RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Litauen

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2007 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(98) 706 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 507 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 707 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1750 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1406 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1204 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Kommissionen gav i sin udtalelse fra juli 1997 udtryk for, at det endnu var for tidligt at udtale sig om, hvorvidt Litauen fra tiltrædelsestidspunktet ville kunne deltage i euroområdet, men at landets deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), uden at landet deltog i euroområdet, ville frembyde visse problemer på mellemlang sigt, idet det især ville være nødvendigt at bringe lovgivningen om den monetære politik i overensstemmelse med EU-kravene og opbygge et solidt og effektivt finansielt system. Hvad angår den frie bevægelighed for kapital, gav Kommissionen derimod udtryk for, at de resterende restriktioner skulle kunne afskaffes uden større problemer.
Det blev i rapporten fra november 1998 slået fast, at Litauen kun havde gjort beskedne fremskridt med forberedelserne til tiltrædelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.
Kommissionen fandt i sin rapport fra oktober 1999, at Litauen havde gjort fremskridt med forberedelserne til deltagelsen i ØMU.
I rapporten fra november 2000 bemærkes det, at Litauen ikke har gjort nye fremskridt med vedtagelsen af EU-retten inden for ØMU, siden sidste rapport blev offentliggjort. Der tages forbehold med hensyn til den litauiske centralbanks uafhængighed og dennes mulighed for direkte at finansiere den offentlige sektor.
Kommissionen finder i sin rapport fra november 2001, at Litauen har gjort betydelige fremskridt med vedtagelsen af EU-retten inden for ØMU.
I rapporten fra oktober 2002 konstateres det, at Litauen fortsat har gjort fremskridt med vedtagelsen af EU-retten på dette område.
I rapporten fra november 2003 konkluderes det, at Litauen i hovedsagen opfylder de krav, der er resultatet af ØMU-forhandlingerne.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Tredje fase af ØMU begynder den 1. januar 1999. Denne dato er ensbetydende med dybtgående forandringer i alle medlemsstaterne, også dem, der ikke deltager i euroområdet fra starten.

På det økonomiske område er samordningen af medlemsstaternes politik (de nationale konvergensprogrammer, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, den multilaterale overvågning og proceduren med uforholdsmæssigt store underskud) det centrale element. Alle landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten, afstå fra direkte centralbankfinansiering af det offentlige underskud og fra at give privilegeret adgang for offentlige myndigheder til finansielle institutioner og have afsluttet liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

De medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, skal føre en selvstændig monetær politik og deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) med visse restriktioner. Centralbankerne skal være uafhængige og have prisstabilitet som deres vigtigste målsætning. Endelig skal valutakurspolitikken anses for at være et anliggende af fælles interesse for samtlige medlemsstater, der skal kunne deltage i den nye valutakursmekanisme.

Selv om medlemskab indebærer accept af målsætningen for ØMU, er opfyldelse af konvergenskriterierne ikke en forudsætning. Kriterierne er dog en indikator for, om den makroøkonomiske politik er stabilitetsorienteret, så alle medlemsstaterne skal fra et vist tidspunkt permanent opfylde dem.

EVALUERING

Som led i omstillingen til markedsøkonomi har Litauen gjort betydelige fremskridt med liberaliseringen og stabiliseringen af økonomien i den periode, rapporterne omfatter. Allerede i 1998 stammede ca. 70 % af bruttonationalproduktet (BNP) fra den private sektor. Restitutionen af jord skred langsomt, men støt fremad. Litauen gjorde fortsat fremskridt med at indføre en levedygtig markedsøkonomi og var ved at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne i EU på mellemlang sigt. I 2000-rapporten blev det endelig vurderet, at landet kan anses for at have en levedygtig markedsøkonomi. I 2000 udgjorde BNP pr. indbygger 29,3 % af gennemsnittet i EU. Økonomien lider under en høj og stigende arbejdsløshed. I rapporten fra 2003 påpeges det, at der er sket en betydelig forbedring af beskæftigelsen, således som det afspejles af den øgede beskæftigelsesfrekvens (op til 59,9 %) og nedgangen i arbejdsløshedsprocenten fra 17,4 % i 2001 til 13,8 % i marts 2003.

