EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Grænseoverskridende betalinger i euro

Formålet med det fælles eurobetalingsområde (SEPA) er at sikre, at det skal være lige så nemt at foretage elektroniske betalinger i hele euroområdet, som det er at betale kontant, og at der ikke pålægges nogen ekstra gebyrer for at foretage en elektronisk betaling i euro i et andet europæisk (EU) land.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.

RESUMÉ

Formålet med det fælles eurobetalingsområde (SEPA) er at sikre, at det skal være lige så nemt at foretage elektroniske betalinger i hele euroområdet, som det er at betale kontant, og at der ikke pålægges nogen ekstra gebyrer for at foretage en elektronisk betaling i euro i et andet europæisk (EU) land.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Reglerne kræver, at bankernes opkræver de samme gebyrer for grænseoverskridende elektroniske betalingstransaktioner i euro mellem to europæiske lande og for tilsvarende nationale elektroniske betalingstransaktioner (*) i euro inden for samme europæiske land.

HOVEDPUNKTER

Elektroniske betalingstransaktioner omfatter pengeoverførsler, hævning af kontanter fra hæveautomater, betalinger med debet- og kreditkort samt kontantoverførsler.

De pågældende betalinger skal foretages i euro eller i den nationale valuta i de EU-lande, der ønsker at anvende forordningen. På anmodning fra Sverige gælder princippet om lige store gebyrer således også for betalinger foretaget i svenske kroner.

I praksis skal bankerne oplyse deres kunder om et internationalt bankkontonummer (IBAN), der skal benyttes i forbindelse med grænseoverskridende elektroniske betalingstransaktioner. Bankerne skal også give dem en bankidentifikationskode (BIC). Disse transaktioner koster derfor ikke mere end overførsler inden for samme land.

Opfyldelse af forpligtelser

Hvis en bank ikke overholder gebyrreglerne, kan bankens kunder eller enhver anden interesseret part indgive en klage til den nationale myndighed.

For at garantere bilæggelsen af tvister, der opstår mellem bankerne og kunderne, skal EU-landene oprette effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer. Der kan pålægges sanktioner i tilfælde af overtrædelser.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Fra den 1. november 2009.

VIGTIGE BEGREBER

(*)Tilsvarende betalinger : betalinger med lignende karakteristika, såsom samme beløb, betalingskanal, f.eks. hæveautomat, online osv., eller det benyttede betalingsinstrument, kort, checks, direkte debitering eller pengeoverførsler.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 924/2009

1.11.2009

-

EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11-18

Ændringsretsakter

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 260/2012

31.3.2012

-

EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22-37

Forordning (EU) nr. 248/2014

21.3.2014

-

EUT L 84 af 20.3.2014, s. 1-3

Seneste ajourføring: 19.06.2015

Top