RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den Tjekkiske Republik

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2009 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Rapport fra Kommissionen [KOM (98) 708 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 503 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 703 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1746 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1402 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1200 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I udtalelsen fra juli 1997 skønnedes det, at det endnu var for tidligt at udtale sig om, hvorvidt Den Tjekkiske Republik fra tiltrædelsestidspunktet ville kunne deltage i euroområdet. Tjekkisk deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), uden at landet deltager i euroområdet, skulle ikke give problemer på mellemlang sigt. Dog blev der i udtalelsen stillet krav om, at lovgivningen for den tjekkiske centralbank blev bragt i overensstemmelse med EU-kravene. Blandt de prioriterede opgaver pegede udtalelsen på en styrkelse af privatiseringen og konkurrencen inden for banksektoren. Hvad angår den frie bevægelighed for kapital, skønnedes det desuden i udtalelsen, at det uden vanskeligheder ville være muligt at afskaffe de resterende restriktioner, specielt hvad angår udlændinges ret til at købe fast ejendom.
Af rapporten fra november 1998 understregedes det, at fremskridtene på dette felt har været ret begrænsede.
Rapporten fra oktober 1999 havde samme bemærkning. Der blev vedtaget visse foranstaltninger, nemlig vedrørende offentlige myndigheders privilegerede adgang til finansielle institutioner og den tjekkiske nationalbanks uafhængighed samt vedrørende privatisering af banker.
Samme bemærkning gøres i rapporten fra 2000. Der er kun sket ringe fremskridt hvad angår centralbankens direkte finansiering af den offentlige sektor. Derimod konstaterer rapporten, at Den Tjekkiske Republik allerede i det store og hele opfylder EU-retten med hensyn til de offentlige myndigheders privilegerede adgang til de finansielle institutioner.
I sin rapport fra 2001 bemærker Kommissionen, at en betydelig del af EU-retten vedrørende ØMU er blevet gennemført, men at der stadig er alvorlige huller.
I rapporten fra 2002 bemærkes det, at Den Tjekkiske Republik har færdiggjort tilpasningen af sin lovgivning til EU-retten indenfor ØMU.
I sin rapport fra november 2003 konstaterer Kommissionen, at Den Tjekkiske Republik har opfyldt de forpligtelser og krav, der blev fastsat under tiltrædelsesforhandlingerne om Den Økonomiske og Monetære Union.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Tredje fase af ØMU begyndte den 1. januar 1999. Denne dato er ensbetydende med dybtgående forandringer i alle medlemsstaterne, også dem, der ikke deltager i euroområdet fra starten.

På det økonomiske område er samordningen af medlemsstaternes politik (de nationale konvergensprogrammer, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, den multilaterale overvågning og proceduren med uforholdsmæssigt store underskud) det centrale element. Alle landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten, afstå fra direkte centralbankfinansiering af det offentlige underskud og fra at give privilegeret adgang for offentlige myndigheder til finansielle institutioner og have afsluttet liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

De medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, skal føre en selvstændig monetær politik og deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) med visse restriktioner. Centralbankerne skal være uafhængige og have prisstabilitet som deres vigtigste målsætning. Endelig skal valutakurspolitikken anses for at være et anliggende af fælles interesse for samtlige medlemsstater, der skal kunne deltage i den nye valutakursmekanisme.

Selv om medlemskab indebærer accept af målsætningen for ØMU, er opfyldelse af konvergenskriterierne ikke en forudsætning. Kriterierne er dog en indikator for, om den makroøkonomiske politik er stabilitetsorienteret, så alle medlemsstaterne skal fra et vist tidspunkt permanent opfylde dem.

EVALUERING

I rapporten fra 1998 bemærkes det, at rammerne for en levedygtig markedsøkonomi stort set er til stede i Den Tjekkiske Republik, der kan anses for at have en velfungerende markedsøkonomi. Der bør imidlertid stadig gøres betydelige forbedringer. I 2000 opnåede Den Tjekkiske Republik en betydelig handelsintegration med EU. De små og mellemstore virksomheder (SMV'er) beskæftiger 56 % af den aktive befolkning og tegner sig for 53 % af bruttonationalproduktet (BNP). I 2001 svarede den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger opgjort i standardkøbekraftenheder til 57 % af gennemsnittet i EU. Ca. 80 % af BNP kom fra private virksomheder. Den tjekkiske økonomi er blevet et attraktivt marked for udenlandske investeringer. I rapporten fra 2003 bemærkes det, at Den Tjekkiske Republik stort set har opretholdt makroøkonomisk stabilitet, men at situationen for de offentlige finanser er forringet. Arbejdsløsheden er faldet i løbet af de sidste tre år til 7,3 % i 2002, men denne tendens vendte i løbet af første kvartal af 2003.