Hvad angår den økonomiske aktivitet, var den økonomiske vækst i 1997 på 5,7 %. I 1998 var BNP steget med 5,1 % takket være en kraftig stigning i forbruget og investeringerne. Væksten faldt imidlertid til næsten nul ved årets udgang som følge af problemerne i handelsforbindelserne med Rusland. BNP målt i faktiske tal faldt med 4,1 % i 1999. Efter denne tilbagegang opnåede Litauen atter vækst i 2000. I 2001 var vækstraten betydeligt over gennemsnittet, især på grund af den dynamiske udvikling i eksporten og investeringerne. I første halvår af 2002 var væksten fortsat dynamisk og nåede op på 5,8 %. Målt i faktiske tal har BNP-væksten gennemsnitligt været på 3,6 % om året i hele den periode, rapporterne omfatter. I 2003-rapporten fremhæves det, at Litauen på ny har opnået nogle meget gunstige makroøkonomiske resultater i 2002 på trods af den ugunstige økonomiske situation i EU. Væksten i BNP nåede ca. 6,7 % i 2002. Væksten blev øget yderligere i første kvartal af 2003 og var på 9,4 % i forhold til den samme periode det foregående år.

Inden for de offentlige finanser udviklede situationen sig i 1997 mere positivt end forudset, med et underskud på 0,5 % af BNP. Budgetpolitikken blev dog svækket væsentligt i andet halvår af 1998 som følge af den russiske krise. Underskuddet i den offentlige sektor steg til ca. 5 %. I 1999 nåede det op på 5,6 % af BNP. Der blev så vedtaget en kriseplan på grundlag af en stram budgetpolitik. Underskuddet blev bragt ned på 3,3 % af BNP i 2000. Derefter kunne der konstateres en forbedring af de offentlige finanser med et underskud på kun 1,9 % af BNP i 2001. Efter en kraftig stigning i 1999 har den offentlige gæld ligget forholdsvist stabilt på ca. 23,5 % af BNP. I rapporten fra 2003 understreges det, at de litauiske myndigheder nøje har fulgt programmet for sanering af de offentlige finanser. Det offentlige underskud er blevet endnu mindre og nåede i 2002 ned på 1,7 % af BNP.

Inflationen er fortsat faldet: de årlige gennemsnitlige inflationstakter er faldet fra 24,6 % i 1996 til 8,8 % i 1997. I 1999 oversteg den årlige inflationstakt ikke 0,8 % mod 5,1 % i 1998. I 2001-rapporten bemærkes det, at inflationstrykket har været særlig begrænset i Litauen. Den lave og stabile inflationen har været en af de vigtigste succes'er, der er opnået med den økonomiske politik. Prisstigningen lå på kun 1,3 % i 2001. Inflationen var i perioden 1997-2001 gennemsnitligt 3,3 % og er faldet i løbet af hele den undersøgte periode. Den meget markante produktivitetsstigning, de beherskede lønstigninger og den betydelige forøgelse af litasens værdi medførte et prisfald på næsten 1 % i forhold til den samme periode i 2002. Denne tendens fortsatte i 2003. Inflationen var i august faldet omkring 1% i forhold til samme periode i 2002.

Hvad angår valutakurserne, er Litauens valutapolitik blevet baseret på det såkaldte "currency board"-system (valutakommission). Centralbanken har iværksat en strategi for at komme ud af dette system. Ordningen med valutakommissionen har overlevet den russiske krise, men ikke uden vanskeligheder. Kurserne blev fortsat bedre i 1999, til dels på grund af litasens binding til den amerikanske dollar. Midt i oktober 1999 bebudede Litauens centralbank, at litasen ville blive bundet til euroen fra den 2. februar 2002, uden at dens værdi i forhold til udlandet ville blive ændret. Overgangen er sket gnidningsløst på de finansielle markeder. Beslutningen om at ændre bindingsvaluta var begrundet i ønsket om en bedre afspejling af den faktiske samhandel og større integration i EU's økonomi. I rapporten fra 2003 bemærkes det, at litasen i den periode, der er omhandlet i rapporten, er blevet betydeligt mere værd i forhold til euroen.

