EUROPA

RESUMÉ

Enhedsmarkedet må ikke bringes i fare som følge af reale valutakursuligevægte eller for store nominelle valutakursfluktuationer mellem euroen og de øvrige EU-valutaer, som ville forstyrre handelsstrømmene mellem medlemsstaterne. Aftalen sigter på at sikre et stabilt økonomisk miljø ved at oprette en valutakursmekanisme (ERM II) mellem euroen og de nationale valutaer, der deltager i denne mekanisme. Deltagelse i ERM II er frivillig for de medlemsstater, der ikke er med i euroområdet. Man kan forvente, at de medlemsstater, der har dispensation, vil deltage i mekanismen. ERM II bidrager til, at de deltagende medlemsstaters politik indrettes på stabilitet og konvergens derved, at de arbejder for at indføre euroen.

Centralkurser og udsvingsbånd

Der fastsættes en centralkurs over for euroen for valutaerne i hver af de medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i ERM II. Der fastsættes et standardudsvingsbånd på plus/minus 15 % i forhold til centralkurserne. Alle parter i den fælles overenskomst om centralkurser, herunder ECB, har ret til at indlede en fortrolig procedure med henblik på eventuel ændring af centralkurserne.

Beslutningerne træffes ved fælles overenskomst af euromedlemsstaternes ministre, ECB og ministrene og centralbankcheferne i de medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i mekanismen, i overensstemmelse med en fælles procedure, der involverer Kommissionen og høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg ().

Intervention foretages i princippet i euro og i de valutaer, der deltager i ERM II. ECB og den eller de berørte NCB'er informerer hinanden om enhver valutaintervention. Interventionerne omfatter intervention på udsvingsgrænserne eller koordineret intervention inden for udsvingsgrænserne.

• Intervention på udsvingsgrænserne. Intervention på udsvingsgrænserne vil i princippet være automatisk og ubegrænset. ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet kan dog suspendere automatisk intervention, hvis intervention er i modstrid med deres primære målsætning om opretholdelse af prisstabilitet.
• Koordineret intervention inden for udsvingsgrænserne. ECB og deltagende NCB'er uden for euroområdet kan aftale at foretage koordineret intervention inden for udsvingsgrænserne.

Forhåndsaccept fra den centralbank uden for euroområdet, der udsteder interventionsvalutaen, er påkrævet, hvis en anden centralbank i Det Europæiske System af Centralbanker agter at anvende den førstnævntes valuta i et omfang, der overskrider gensidigt aftalte grænser.

En centralbank uden for euroområdet, som har brugt euroen i et omfang, der overskrider gensidigt aftalte grænser, underretter straks ECB herom.

Den bank, der gennemfører andre transaktioner end en intervention, som omfatter mindst en ikke-euro-valuta eller euroen, og som overskrider gensidigt aftalte grænser, underretter den/de berørte centralbank(er) på forhånd herom.

Meget kortfristede finansieringsfacilitet

Med henblik på intervention i euro og i de deltagende ikke-euro-valutaer bevilliger ECB og hver deltagende NCB uden for euroområdet hinanden meget kortfristede kreditfaciliteter. Det drejer sig om finansiering af intervention på udsvingsgrænserne eller inden for udsvingsgrænserne:

• Finansiering af intervention på udsvingsgrænserne. Den meget kortfristede finansieringsfacilitet er i princippet automatisk og i ubegrænset omfang til rådighed for finansiering af intervention i de deltagende valutaer på udsvingsgrænserne. ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet kan dog suspendere automatisk intervention, hvis intervention er i modstrid med deres primære målsætning om opretholdelse af prisstabilitet.
• Finansiering af intervention inden for udsvingsgrænserne. Den meget kortfristede finansieringsfacilitet kan stilles til rådighed for intervention inden for udsvingsgrænserne efter godkendelse fra den centralbank, der udsteder interventionsvalutaen. Følgende betingelser skal desuden opfyldes: det totale beløb må ikke overstige det loft, der er fastsat i aftalens bilag II, og debitorcentralbanken anvender i passende omfang sine egne valutareserver, før den trækker på faciliteten.

