RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Slovakiet

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2004 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(98) 703 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 511 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 711 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1754 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1410 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1209 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I rapporten fra 1998 konstateres det, at Slovakiet kun har gjort ganske få yderligere fremskridt i forberedelserne til deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).
I sin rapport fra 1999 konstaterer Kommissionen, at landet kun har gjort få fremskridt med at forberede sig til deltagelsen i ØMU.
I sin rapport fra november 2000 konstaterer Kommissionen, at der ikke er gjort nævneværdige fremskridt med hensyn til de tilpasninger af lovgivningen, der er nødvendige for, at Slovakiet kan komme på linje med EU-retten
I rapporten fra november 2001 konstateres det, at der er gjort betydelige fremskridt på dette område, bl.a. hvad angår centralbankens uafhængighed og den direkte finansiering af den offentlige sektor.
I sin rapport fra oktober 2002 konstaterer Kommissionen, at der ikke kan meldes om nogen fremskridt med hensyn til Den Økonomiske og Monetære Union, idet Slovakiet allerede opfylder kravene vedrørende tilpasning til EU-retten.
I sin rapport fra november 2003 konstaterer Kommissionen, at Slovakiet overholder forpligtelserne og kravene i henhold til tiltrædelsesforhandlingerne, og at det vil være i stand til at gennemføre EU-retten fra tiltrædelsestidspunktet.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Tredje fase af ØMU begyndte den 1. januar 1999. Denne dato er ensbetydende med dybtgående forandringer i alle medlemsstaterne, også dem, der ikke deltager i euroområdet fra starten.

På det økonomiske område er samordningen af medlemsstaternes politik (de nationale konvergensprogrammer, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, den multilaterale overvågning og proceduren med uforholdsmæssigt store underskud) det centrale element. Alle landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten, afstå fra direkte centralbankfinansiering af det offentlige underskud og fra at give privilegeret adgang for offentlige myndigheder til finansielle institutioner og have afsluttet liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

De medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, skal føre en selvstændig monetær politik og deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) med visse restriktioner. Centralbankerne skal være uafhængige og have prisstabilitet som deres vigtigste målsætning. Endelig skal valutakurspolitikken anses for at være et anliggende af fælles interesse for samtlige medlemsstater, der skal kunne deltage i den nye valutakursmekanisme.

Selv om medlemskab indebærer accept af målsætningen for ØMU, er opfyldelse af konvergenskriterierne ikke en forudsætning. Kriterierne er dog en indikator for, om den makroøkonomiske politik er stabilitetsorienteret, så alle medlemsstaterne skal fra et vist tidspunkt permanent opfylde dem.

EVALUERING

Efter det tjekkoslovakiske kommuniststyres fald i 1989 kastede landet sig hurtigt ud i privatiseringer under forholdsvis gunstige betingelser. Slovakiet blev hårdt ramt af tabet af de østlige markeder, og den omstændighed, at det viste sig umuligt at nå til enighed om en økonomisk politik, var den udløsende faktor for delingen af landet. Delingen forværrede de økonomiske problemer; da overførslerne fra Den Tjekkiske Republik ophørte, afsløredes grundlæggende uligevægte i budgettet og på betalingsbalancen. Omstillingsprocessen blev desuden hindret af mangel på politisk stabilitet og bred social konsensus; privatiseringerne blev først genoptaget i juni 1995. I 2001 var BNP pr. indbygger 48 %, udtrykt i procent af gennemsnittet i EU. Rapporten fra 2002 konkluderer, at Slovakiet har en velfungerende markedsøkonomi. Det forventes, at Slovakiet, forudsat den nuværende reform fortsætter, vil kunne klare konkurrencepresset og modstå markedskræfterne i EU. I 2003-rapporten konstateres det, at arbejdsløsheden er faldende, men stadig høj (17,7 % i første halvår 2003, mod 18,6 % i 2002).

Slovakiet havde i 1997 kraftig økonomisk vækst for fjerde år i træk. BNP's vækst i faste priser, der i 1997 var på 6,5 %, faldt til 4,4 % i 1998. Den økonomiske nedgang skyldes navnlig regeringens forsøg på at mindske investeringerne og forbruget for at nedbringe importen og reducere underskuddet på handelsbalancen og de løbende poster. Nedgangen fortsatte i 1999, hvor væksten var på 1,9 %. I 2000 lå væksten i faste priser på 2,2 %. Derefter rettede den sig igen og nåede op på 3,3 % i 2001. I det første kvartal af 2002 tog væksten fortsat fart og kom op på 3,9 %. Ifølge 2003-rapporten øgedes BNP-væksten, målt i faste priser, til 4,4 % i 2002. Den faldt igen til 3,9 % i første halvår 2003.

