RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ungarn

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2001 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens Rapport KOM(98) 700 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(1999) 505 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2000) 705 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1748 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1404 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1205 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 var Kommissionen af den opfattelse, at det endnu var for tidligt at udtale sig om, hvorvidt Ungarn fra tiltrædelsestidspunktet ville kunne deltage i euroområdet, selv om ungarsk deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), uden at landet deltager i euroområdet, ikke skulle give anledning til problemer på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede dog Ungarn til at bringe lovgivningen for centralbanken i fuld overensstemmelse med EU-kravene og til at fastholde en stabilitetsorienteret penge- og valutapolitik. Den anmodede ligeledes Ungarn om at gøre en yderligere indsats for at sikre den frie bevægelighed for kapital, specielt hvad angår kapitalbevægelser ud af landet.
I 1998-rapporten blev det bemærket, at Ungarn ikke havde gjort større fremskridt med forberedelserne til deltagelsen i Den Økonomiske og Monetære Union.
I 1999-rapporten gav Kommissionen udtryk for, at Ungarn ikke havde gjort større fremskridt med forberedelserne til Den Økonomiske og Monetære Union
I 2000-rapporten blev det bemærket, at Ungarn ikke havde gjort større fremskridt med forberedelserne til deltagelsen i ØMU, selv om den ungarske valuta siden januar 2000 havde været bundet til euroen.
I 2001-rapporten gav Kommissionen udtryk for, at Ungarn siden den seneste periodiske rapport havde gjort gode fremskridt mod vedtagelse af ØMU-regelværket.
I 2002-rapporten blev det bemærket, at Ungarn ikke havde gjort større fremskridt på ØMU-området, da landets lovgivning allerede stort set var tilpasset EU-retten.
I rapporten fra november 2003 konstaterede Kommissionen, at Ungarn har levet op til de tilsagn og opfyldt de krav, der var resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne med hensyn til Den Økonomiske og Monetære Union.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Tredje fase af ØMU begyndte den 1. januar 1999. Denne dato er ensbetydende med dybtgående forandringer i alle medlemsstaterne, også dem, der ikke deltager i euroområdet fra starten.

På det økonomiske område er samordningen af medlemsstaternes politik (de nationale konvergensprogrammer, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, den multilaterale overvågning og proceduren med uforholdsmæssigt store underskud) det centrale element. Alle landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten, afstå fra direkte centralbankfinansiering af det offentlige underskud og fra at give privilegeret adgang for offentlige myndigheder til finansielle institutioner og have afsluttet liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

De medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, skal føre en selvstændig monetær politik og deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) med visse restriktioner. Centralbankerne skal være uafhængige og have prisstabilitet som deres vigtigste målsætning. Endelig skal valutakurspolitikken anses for at være et anliggende af fælles interesse for samtlige medlemsstater, der skal kunne deltage i den nye valutakursmekanisme.

Selv om medlemskab indebærer accept af målsætningen for ØMU, er opfyldelse af konvergenskriterierne ikke en forudsætning. Kriterierne er dog en indikator for, om den makroøkonomiske politik er stabilitetsorienteret, så alle medlemsstaterne skal fra et vist tidspunkt permanent opfylde dem.

EVALUERING

Allerede i sin udtalelse fra 1997 om Ungarns ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union drog Kommissionen den konklusion, at Ungarn kan anses for at have en levedygtig markedsøkonomi og antagelig på mellemlang sigt vil kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Den Europæiske Union. Mere end 70 % af landets eksport retter sig allerede nu til Den Europæiske Union. Den ungarske økonomis tilnærmelse til forholdene i Den Europæiske Union fortsætter i jævnt tempo. I 2000 lå bruttonationalproduktet (BNP) per capita på 52 % af EU's gennemsnit. I rapporten fra 2003 konstateredes en forringelse af den globale makroøkonomiske balance i den ungarske økonomi, navnlig med hensyn til sammensætningen af BNP, udlandskontiene og valutakurs- og rentestabiliteten.