En finansieringstransaktions løbetid er tre måneder. Den oprindelige løbetid kan kun forlænges automatisk én gang og med højst tre måneder, men det samlede gældsbeløb må på intet tidspunkt overskride debitorcentralbankens loft, som er fastsat i bilag II. Gæld, der overstiger det i bilag II fastsatte loft, kan forlænges én gang med tre måneder efter aftale med kreditorcentralbanken. Gæld, der er forlænget automatisk i tre måneder, kan forlænges med yderligere tre måneder efter aftale med kreditorcentralbanken. Transaktionerne skal have form af spotkøb og -salg af deltagende valutaer, der afføder tilsvarende tilgodehavender og forpligtelser.

Snævrere valutakurssamarbejde

På foranledning af en deltagende medlemsstat uden for euroområdet kan valutakurssamarbejdet udbygges yderligere. Formelt aftalte udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet, og som i princippet bakkes op af automatisk intervention og finansiering, kan i det enkelte tilfælde fastlægges efter anmodning fra den pågældende medlemsstat.

Beslutningen om at indsnævre båndbredden bør træffes efter fremgangsmåden i punkt 2.4 i Det Europæiske Råds resolution om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (Amsterdam, 16. juni 1997) (FR). Den træffes af eurolandenes ministre, ECB og ministeren og centralbankchefen i den pågældende medlemsstat. Fremgangsmåden involverer Kommissionen og indebærer høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. De øvrige medlemsstaters ministre og centralbankchefer er involveret i fremgangsmåden, men har ikke stemmeret.

Overvågning af systemets funktion

ECB's Generelle Råd overvåger ERM II's funktion og tjener som forum for koordineringen af penge- og valutakurspolitikken og for administrationen af den i denne aftale omhandlede interventions- og finansieringsmekanisme.

I aftalen opereres der med en udbygning af valutakurssamarbejdet mellem de deltagende NCB'er uden for euroområdet og ECB. NCB'er uden for euroområdet, som ikke deltager i ERM II, samarbejder med ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet i samrådsproceduren og/eller andre former for informationsudveksling.

Kontekst

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds resolution om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (Amsterdam, 16. juni 1997) erstattedes Det Europæiske Monetære System (EMS) af en ny valutakursmekanisme (ERM II) fra 1. januar 1999.

Aftalen af 1. september 1998

Den første aftale af 1. september 1998 [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 345 af 13.11.1998] fastlagde de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme. Aftalen blev af hensyn til klarhed og åbenhed ophævet ved denne aftale af 16. marts 2006 med virkning fra 1. april 2006.

Aftalen af 14. september 2000

Aftalen tilpassede den oprindelige aftale til den situation, at Grækenland () indførte euroen fra 1. januar 2001.

Aftalen af 29. april 2004

Aftalen tilpassede den oprindelige aftale fra 1998 for at tage hensyn udvidelsen af EU den 1. maj 2004. Centralbankerne i de ti nye medlemsstater blev dermed deltagere i centralbankaftalen. Bilag II, der fastsætter beløbsgrænserne for den meget kortfristede finansieringsfacilitet, blev tilpasset.

Aftalen af 16. september 2004

Aftalen ændrede artikel 5 i den oprindelige aftale vedrørende fremgangsmåderne i forbindelse med intervention og andre transaktioner.

Aftalen af 16. marts 2006

Indførelsen af et nyt kriterium for modparter, som er godkendt til at udføre intervention på udsvingsgrænserne direkte i samarbejde med ECB, krævede en yderligere ændring af bilag I til aftalen af 1. september 1998. Af hensyn til klarhed og åbenhed erstattede aftalen af 16. marts 2006 aftalen af 1. september 1998.

Aftalen af 21. december 2006

En aftale af 21. december 2006 mellem ECB og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet ændrer aftalen af 16. marts. Den erstatter bilag II i aftalen om ERM II mellem centralbankerne.

Efter Sloveniens indtræden i "euroområdet" den 1. januar 2007 deltager Banka Slovenije ikke længere i aftalen om ERM II. Da Rumænien og Bulgarien blev medlemmer af EU den 1. januar 2007, har deres centralbanker deltaget i aftalen om ERM II mellem centralbankerne siden dette tidspunkt.