Hvad angår de offentlige finanser blev det samlede underskud på budgettet for den offentlige sektor kraftigt forværret fra 1,3 % af BNP i 1996 til ca. 5 % i 1997. Ifølge de slovakiske statistikker lå underskuddet også på ca. 5 % af BNP i 1998. Nedbringelsen af underskuddet på budgettet for den offentlige sektor spillede en central rolle i regeringens makroøkonomiske stabiliseringsprogram. I 1999 var underskuddet på 3,7 % af BNP, og i det følgende år lå det på 3,4 % af BNP. I 2001 fik underskuddet lov til at stige til ca. 4,9 % af BNP. I 2002 forventes statens nettofinansieringsbehov at udgøre 5,3 % af BNP. Den offentlige gæld er steget betydeligt gennem de seneste år, hovedsagelig som følge af omstruktureringen af banksektoren. Den offentlige bruttogæld steg fra 29,7 % af BNP i 1997 til 49,8 % af BNP i 2001. Ifølge de europæiske harmoniserede standarder (ENS 95), der tager højde for udgifter til omstrukturering af banksektoren og privatiseringer, var underskuddet mellem 1997 og 2001 på mellem 4,5 % og 6,5 % af BNP - med undtagelse af 2000, hvor det toppede med 12,7 % af BNP. I 2003-rapporten konstateres det, at underskuddet på de offentlige finanser var på 7,2 % af BNP i valgåret 2002. Regeringen forventer et underskud på 5 % af BNP i 2003 og 3,9 % i 2004. I 2006 kunne underskuddet falde til lidt under tærsklen på 3 %. Den offentlige gæld faldt til 44,3 % i 2002, navnlig som følge af anvendelsen af en del af privateringsindtægterne.

Inflationen er stadig forholdsvis beskeden i forhold til andre lande under omstilling. Den gennemsnitlige inflationstakt kom op på 10,6 % i 1999, i forhold til 6,7 % i 1998, som følge af betydelige stigninger i de regulerede priser. Stigningen i priserne målt ved forbrugerprisindekset (på årsbasis) har konstant ligget under 8,4 %, hvilket var niveauet i slutningen af 2000. I 2001 blev den bragt ned på 7,3 % og i juli 2002 faldt den til et historisk lavt niveau på 2 % på årsbasis. Ifølge 2003-rapporten blev inflationen i forbrugerpriserne usædvanlig lav i 2002, med et årsgennemsnit på 3,3 %. I 2003 kom den igen op på ca. 8 %. Det skyldtes navnlig en tilpasning af de regulerede priser og en forøgelse af de indirekte skatter.

Hvad angår penge- og valutapolitikken, har den slovakiske koruna været fuldt konvertibel siden den 1. oktober 1995. Dens kurs var knyttet til en kurv af valutaer, der for 60 % vedkommende bestod af tyske mark og for 40 % vedkommende af dollar. Der opereredes med en udsvingsmargen på +/- 7 % i forhold til centralkursen. Siden den 1. oktober 1998 har den slovakiske centralbank imidlertid besluttet at lade korunaen flyde, fordi den ikke længere var i stand til at forsvare den over for et stigende internt pres for en devaluering. Dette pres, som korunaen var udsat for, har gjort et stort indhug i valutareserverne. Efter et nyt pres i maj 1999 nåede devalueringen op på næsten 14 % i forhold til euroen. I 1999 og 2000 måtte den slovakiske nationalbank derimod ved flere lejligheder intervenere for at bremse revalueringen af korunaen. I sommeren 2002 faldt værdien af den slovakiske koruna, men senere er den steget igen. Det bemærkes i 2003-rapporten, at rentefaldet sammen med markedsinterventioner bidrog til at begrænse forøgelsen af den slovakiske korunas værdi og at undgå et tab af konkurrenceevne som følge af den styrkede valuta.

