RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Polen

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2002 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(98) 701 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 509 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2000) 709 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1752 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1408 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1207 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 gav Kommissionen udtryk for den opfattelse, at det endnu var for tidligt at udtale sig om, hvorvidt Polen fra tiltrædelsestidspunktet ville kunne deltage i euroområdet. Polsk deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), uden at landet deltager i euroområdet, blev dog ikke anset for at give problemer på mellemlang sigt, selv om Kommissionen fandt det nødvendigt at bringe lovgivningen for centralbanken i overensstemmelse med EU-kravene.
Det blev i rapporten fra november 1998 understreget, at Polen havde gjort store fremskridt med forberedelserne til Den Økonomiske og Monetære Union.
I rapporten fra oktober 1999 konstateredes det, at Polen kun havde gjort begrænsede fremskridt med forberedelsen af deltagelsen i ØMU.
I rapporten fra november 2000 konstateres det, at der ikke har været nogen gennemførelse af regelværkets bestemmelser på dette område i løbet af nævnte år, men det bør dog nævnes, at Polen allerede har vedtaget store dele af regelværkets ØMU-bestemmelser.
I rapporten fra november 2001 bemærkes det, at der ikke kan rapporteres om nogen fremskridt på dette område i beretningsperioden.
I rapporten fra oktober 2002 bemærker Kommissionen, at der ikke kan rapporteres om nogen fremskridt med hensyn til national gennemførelse af EU-retten.
I rapporten fra november 2003 konstaterer Kommissionen, at Polen overholder de forpligtelser og krav, der blev fastsat under tiltrædelsesforhandlingerne, men at det stadig er nødvendigt at foretage visse tilpasninger med hensyn til den nationale centralbanks uafhængighed.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Tredje fase af ØMU begyndte den 1. januar 1999. Denne dato er ensbetydende med dybtgående forandringer i alle medlemsstaterne, også dem, der ikke deltager i euroområdet fra starten.

På det økonomiske område er samordningen af medlemsstaternes politik (de nationale konvergensprogrammer, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, den multilaterale overvågning og proceduren med uforholdsmæssigt store underskud) det centrale element. Alle landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten, afstå fra direkte centralbankfinansiering af det offentlige underskud og fra at give privilegeret adgang for offentlige myndigheder til finansielle institutioner og have afsluttet liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

De medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, skal føre en selvstændig monetær politik og deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) med visse restriktioner. Centralbankerne skal være uafhængige og have prisstabilitet som deres vigtigste målsætning. Endelig skal valutakurspolitikken anses for at være et anliggende af fælles interesse for samtlige medlemsstater, der skal kunne deltage i den nye valutakursmekanisme.

Selv om medlemskab indebærer accept af målsætningen for ØMU, er opfyldelse af konvergenskriterierne ikke en forudsætning. Kriterierne er dog en indikator for, om den makroøkonomiske politik er stabilitetsorienteret, så alle medlemsstaterne skal fra et vist tidspunkt permanent opfylde dem.

EVALUERING

Polen betragtes som en velfungerende markedsøkonomi, som på mellemlang sigt kan leve op til konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Den handelsmæssige integrering med EU er styrket. Polens makroøkonomiske stabilitet er veletableret og har modstået den russiske krise forholdsvist godt. I rapporten fra 2000 bemærkes det imidlertid, at der er opstået adskillige økonomiske uligevægte. Takket være en konstant fremgang er bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i købekraftsstandard nået op på 39,2 % af gennemsnittet i EU i 2000 mod mindre end 34 % i 1995, men disse tal skjuler store regionale forskelle. Den private sektor tegner sig for mere end 70 % af BNP og beskæftiger 72 % af arbejdsstyrken. I rapporten fra 2002 bemærkes det, at arbejdsløsheden er det centrale problem i forbindelse med overgangen. Arbejdsløsheden, som lå på 11 % i 1997 er steget inden for de seneste år og nåede helt op på 18,4 % i 2001. I rapporten fra 2003 konstateres det, at Polen har opretholdt en stabil makroøkonomi og er vidne til et gradvist konjunkturopsving, der hovedsagelig skyldes den udenlandske efterspørgsel. Det stigende budgetunderskud og den offentlige gæld udgør sammen med den store arbejdsløshed (19,9 % i 2002) de største økonomiske udfordringer, som de polske myndigheder står overfor.