Hvad angår den økonomiske aktivitet blev væksten svækket i Den Tjekkiske Republik i 1997, hvor BNP kun steg med 1 % over hele året i forhold til 3,9 % i 1996. I 1998 var der en afmatning i den tjekkiske økonomi, og BNP i faste priser faldt med 2,3 % og med endnu mere i 1999. I 2000 var der for første gang efter tre års afmatning en positiv vækst på 3,3 % i den tjekkiske økonomi. I 2001 havde BNP en vækst på 3,3 %, selv om udviklingstakten faldt noget i løbet af året. De katastrofale oversvømmelser i august 2002 vil sikkert påvirke den økonomiske vækst i negativ retning i dette år, selv om det endnu ikke er muligt at vurdere deres samlede økonomiske følgevirkninger. I den periode, der er omfattet af rapporterne, lå væksten i gennemsnit på 1,1 %, hvilket dækker over to år med økonomisk nedgang (1997 og 1998) efterfulgt af et økonomisk opsving. I rapporten fra 2003 bemærkes det, at væksten i BNP på 2 % blev fastholdt i 2002 på trods af oversvømmelserne, styrkelsen af den tjekkiske koruna og faldet i den udenlandske efterspørgsel.

Hvad angår de offentlige finanser var der underskud på statsbudgettet i 1997. Skønt det blev tilstræbt at opnå ligevægt på statsbudgettet for 1998, blev slutresultatet et underskud på ca. 1,5% af BNP. Underskuddet kom op på 4 % i 1999 og 4,2 % i 2000. I 2001 var underskuddet på 5,5 % af BNP, og det forventes at komme op på 6,6 % i 2002. I slutningen af 2001 steg den offentlige gæld til 23,6 % af BNP set i forhold til 13,7 % i 1998. Disse tal giver ikke et helt korrekt billede af gældsbyrden, da de kun tager højde for en del af gælden i de institutioner, der tager sig af den økonomiske omstillingsproces. I rapporten fra 2002 bemærkes det, at der er en vis modvilje mod at iværksætte en generel udgiftsreform, og at dette har ført til denne forværring af de offentlige finanser. I rapporten fra 2003 konstateres det, at det offentlige budgetunderskud udgjorde 3,9 % af BNP i 2002 og 6,7 % af BNP, hvis det tjekkiske konsolideringsorgans aktiviteter medregnes. Budgetunderskuddet fortsatte med at vokse, hvilket foranledigede regeringen til at forelægge en række foranstaltninger, der tager sigte på at reducere underskuddet til 4 % af BNP inden 2006. Til sammenligning anslår de tjekkiske myndigheder, at underskuddet for 2003 bliver på 7,6 %.

En positiv udvikling var, at inflationen begyndte at aftage. Prisstigningerne blev reduceret efter at have toppet i februar 1998 med 13,4 %. Sidst i 1997 indtraf der en radikal ændring i grundlaget for den tjekkiske centralbanks pengepolitik. Banken gik væk fra at lægge fokus på pengemængden og begyndte i stedet at opstille eksplicitte mål for inflationen. Inflationen fortsatte med at falde i 1999, og stigningen i forbrugerpriserne blev bragt ned på blot 1,8 %, men er for nylig begyndt at gå i vejret igen. Inflationstakten var på 3,9 % i 2000 og på 4,5 % i 2001. Inflationspresset blev holdt nede i hele første kvartal af 2002. I den samlede undersøgelsesperiode gik inflationen stærkt tilbage. Inflationen faldt til 0,1 % i 2002 og ligger under den nedre grænse, som de monetære myndigheder har fastsat.

Skønt der ikke længere findes nogen udtrykkelig politik eller udtrykkelige mål på valutaområdet, har Den Tjekkiske Republik styret den flydende koruna siden midten af 1997 med D-marken som holdepunkt og siden 1999 med euroen som holdepunkt. Formålet med denne politik er at undgå alt for store valutaudsving. Ikke desto mindre har valutaen siden da svinget kraftigt i værdi. Den tjekkiske nationalbank søgte at begrænse valutaens ustabilitet i 1999, men det lykkedes kun delvis. I rapporten fra 2002 konstateres det, at i en situation med stor indstrømning af udenlandsk kapital er værdien af den tjekkiske koruna fortsat med at stige i forhold til euroen. Som følge af denne store stigning siden slutningen af 2001 har regeringen og centralbanken vedtaget en række foranstaltninger, der skal dæmme op for denne udvikling. Den aktuelle penge- og valutapolitik har haft en positiv indvirkning på økonomien.