I 1998 havde Slovakiet et underskud på de løbende poster på over 10 % af BNP. Det blev derefter mindsket til 5 % i 1999 og til 3,7 % i 2000, men i 2001 blev det igen fordoblet og nåede op på 8,6 % af BNP som følge af en kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel og en lavere eksport. Slovakiet kan imidlertid stadig nemt finansiere underskuddet på de løbende poster og har desuden for nylig øget sine valutareserver betydeligt takket være de store indtægter fra privatiseringerne. Det konstateres i 2003-rapporten, at underskuddet på de løbende poster igen blev på over 8 % af BNP i 2002. Det opvejedes dog rigeligt af de udenlandske direkte investeringer i landet på næsten 17 % af BNP samme år.

Med hensyn til strukturreformerne konstateres det i rapporten fra 1998, at der næsten ikke er gjort fremskridt med at omstrukturere banksektoren. Langt de fleste virksomheder er på private hænder, og den private sektors andel af BNP repræsenterer mere end 80 %. Staten udøver imidlertid stadig en kraftig indflydelse på økonomien. En gruppe "samfundsvigtige" virksomheder er blevet holdt uden for privatiseringen. Slovakiet har omlagt sin eksport til fordel for det europæiske marked som følge af opdelingen af den sovjetiske samhandelsblok og opløsningen af føderationen med Tjekkiet. I rapporten fra 1999 konstateres det, at den slovakiske regering arbejder på et omfattende strukturreformprogram, som bl.a. indbefatter omstrukturering og privatisering af bankerne, en grundig gennemgang af retsgrundlaget, afskaffelse af begrebet strategiske virksomheder og udformning af lovgivning for offentlige forsyningsværker. I rapporten fra 2000 konstateres det, at det retssystem, der er nødvendigt for en fungerende markedsøkonomi, stort set er på plads, men at der skal gøres en større indsats for at føre det ud i livet. Rapporten fra 2001 konstaterer, at Slovakiet har gjort fremskridt med at gennemføre nye strukturreformer, især hvad angår banksektoren og privatiseringen af de sidste statsejede virksomheder. Der skal stadig gennemføres reformer på det sociale område, især med hensyn til sundheds- og pensionssystemet. I rapporten fra 2002 konstateres det, at sundhedssystemet har været genstand for omfattende reformer, men at udgifterne i denne sektor stadig er forholdsvis høje. Det bemærkes i 2003-rapporten, at den slovakiske regering har sat stærkere ind på at bekæmpe strukturarbejdsløsheden. Der blev truffet flere foranstaltninger for at forbedre de juridiske rammer for markedsøkonomien. Gennemførelsen af denne blev også styrket.

Med hensyn til centralbankens uafhængighed bemærkede Kommissionen i sin rapport fra 1998, at lovgivningen vedrørende centralbanken endnu ikke var blevet afstemt efter EU-retten, og kritiserede den bestående lovgivning, der tillod, at centralbanken i begrænset omfang foretog direkte finansiering af regeringens udgifter. Offentlige myndigheder havde stadig fortrinsadgang til de statsejede finansieringsinstitutioner ( castellano deutsch english français ). I rapporten fra 2000 konstateres det, at der stadig skal gøres en indsats med at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten, både hvad angår centralbankens uafhængighed og forbuddet mod direkte finansiering af den offentlige sektor ( castellano deutsch english français ). I rapporten fra 2001 bemærker Kommissionen, at den slovakiske lovgivning stort set er i overensstemmelse med EU-retten, efter at en ændring af loven om den slovakiske nationalbank trådte i kraft i maj 2001. I rapporten fra 2002 konstateres det, at landet ikke har gjort synderlige fremskridt med at forbedre sin administrative kapacitet med hensyn til budgetplanlægning og modernisering af budgetbogføringssystemet. Ifølge 2003-rapporten er tilpasningen af den slovakiske lovgivning til EU-retten nu helt afsluttet.

Hvad angår udviklingen i forhandlingerne har Slovakiet accepteret og fuldt ud indrettet sig efter EU-retten indenfor ØMU. Landet har også indført de administrative strukturer til at gennemføre og håndhæve EU-retten. Forhandlingerne om dette kapitel afsluttedes i december 2002. Slovakiet overholder de forpligtelser på området, der blev indgået under tiltrædelsesforhandlingerne. Der er ikke anmodet om nogen overgangsforanstaltninger.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 18.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top