RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Pengelovgivningen i de deltagende medlemsstater

Denne forordning fastlægger bestemmelserne for pengelovgivningen i medlemsstater, der har indført euroen.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelsen af euroen [Se ændringsakter].

RESUMÉ

Denne forordning definerer pengelovgivningen i medlemsstater, der har indført euroen som fælles valuta og beskriver de forskellige etaper i indførelsen af euroen i medlemsstaterne.

Efter at have indført euroen kan en medlemsstat få en overgangsperiode eller en udfasningsperiode med henblik på at lette overgangen til den fælles valuta. Når euroen er indført i en medlemsstat, skal den permanent erstatte den tidligere nationale valuta.

Overgangsperiode

Overgangsperioden har en maksimal varighed på tre år. Den begynder på datoen for euroens indførelse og slutter, når medlemsstaten foretager valutaomvekslingen:

  • datoen for indførelse af euroen er den dato, hvorfra medlemsstaten går ind i den tredje fase af den Økonomiske og Monetære Union. Denne etape er behandlet i en rådsafgørelse, der tillader den pågældende medlemsstat at tilslutte sig euroen
  • datoen for valutaombytning er den dato, hvorfra euroen bliver lovligt betalingsmiddel på medlemslandets område. Mønter og sedler i euro kan fra det tidspunkt benyttes i den deltagende medlemsstat.

Formålet med overgangserioden er at sikre en harmonisk overgang mellem medlemsstatens nationale valuta og euroen. I denne periode vil medlemsstatens pengelovgivning, som var i kraft før indførelsen af euroen, forblive gældende. Den nationale valuta bevarer således sin status som lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten og kan fortsat benyttes.

I overgangsperioden har medlemsstaten ligeledes mulighed for at forberede landets overgang til euroen. Dermed kan anvendelsen af euroen påbegyndes til visse finansielle operationer:

  • bankforretninger: For eksempel kan en bank, der modtager betaling i euro, foretage den nødvendige omveksling (i henhold til omregningskursen), og kreditere en konto oprettet i den nationale valuta (og omvendt)
  • medlemsstaternes udestående statsgæld og offentlige udgifter: Disse udgiftsposter kan udtrykkes i euro
  • visse markeder navnligt på området for værdipapirer og råvarer: I stedet for den nationale valuta kan euroenheden anvendes i sådanne transaktioner.

Imidlertid er overgangsperioden ikke lovpligtig. Datoen for indførelse af euroen kan falde sammen med datoen for valutaombytningen. I så fald skal medlemsstaten alligevel indføre en udfasningsperiode.

Udfasningperiode

Udfasningsperioden må højst vare i et år. Den gælder kun for medlemsstater, som ikke har haft en overgangsperiode mellem indførelsen af euroen og datoen for valutaombytningen.

Formålet med udfasningsperioden er gradvist at udskifte den nationale valuta med euroen. I løbet af denne periode skal basisvalutaen være euroen, men der vil dog stadig være muligt at henvise til den gamle nationale valutaenhed.

Ombytning af den nationale valuta med euroen

Fra datoen for valutaombytningen bliver euroen lovligt betalingsmiddel og bliver medlemsstatens officielle valuta.

Euroen indtager således pladsen som national valuta i overensstemmelse med den omregningskurs, som Rådet har fastsat. Endvidere bliver sedler og mønter i euro de eneste betalingsmidler, som er lovlige i medlemsstaten. Reference i nationale valutaenheder foretaget før valutaomvekslingen betragtes derefter som reference til euroen, når der anvendes en omregningskurs.

Det skal bemærkes, at den gamle nationale valuta fortsat kan benyttes efter valutaombytningen i perioden med to valutaer i omløb, som ikke må være længere end seks måneder.

Sedler og mønter i euro

Euroen bliver en regningsenhed for Den Europæiske Centralbank (ECB) og de deltagende medlemsstaters centralbanker. ECB og de nationale centralbanker er i øvrigt berettiget til at sætte eurosedler og -mønter i omløb. Disse sedler og mønter er eneste lovlige betalingsmiddel i euroområdet.

Endvidere har de deltagende medlemsstater ansvar for kampen mod forfalskning af eurosedler og -mønter.

Tilpasning af forordningen til udvidelsen af euroområdet

Denne forordning er ændret, hver gang en ny medlemsstat indfører euroen. I bilaget nævnes, hvilke medlemsstater der deltager i euroområdet, og for hver af dem anføres datoen for indførelsen af euroen og datoen for valutaomvekslingen.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 974/98

1.1.1999

-

EFT L 139 af 11.5.1998

ÆndringsretsakterIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 2596/2000

1.1.2001

-

EUT L 300 af 29.11.2000

Forordning (EF) nr. 2169/2005

18. 1.2006

-

EUT L 346 af 29.12.2005

Forordning (EF) nr. 1647/2006

1.1.2007

-

EUT L 309 af 9.11.2006

Forordning (EF) nr. 835/2007

1.1.2008

-

EUT L 186 af 18.7.2007

Forordning (EF) nr. 836/2007

1.1.2008

-

EUT L 186 af 18.7.2007

Forordning (EF) nr. 693/2008

1.1.2009

-

EUT L 195 af 24.7.2008

Rådets forordning (EF) nr. 670/2010

1.1.2011

-

EUT L 196 af 27.8.2010

Seneste ajourføring: 23.10.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top