Mindskelsen af underskuddet på handelsbalancen har ligeledes ført til en betydelig forbedring af de løbende poster. Underskuddet på de løbende poster, der mindskes kraftigt, blev bragt ned på 2 % af BNP i 1999 fra 6,1 % i 1997. Årsagen til denne forbedring var navnlig, at handelsunderskuddet blev mindre. I 2000 ændredes denne situation, og de løbende poster udviste et underskud på 4,8 % af BNP, hvilket steg til 5,5 % i 2001. Det faldt til 3,5 % af BNP i 2002.

Hvad angår strukturreformer er den økonomiske reform blevet båret af de foranstaltninger, der blev offentliggjort i 1997. De omfattede bl.a. privatisering af de resterende statsejede banker og virksomheder, bedre forhold for erhvervsaktiviteter og kraftigere bekæmpelse af kriminalitet på det økonomiske og det finansielle område. I 1999 fortsatte Den Tjekkiske Republik sine strukturreformer med en fortsat oprydning i banksektoren, særlig gennem forberedelse til privatisering af de resterende store banker. Regeringen har desuden søgt at tackle de resterende problemer i virksomhedssektoren. Den økonomiske recessions længde og omfang har vist, at strukturreformerne i Den Tjekkiske Republik ikke har været tilstrækkelige. I rapporten fra 2000 konstateres det, at Tjekkiet har øget tempoet i strukturreformerne. Skattereformen er blevet en politisk prioritet. I rapporten fra 2001 vurderes det, at der kun er gjort beskedne fremskridt med hensyn til strukturreformer. Regeringen har iværksat reformen af pensionsordningerne, og privatiseringen af banksektoren blev tilendebragt i 2001 efter en lang og bekostelig proces. I rapporten fra 2002 konstateres det, at privatiseringsprocessen næsten er tilendebragt, men at visse strategiske virksomheder stadig ikke er blevet afhændet. I Kommissionens rapport fra 2003 konstateres det, at Den Tjekkiske Republik har fortsat sine reformbestræbelser, om end tøvende. Kommissionen mener, at der er behov for en mere dybtgående og vidtrækkende reform af det sociale sikringssystem samt pensions- og sundhedssystemet.

Hvad angår centralbankens uafhængighed blev loven om centralbanken ikke ændret i 1998. Lovgivningen om offentlige myndigheders fortrinsadgang til finansieringsinstitutionerne ( castellano deutsch english français ) er allerede i overensstemmelse med EU-retten, men loven om centralbanken åbner stadig mulighed for at yde kortfristede kreditter til staten. I rapporten fra 2000 konstateres det, at ændringerne af loven om centralbankens uafhængighed er uforenelige med traktaten hvad angår bestemmelserne om centralbankens budget og fastsættelsen af inflationsmål efter aftale med regeringen. I 2001 blev der vedtaget ændringer vedrørende forbuddet mod den tjekkiske nationalbanks direkte finansiering af den offentlige sektor, hvorved der ikke længere kunne gives regeringen kortfristede kreditter. Revisionen er imidlertid ikke tilstrækkelig til at sikre centralbankens fulde uafhængighed med hensyn til dens budget, inflationstakten og valutakurserne. I marts 2002 ændrede Parlamentet loven om centralbanken for at bringe den helt på linje med EU-retten. Denne revision sikrede overensstemmelse med EU-retten hvad angår centralbankens finansielle, institutionelle og personlige uafhængighed. Desuden blev grundloven ændret, så centralbankens vigtigste målsætning blev at sikre prisernes stabilitet. Den Tjekkiske Republik har således opnået en meget høj grad af harmonisering med EU-retten vedrørende ØMU. I rapporten fra 2003 bemærkes det, at tilpasningen til EU-retten er fuldført.

Hvad angår forhandlingerne har Den Tjekkiske Republik accepteret ØMU-regelværket. De administrative strukturer til gennemførelse og håndhævelse af regelværket er på plads. Tjekkiet deltager i ØMU fra dets tiltrædelse med status af medlemsstat med dispensation i henhold til EF-traktatens artikel 122. Forhandlingerne om dette kapitel blev lukket i december 2002. Der er ikke anmodet om nogen overgangsforanstaltninger. Generelt set overholder Den Tjekkiske Republik de forpligtelser på området, der blev indgået under tiltrædelsesforhandlingerne.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 15.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top