Efter at være mindsket en smule i 1996 blev underskuddet på betalingsbalancens løbende poster igen større i 1997 og nåede op på 10,3 % af BNP. Saldoen på de løbende poster var efter en mærkbar forværring i 1998 og 1999 ved at blive bedre. Det bemærkes i 2001-rapporten, at underskuddet på de løbende poster fortsat er stort, selv om det er blevet mindre. Det er faldet til 6 % af BNP i 2000 mod 11,2 % i 1999. I 2001 var det nået ned på 4,8 %. I rapporten fra 2003 konstateres det, at underskuddet på betalingsbalancens løbende poster er øget en smule - fra 4,8 % af BNP i 2001 til 5,3 % i 2002.

Hvad angår strukturreformerne, er privatiseringen af virksomheder skredet fremad. Myndighederne har i lyset af den russiske krise truffet forskellige foranstaltninger for at støtte virksomheder med finansielle problemer. Landet indførte i november 1999 en liberal orientering, som det har holdt sig til. I 2000-rapporten bemærkes det, at der er indledt omfattende strukturreformer inden for reformen af den offentlige administration og reformen af det tre-søjlede pensionssystem. Der er gjort fremskridt i energisektoren og med privatiseringen af offentlige gas- og el-selskaber. Privatiseringsprocessen er således ved at blive fuldført. Strukturreformerne blev videreført i 2001, og den økonomiske omstrukturering fik ny kraft. Privatiseringen af finanssektoren er praktisk taget afsluttet. Projektet med pensionsreformen bør fortsættes og fuldføres. Det fremhæves i 2003-rapporten, at myndighederne aktivt har fortsat reformprocessen, men at der skal gøres fremskridt på en række områder, bl.a. med hensyn til reform af pensionsordningerne og budgetstrukturen. Privatiseringen af statsvirksomhederne er øget markant og er afsluttet i visse sektorer, f.eks. banksektoren.

Med hensyn til centralbankens uafhængighed blev der i rapporten fra 1998 anmodet om, at lovgivningen om centralbanken blev bragt fuldstændigt i overensstemmelse med EU's regler. I 1999-rapporten blev der anmodet om visse ændringer af vedtægterne for centralbanken (f.eks. sikring af bestyrelsesmedlemmernes personlige uafhængighed) for at sikre, at de var på linje med traktatbestemmelserne. I marts 2001 ændrede det litauiske parlament loven om Litauens centralbank med henblik på at tilpasse den til EU-retten. I denne lov bekræftes det også, at centralbanken ikke må finansiere den offentlige sektor direkte ( castellano deutsch english français ). Loven sikrer desuden, at centralbankens overordnede mål er at sørge for prisstabilitet. I spørgsmålet om centralbankens uafhængighed er det nødvendigt med en yderligere tilpasning, således at man undgår eventuelle interessekonflikter i forbindelse med bestyrelsesmedlemmernes forpligtelser. Det konstateres i 2003-rapporten, at EU-retten er gennemført, når der ses bort fra et enkelt område: loven om centralbanken bør ændres med henblik på at forhindre eventuelle interessekonflikter affødt af de forpligtelser, der påhviler bestyrelsens medlemmer.

Hvad angår forhandlingssituationen, har Litauen accepteret og fuldt ud gennemført den gældende ØMU-ret, således som den er defineret i afsnit VII i EF-traktaten. De fornødne administrative strukturer er på plads og operationelle. Forhandlingerne om dette kapitel blev afsluttet i december 2002. Litauen har ikke anmodet om overgangsbestemmelser.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 15.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top