RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den Europæiske Centralbank (ECB)

Den Europæiske Centralbank (ECB) blev oprettet den 1. juni 1998 som en juridisk person. Den er helt uafhængig af nationale institutioner og EU-institutioner. ECB sikrer, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer efter hensigten, og styrer Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). ECB har først og fremmest til opgave at opretholde prisstabilitet ved at fastlægge pengepolitikken i Unionen.

DOKUMENT

Protokol om statutten for det europæiske system af centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 83 af 30.3.2010].

RESUMÉ

I ovennævnte protokol fastsættes ansvarsområderne for beslutningsorganerne i Den Europæiske Centralbank (ECB), som styrer Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Herudover forklares ESCB's mål og opgaver. Der er tale om en protokol til traktaten om Den Europæiske Union (EU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som udgør retsgrundlaget for ECB og ESCB.

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)

ESCB består af Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes nationale centralbanker. Hovedformålet med systemet er at fastholde prisstabilitet i EU. Med henblik herpå har ESCB til opgave at:

  • formulere og gennemføre pengepolitikken i Unionen
  • fortage transaktioner mellem euro og de nationale valutaer
  • besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver
  • fremme betalingssystemernes smidige funktion

ESCB styres af ECB’s beslutningsorganer. ECB har dermed ansvar for gennem sine aktiviteter at sikre ESCB’s opgaver. Medlemsstaternes nationale centralbanker er ligeledes en integreret del af ESCB. De følger de orienteringer og vejledninger, som ECB udsender.

Som nævnt ovenfor består ESCB af ECB og alle medlemsstaternes centralbanker, uanset om de har indført euroen eller ej. Protokollen refererer imidlertid også til Eurosystemet, der består af ECB og centralbankerne i de medlemsstater, der har indført euroen. Eurosystemet har altså til opgave at fastlægge og gennemføre pengepolitikken i euroområdet.

Den Europæiske Centralbank (ECB)

ECB styres af tre organer:

  • Styrelsesrådet: Styrelsesrådet består af medlemmerne af Direktionen og cheferne for den nationale centralbank i de medlemsstater, der har indført euroen. Styrelsesrådet er ECB’s øverste beslutningsorgan. Det har ansvar for at vedtage de orienteringer og beslutninger, der er nødvendige for at ECB kan udføre sine opgaver. Styrelsesrådets hovedopgave er at fastlægge pengepolitikken i euroområdet. Med henblik herpå kan det for eksempel fastsætte centralbankernes udlånsrente for forretningsbanker.
    Direktionen: Direktionen består af ECB's formand og næstformand og fire andre medlemmer. Direktionsmedlemmerne udpeges af Det Europæiske Råd. Direktionen gennemfører den pengepolitik, Styrelsesrådet har udformet. Med henblik herpå giver Direktionen de nationale centralbanker de nødvendige instrukser. Direktionen forbereder desuden Styrelsesrådets møder og tager sig af den løbende ledelse af ECB.
  • Det Generelle Råd: Det Generelle Råd består af ECB's formand og næstformand samt alle medlemslandes nationalbankledere. Det Generelle Råd omfatter således lederne af centralbankerne i både de lande, der har indført euroen, og de lande, der ikke har indført euroen endnu. Det Generelle Råd betragtes som ECB’s tredje beslutningsorgan, selvom den har en mindre beslutningskompetence. Det har til hovedopgave at medvirke i EBC’s rådgivningsopgaver. Det har også til opgave at indsamle statistiske oplysninger, udarbejde aktivitetsrapporter, etc.

ECB's beføjelser

ECB har til hovedopgave at sikre udførelsen af opgaverne i ESCB. Den arbejder i samordning med medlemsstaternes nationale centralbanker. Det er dog ECB, der fastlægger de vilkår, som de nationale centralbanker har beføjelse til at handle under.

Inden for rammerne af ESCB har ECB og de nationale centralbanker følgende monetære funktioner:

  • Udstede pengesedler og mønter: ECB kan som den eneste give tilladelse til udstedelse af pengesedler i euroområdet. Medlemsstaterne kan udstede mønter, men ECB skal forhåndsgodkende udstedelsesbeløbet
  • Åbne konti hos ECB og i de nationale centralbanker for kreditinstitutter, offentlige organisationer og andre aktører på markedet
  • "Open market” transaktioner, det vil sige, når ECB eller de nationale centralbanker intervererer på kapitalmarkederne, for eksempel i form af låneoptagelse eller tildeling af kreditter
  • Kredittransaktioner med kreditinstitutterne eller andre markedsaktører
  • Pålæg til kreditinstitutterne i medlemsstaterne om at opbygge obligatoriske reserver over for ECB eller de nationale centralbanker
  • Vedtagelse af forordninger om effektivitet og soliditet i betalings- og clearingsystemer
  • Internationale relationer med centralbankerne og kreditinstitutionerne i tredjelande samt internationale organisationer.

Finansielle bestemmelser og generelle bestemmelser

Protokollen indeholder et par finansielle bestemmelser vedrørende ECB. Der er for eksempel tale om bestemmelser vedrørende regnskaber, regnskabskontrol, ECB's kapital, fordelingsnøglen for kapitalindskud, overførsel af valutareserver til ECB m.m.

ECB har beføjelse til at udstede forordninger (der finder direkte anvendelse i medlemsstaterne) og vedtage de beslutninger (bindende for modtageren), der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt ECB i protokollen. Den kan desuden rette henstillinger og afgive udtalelser (der ikke er retligt bindende).

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) forestår den retlige kontrol med ECB's handlinger eller udeladelser. På nationalt plan har medlemsstaternes retter beføjelse til at bilægge tvister mellem ECB og dens kreditorer, debitorer eller enhver anden person, medmindre EU-Domstolen ikke erklærer sig kompetent. ECB er omfattet af den erstatningsordning, der er omhandlet i artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Desuden nyder ECB godt af en række privilegier og immuniteter på medlemsstaternes område, der er nødvendige for at udføre dens opgaver, jf. betingelserne i protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

ECB's sæde er efter fælles aftale mellem medlemsstaternes stats- og regeringschefer fastsat til Frankfurt (Tyskland).

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Protokol nr. 4 om statutten for det europæiske system af centralbanker og Den Europæiske Centralbank

-

-

Den Europæiske Unions Tidende C 83 af 30.3.2010

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 07.01.2011

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top