførelsen af euroen er det ønskeligt, at der opnås en vis grad af harmonisering af de fremtidige euromarkeder gennem fastlæggelse af et sæt fælles regler, der gælder på finansmarkederne i alle deltagende lande i euroområdet.

Obligationsmarkederne

Ifølge det referencescenario, der blev vedtaget i Madrid, skal al ny offentlig gæld fra 1. januar 1999 udstedes i euro. Herudover planlægger de fleste emittenter at redenominere deres eksisterende gæld i euro: denne operation har den fordel, at den skaber eurolikviditet på statsobligationsmarkederne og styrker troværdigheden af processen ved at markere, at regeringerne er engageret i ØMU-processen.

Til redenominering af gælden synes den foretrukne metode at være "bottom-up"-metoden:

  • hvert enkelt værdipapir omregnes til euro ved hjælp af faste omregningsfaktorer (castellanodeutschenglishfrançais);
  • resultatet afrundes (castellanodeutschenglishfrançais) til nærmeste cent;
  • summen af de individuelle værdipapirer beregnes og sammenholdes med det samlede beløb i værdipapircentralen.

Operationen er neutral i hver etape, og for alle deltagere ligger de eneste potentielle forskelle i afrundingen.

En større harmonisering af markedskonventioner på grundlag af bedre metoder er ønskelig, idet det herved vil blive muligt at øge gennemsigtigheden og undgå retstvister. Denne harmonisering kunne angå følgende punkter:

  • konventionerne for renteberegningsdage: de moderne beregningssystemer tillader, at der anvendes den mest præcise konvention "faktisk antal dage/faktisk antal dage";
  • kuponfrekvens: der bør fortsat være valgmulighed. Halvårlige kuponer mindsker kreditrisikoen og er normen på det amerikanske og japanske marked, mens årlige kuponer er normen i EU (undtagen i Italien og Det Forenede Kongerige (castellanodeutschenglishfrançais)) og er forbundet med mindre omkostninger for emittenterne;
  • bankdage: en mulig standardiseret definition kunne være at definere en bankdag som en dag, hvor TARGET er åben (kun juledag og nytårsdag er der lukket);
  • afregningsgrundlag:

- den almindeligt anvendte metode "kontant afregning T+2 bankdage" kunne være en passende harmoniseringsstandard for europengemarkedet;
- på obligationsmarkedet sker afregningen på transaktionsdagen plus tre bankdage: denne regel kunne bevares i første omgang for senere at blive ændret til en kortere afregningstid.

Aktiemarkederne

Hvad angår overgangen til euroen har de største europæiske børser bebudet, at de vil benytte en "big bang"-strategi: fra den 4. januar 1999 vil alle værdipapirer blive omsat og noteret i euro. Mæglerne vil skulle foretage de nødvendige omregninger for at give deres kunder kursen i den valuta, som disse har valgt.

Beslutningen om at redenominere aktierne er virksomhedernes egen og er uafhængig af børsernes beslutning om at handle i euro. Den valuta, hvori aktiekapitalen denomineres har ingen indvirkning på dennes værdi; beslutningen om at redenominere kan derfor træffes på et hvilket som helst tidspunkt i overgangsperioden det vil sige i mellem 1. januar 1999 og 31. december 2001.

Den anbefalede løsning er løsningen med aktier uden pålydende værdi. Da hver aktie udgør en brøkdel af den samlede aktiekapital, er der ikke behov for fysisk ombytning af aktiecertifikater. I mange medlemsstater findes der imidlertid ingen national lovgivning om brugen af aktier uden pålydende værdi.

Som helhed vil det reelt ikke være nødvendigt at harmonisere konventionerne på aktiemarkederne.

Hvad angår historiske prisserier og aktieindekser skulle overgangen ikke give anledning til særlige problemer.

Derivatmarkederne

De problemer i forbindelse med overgangen, der er relevante for derivatmarkederne, er de samme som på de underliggende markeder, de har relation til. Derfor anbefales samme type løsninger.

Andre karakteristika ved markederne

Referencesatser. Det er vigtigt at sikre kontinuitet i referencesatserne. Priser beregnet på national basis (PIBOR, LIBOR osv.) og på europæisk basis (EURIBOR) kan eksistere side om side. Det er ønskeligt, at der foreligger vejledende satser offentliggjort for euroområdet eller harmoniserede kriterier for beregning af nationale indikatorer. De organer, der udarbejder og udsender referencesatserne, bør tydeligt angive, hvilke priser, der vil være tilgængelige mellem den 1. januar 1999 og 31. december 2001.

Emissionsprocedurer for statspapirer. Det frygtes, at nationale og ECB -udstedte gældspapirers sameksistens på markedet forvirrer de pengepolitiske signaler. For at undgå denne risiko vil det være praktisk med en uformel samordning af emissionerne af statspapirer.

Rating : statsgæld. Det hævdes, at medlemskab af euroområdet kan resultere i en justering af visse emittenters rating. Heroverfor har det været anført, at ØMU-medlemskabet vil styrke troværdigheden af finanspolitikken, og at ratingen derfor ikke vil blive ændret.
Under alle omstændigheder ændres et lands omkostninger ved at rejse penge formentlig ikke markant som følge af en lille justering af landets rating, da andre faktorer såsom likviditeten og effektiviteten i et lands system af dealere i statspapirer spiller en vigtig rolle.

Rating : erhvervsgæld. EU vil formentlig få en AAA-rating, og virksomhederne vil således ikke længere potentielt set blive underlagt kreditratingen i det land, hvor de har hjemsted. Generelt burde ØMU få en positiv virkning på ratingen af virksomheder.

Genkøbsforretninger. Markedsdeltagerne ønsker at undgå en overdrevent aggressiv brug af initialmargen (det beløb, der skal deponeres inden gennemførelsen af en garantitransaktion) og haircut (et værdipapirs værdi som sikkerhed) på det officielle repomarked, da det vil begrænse markedsudviklingen unødvendigt.
Desuden er brugen af variationsmargener (det beløb, låntager skal deponere for at sikre, at modparten har fuld sikkerhed i hele transaktionsperioden) langt mere effektiv, fordi den er baseret på en daglig symmetrisk marking-to-market.

Det er vigtigt, at markederne får vished for, at der ikke opstår volatilitet ved processens afslutning, idet de ikke vil kunne dække sig ind. Investorbeskyttelse betragtes som en af nøglefaktorerne på et effektivt finansmarked og spiller en afgørende rolle for, at et marked er attraktivt internationalt.

Seneste ajourføring: 23.06.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top