Ungarn har i de seneste år uafbrudt haft kraftig økonomisk aktivitet. Væksten i BNP nåede i 1997 op på 4,4 %. I 1998 var der tale om en vækst i den ungarske økonomi på 5,1 % som følge af stor indenlandsk efterspørgsel. I 1999 androg vækstraten i den ungarske økonomi 4,5 %. Året efter udviste den ungarske økonomi en vækst på 5,2 %, hvilket er den højeste vækstrate siden omstillingens påbegyndelse. På trods af en forværret international baggrund blev BNP ved med at vokse med en vækstrate på 3,8 % og synes at have nået 3 % i første halvår 2002. Væksten har siden 1997 i gennemsnit været på 4,5 %. I 2003 konstaterede Kommissionen, at BNP, selv i en vanskelig ekstern sammenhæng, er steget med 3,3 % i 2002. Denne vækst svækkedes derefter til 2,6 % på årsbasis i løbet af første halvdel af 2003.

De offentlige finanser er gradvis blevet rettet mod en sanering af budgettet. Underskuddet androg i 1997 4,6 % af BNP og holdt sig i 1998 under 5 % af BNP. I 1999 androg den offentlige sektors samlede underskud 3,7 % af BNP. Gennem årene har Ungarn gradvis lagt sig fast på en approach for budgetsanering. I 2000 faldt "gældskvoten" (gæld/BNP) til 55,7 %, dvs. 4,8 procentpoint lavere end i 1999. I 2000 og 2001 foregik nedbringelsen af underskuddet i langsommere tempo. Det faktiske budgetunderskud kom i 2000 til at andrage 3,1 % af BNP. Derefter er den budgetmæssige situation blevet forringet. Underskuddet androg i 2001 4,1 % af BNP. I rapporten fra 2003 konstaterede man en vis forringelse af budgetunderskuddet: Underskuddet androg 9,2 % af BNP i 2002. Denne stigning af underskuddet betød en forøgelse af den offentlige gæld, der steg fra 56,3 % af BNP i 2002 imod 53,4 % i 2001. Regeringen satte sig det ambitiøse mål for 2003 at bringe underskuddet ned under 5 % af BNP og derefter ned på 3,8 % i 2004.

Bekæmpelsen af inflationen har været et af Ungarns største problemer. I 1998 aftog inflationen kraftigt til gennemsnitligt 14,3 % (mod 18 % året før) og passerede i januar 1999 10 % i nedadgående retning. Inflationen er et af de skuffende aspekter ved landets makroøkonomiske resultater. Udviklingen hen imod prisstabilitet har været langsom. I erkendelse af dette problem har de ungarske myndigheder siden foråret 2001 ført en mere målrettet politik for inflationsbekæmpelse. Via en politik baseret på mål for inflationen er det lykkedes at gøre de høje inflationsforventninger til skamme. Inflationen har siden da været hastigt aftagende og lå i juli 2002 på 4,6 %. Den faldt med 5,2 % på årsbasis i 2002 og nåede det laveste niveau siden reformen i maj 2003 (3,6 % på årsbasis). Prisstigningen stabiliserede sig i august 2003 på 4,7 % på årsbasis.

Hvad angår valutakursen, anvender den ungarske centralbank stadig den ordning med justerbare valutakurser, der blev indført i 1995. I 1999 var der voksende risiko for, at målet for valutakurspolitikken kunne kollidere med målet for inflationsbekæmpelsespolitikken. Valutakursudviklingen og pengepolitikken i 2000 gjorde en kraftig opskrivning af den nationale valuta mulig, hvorved det udefra kommende inflationspres blev formindsket. Centralbanken vedtog officielt en pengepolitik baseret på mål for inflationen. Valutaen gennemgik en kraftig opskrivning og foretog nogle spekulationsbestemte udsving efter denne ændring af valutakursordningen. Det er i 2002-rapporten bemærket, at det fleksible valutakurssystem kombineret med en pengepolitik baseret på mål for inflationen er til gavn for den makroøkonomiske stabilitet. I begyndelsen af 2003 udløste kombinationen af en stærk valuta og høje rentesatser et spekulationsangreb i den højere ende af forintens udsvingsmargen. Centralbanken sænkede derfor renten. Efter denne turbulens besluttede centralbanken og regeringen sig for nye inflationsmål for 2003 og 2004 (3,5 % +/- 1 % for hvert af de to år). I juni 2003 blev forintens centralkurs ved regeringens og centralbankens fælles beslutning sænket med 2,26 % i forhold til euroen.