Hvad den økonomiske aktivitet angår steg Polens BNP i faste priser med 6,9 % i 1997. Det følgende år var stigningen 4,8 % Den langsommere stigning siden midten af 1998 var et direkte resultat af den russiske krise og andre udefra kommende faktorer. I 1999 voksede den polske økonomi med 4,1 %. Vækstraten for hele 2000 ligger på omkring 4 % Disse imponerende resultater fra Polens side med hensyn til økonomisk vækst siden midten af 1990'erne blev afløst af den langsommere udvikling i aktiviteterne, der kunne konstateres fra 2001. Væksten i første kvartal 2002 nåede knap nok op på 0,5 % Over hele den undersøgte periode lå den gennemsnitlige vækst i det BNP i faste priser på 4,2 %, hvilket er udtryk for en robust vækst. I rapporten fra 2003 konstateres det, at efter den pludselige afmatning i 2001, kom der igen gang i den økonomiske aktivitet i 2002, hvor BNP i faste priser steg med knap 1,4 % mod 1 % i 2001. Den seneste udvikling bekræfter, at der er tale om et opsving i økonomien, BNP i faste priser er på årsbasis steget med 2,2 % i første kvartal og med 3,8 % i andet kvartal.

Hvad de offentlige finanser angår var der i udkastet til budget for 1999 forudset en begrænsning af statens budgetunderskud fra 2,8 % af BNP i 1998 til 2,15 %. Ifølge den finansielle strategi på mellemlang sigt skulle der være balance i budgettet senest i 2003. Ikke desto mindre nåede underskuddet op på omkring 3,5 % i 1999 på grund af både konjunktur- og strukturbetingede faktorer, som havde ført til en lempelse af finanspolitikken. Budgetsituationen blev på ny forværret i 2001, og underskuddet nåede op på 3,9 % af BNP. I rapporten fra 2002 bemærkes det, at de polske bestræbelser på at sanere budgettet blev hæmmet af den faldende vækst og de polske myndigheders modvilje mod at foretage en dybtgående omstrukturering af de offentlige udgifter. Imidlertid var der et betydeligt fald i den offentlige gæld, som faldt fra 47 % af BNP i 1997 til 38,7 % ved udgangen af 2000. Denne tendens blev imidlertid vendt i 2001, således at den offentlige gæld ved udgangen af sidste år var nået op på 39,3 %. I rapporten fra 2003 konstateres det, at de offentlige finanser blev forværret sidste år som følge af den økonomiske afmatning og lempelsen af finanspolitikken. Den offentlige sektors underskud er således nået op på 4,1 %. Dette har resulteret i, at gældskvoten er steget med 4,5 %.

I 1999 var inflationen faldet til 7,3 %, hvor den til sammenligning lå på 11,6 % i gennemsnit i 1998. I 2000 nåede inflationen igen op på 10,2 % I rapporten fra 2001 bemærkes det, at inflationen var fortsat faldende og var nået ned på 3,5 % ved udgangen af 2001. I rapporten fra 2003 konstateres det, at inflationen fortsat faldt betydeligt i 2002, hvor inflationen ikke var på mere end 0,8 % på årsbasis i december 2002. Siden starten af 2003 er priserne fortsat kun steget meget lidt.

De polske myndigheder har ført en konsekvent valutapolitik, der har været baseret på løbende kursjusteringer. På grund af valutakrisen efter den russiske krise mistede zlotyen næsten 10 % af sin værdi. I april 2000 besluttede Polen at lade valutaen flyde frit, hvilken strategi var forenelig med de fastsatte mål for inflationen. Siden beslutningen om at lade zlotyen flyde frit er kursen steget, hovedsagelig på grund af den høje realrente. I rapporten fra 2002 bemærkes det, at centralbanken siden det kurspolitiske omsving har opretholdt en politik, der kombinerer en flydende valutakurs med en målrettet inflationsstrategi. Dette betragtes som en kombination, der passer godt til den polske økonomi på dette fremskredne trin i overgangsprocessen og er forenelig med fremtidigt medlemskab af ØMU'en. I rapporten fra 2003 bemærkes det, at den faktiske devaluering af zlotyen siden midten af 2001 har været medvirkende til at styrke den polske eksports konkurrenceevne.

Med hensyn til betalingsbalancens løbende poster kunne Polen i 1997 registrere et underskud på 3,2 % I 1998 voksede det løbende underskud og nåede op på 4,3 % og udgjorde 7,5 % af BNP i 1999. Denne meget betydelige stigning udgjorde den største udfordring for den økonomiske politik. I 2000 var det løbende underskud faldet til et mere acceptabelt niveau, nemlig 6,3% af BNP. For 2001 skønnes underskuddet at ligge på 4%. Over hele den periode, der er dækket af rapporterne, har underskuddet på de løbende poster ligget stabilt på mindst 4% af BNP, hvilket i stigende grad er blevet finansieret ved hjælp af udenlandske direkte investeringer. I rapporten fra 2003 bemærkes det, at underskuddet på de løbende poster igen blev nedbragt sidste år til 3,6 % af BNP.