I 1998 nåede underskuddet på betalingsbalancen 4,9 % af BNP, dvs. det dobbelte af niveauet i 1997. Betalingsbalancens løbende poster udviklede sig derefter i gunstig retning, og underskuddet androg i 2000 3,3 % af BNP. Siden da er situationen forbedret yderligere, og underskuddet er forblevet moderat. Finansieringen af underskuddet rejser ingen problemer. Betalingsbalanceunderskuddet er bestandig blevet mindre og androg i 2001 2,2 % af BNP. I rapporten fra 2003 konstateres det, at der indtraf en forringelse af betalingsbalancen, og at underskuddet på betalingsbalancens løbende poster steg til 4 % af BNP.

På det tidspunkt, hvor Kommissionens udtalelse blev offentliggjort, var strukturreformerne allerede forholdsvis langt fremme. Navnlig var privatiseringsprocessen godt i gang. Privatiseringsprocessen, der hidtil har været vellykket, er af betydeligt omfang. Den private sektor tegnede sig ved udgangen af 1998 for rundt regnet 80 % af BNP, og privatiseringsprocessen er næsten afsluttet. Tempoet i strukturreformerne er derefter aftaget som følge af reformprocessens fremskredne stade.
Dog er der opstået forsinkelser med planerne om omlægning af sundhedssektoren og iværksættelsen af en økonomisk strategi. Reformen af pensionssystemet er endnu ikke afsluttet, og på trods af en lovende start er reformen af sundhedsplejen blevet forsinket. Den varige nedbringelse af arbejdsløsheden er en af de største ungarske succeser i denne overgangsfase. Siden 1997 er ledigheden gradvis faldet fra 9,0 % til 5,7 % (2001). I rapporten fra 2003 konstateredes det, at den økonomiske reformproces foregår på en troværdig måde med privatisering af de sidste statsforetagender, en trinvis liberalisering af de offentligt fastsatte priser og gennemførelsen af den gradvise reform af pensionsordningen.

Ved forhandlingernes begyndelse sikrede den ungarske lovgivning ikke centralbankens uafhængighed. I Kommissionens rapporter er det bemærket, at centralbankens vedtægter bør tilpasses traktatens bestemmelser. I de efterfølgende rapporter fra 1998 til 2000 er der ikke konstateret nogen nye fremskridt med hensyn til garanti for centralbankens uafhængighed. Ungarn gjorde fremskridt ved i juni 2001 at vedtage en ny lov, som styrker centralbankens uafhængighed. Denne nye lov sikrer overensstemmelse med EU-retten, for så vidt angår den personlige uafhængighed for medlemmerne af bankens besluttende organer. Desuden er muligheden for direkte finansiering via centralbanken ( castellano deutsch english français ) afskaffet. Den ungarske lovgivning er således stort set allerede i overensstemmelse med ØMU-regelværket. I juli 2002 vedtog parlamentet en ændring, der vedrørte fastsættelsen af valutakursordningen og centralbankens organer og disses ansvarsområder. Tilpasningen til EU-retten er nu fuldbragt.

Hvad angår forhandlingssituationen, har Ungarn erklæret, at landet accepterer EU-regelværket og vil efterleve det fuldt ud. De administrative strukturer, der er nødvendige for regelværkets iværksættelse og anvendelse, vil blive oprettet. Forhandlingerne om dette kapitel afsluttedes i december 2002. Ungarn har ikke fremsat ønske om overgangsbestemmelser. Landet overholder de forpligtelser, det indgik under tiltrædelsesforhandlingerne på dette område.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 11.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top