Hvad strukturreformerne angår vedtog den polske regering i juli 1998 et program for privatisering af offentlige virksomheder, der skal være afsluttet ved udgangen af 2001. Desuden var der planer om reform af den territoriale struktur, pensionsordningen og stålindustrien. Omstruktureringen af kul- og stålsektoren har haft afgørende konsekvenser på det sociale plan, og det samme gælder reformen af landbruget. Landbrugets andel af den samlede produktion er faldet fra 13 % i 1989 til 6 % i 1997. Selv om de fleste priser i Polen ikke længere administreres af de offentlige myndigheder, er nogle af markederne stadig skævvredne. Man har fortsat reformerne inden for den finansielle sektor, hvilket har øget interessen blandt de udenlandske investorer. I rapporten fra 1999 bemærkes det, at der er sket betydelige fremskridt med privatiseringen af bankerne. Regeringen påtænker en reform af skattesystemet. Kommissionen bemærker i sin rapport fra 2000, at landet fungerer bedre som markedsøkonomi som følge af en forsigtig makroøkonomisk politik og gennemførelsen af forskellige former for strukturreformer. Priserne er også i vid udstrækning blevet liberaliseret. Der kunne generelt konstateres fremskridt med privatiseringerne og strukturreformerne i 2001. Det skønnes i rapporten fra 2002, at Polen har gennemført overgangsreformer med henblik på samhandel og prisliberaliseringer, og at der er sket gode fremskridt med gennemførelsen af privatiseringsprogrammer, ligesom der er sket betydelige fremskridt med strukturreformerne. Der er også sket fremskridt med de store reformer af pensionssystemet (med indførelse af en ordning med tre søjler), sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og landets territoriale struktur. En lang række privatiserede sektorer er blevet omstruktureret med succes. Men reformprogrammet på dette område er endnu ikke afsluttet. I rapporten fra 2003 konstateres det, at reformbestræbelserne næsten er gået i stå siden sidste års rapport. Der har været en betydelig nedgang i antallet af privatiseringer i de sidste to år.

Med hensyn til centralbankens uafhængighed blev der vedtaget en ny lov om den polske nationalbank i august 1997. Ifølge denne lov er prisstabilitet centralbankens højtprioriterede målsætning. Det nye lovgrundlag styrker centralbankens uafhængighed, idet den ikke længere skal have parlamentets godkendelse af sine pengepolitiske direktiver. Desuden har der siden oktober 1998 været forbud mod lån og overførsler fra centralbanken til de offentlige myndigheder. I rapporten fra 1999 bemærkes det, at Polen i november 1998 vedtog en lov om de offentlige finanser, som forbyder enhver direkte finansiering af den offentlige sektor via centralbanken ( castellano deutsch english français ). Der mangler stadig at blive foretaget nogle tekniske ændringer af loven om Polens nationalbank for at garantere dennes institutionelle og finansielle uafhængighed. I rapporten fra 2000 stilles der krav om en tilpasning af vedtægterne for banken med hensyn til finansiel forvaltning, et uafhængigt revisionssystem og deltagelse af en repræsentant for regeringen i Det Pengepolitiske Råds møder. Forslaget til ændring af loven om Polens nationalbank, som skulle tjene til at bringe den polske lovgivning på linje med regelværket, er ikke vedtaget af parlamentet. I den sidste rapport noterer man sig den betydning, som Polen tillægger sin erklærede målsætning om at bringe sin lovgivning fuldt på højde med regelværket inden udgangen af 2002. I rapporten fra 2003 konstateres det, at loven om centralbanken er uforenelig med EU-retten på visse punkter. Især bør bl.a. muligheden for, at en repræsentant for regeringen deltager i det pengepolitiske råds møder udelades.

Når det gælder forhandlingerne har Polen i fuldt omfang accepteret regelværket vedrørende den økonomiske og monetære union, sådan som denne er defineret i afsnit VII i traktaten. De administrative strukturer, der er nødvendige for gennemførelse og anvendelse af regelværket, er på plads. Forhandlingerne om dette kapitel blev lukket i december 2002. Der er ikke anmodet om nogen overgangsforanstaltninger. Generelt overholder Polen de forpligtelser, landet har påtaget sig i denne forbindelse.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 15.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top