Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde – ICD (2007-2013)

Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde forbedrer de tidligere rammer for Fællesskabets udviklingssamarbejde, idet alle de forskellige geografiske og tematiske instrumenter samles i et enkelt instrument.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde [Se ændrings­rets­akt(er)].

RESUMÉ

Med denne forordning indføres der et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (ICD), som erstatter de forskellige geografiske og tematiske instrumenter, der er indført i tidens løb og i overensstemmelse med eksisterende behov, med det formål at forbedre udviklingsbistanden.

Inden for dette instruments rammer finansierer Fællesskabet foranstaltninger med sigte på at understøtte det geografiske samarbejde med de udviklingslande, der er opført på den liste over bistandsmodtagere, som OECD's Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC) har opstillet. Disse lande er gengivet i bilag I til forordningen.

Forordningen understreger, at Fællesskabets udviklingspolitik er styret af årtusindudviklingsmålene, og at de generelle rammer for Fællesskabets udviklingssamarbejde er fastsat i den "europæiske konsensus". Samtidig understreges ønsket om at realisere målene om fattigdomsreduktion, bæredygtig økonomisk og social udvikling og en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien.

Instrumentets karakter

Det fastslås i forordningen, at fællesskabsstøtten gennemføres på grundlag af geografiske og tematiske programmer og programmet for ledsageforanstaltninger for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der har undertegnet sukkerprotokollen.

De geografiske programmer omfatter samarbejdet med geografisk bestemte partnerlande og -regioner. De omfatter fem regioner: Latinamerika, Asien, Centralasien, Mellemøsten og Sydafrika. Fællesskabsstøtten til disse lande skal omfatte foranstaltninger inden for følgende samarbejdsområder:

• støtte til gennemførelsen af politikker, der tager sigte på fattigdomsudryddelse og indfrielse af årtusindudviklingsmålene
• dækning af befolkningens basale behov med særlig vægt på primær uddannelse og sundhed
• fremme af beskæftigelsen og den sociale samhørighed
• fremme af god forvaltningspraksis, demokrati, menneskerettigheder og støtte til institutionelle reformer
• bistand til partnerlande og -regioner inden for handel og regional integration
• fremme af en bæredygtig udvikling gennem miljøbeskyttelse og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
• støtte til en bæredygtig og integreret forvaltning af vandressourcerne og øget brug af bæredygtige energiteknologier
• støtte i efterkrisesituationer og til skrøbelige stater

Foranstaltningerne varierer alt efter de specifikke behov i hvert land, f.eks. under hensyntagen til den særlige situation i Latinamerika, Asien, Mellemøsten eller Sydafrika.

De tematiske programmer kompletterer de geografiske programmer. De omfatter nemlig et specifikt aktivitetsområde, som vedrører en gruppe partnerlande, der ikke er bestemt ud fra et geografisk synspunkt, regionale samarbejdsaktiviteter, forskellige grupper af samarbejdslande eller en international foranstaltning uden geografisk indhold dvs. deres anvendelsesområde er større end det geografiske samarbejdes, fordi de ikke kun dækker de lande, der kan modtage støtte fra samarbejdsinstrumentets geografiske del, men også de lande og regioner, der kan modtage støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og i henhold til forordning (EF) nr. 1638/2006.

Forordningen opererer med fem tematiske programmer, der vedrører:

• investeringer i menneskelige ressourcer
• miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer
• ikke-statslige aktører og lokale myndigheder
• forbedring af fødevaresikkerheden
• samarbejde om migration og asyl.

Endelig opstiller forordningen et program for ledsageforanstaltninger til fordel for de 18 AVS-lande, der har undertegnet sukkerprotokollen (nævnt i forordningens bilag III). Disse foranstaltninger tager sigte på at lette tilpasningsprocessen på baggrund af de nye markedsvilkår som følge af reformen af fællesskabsordningen inden for sukkersektoren.

Forvaltning og gennemførelse

Hvad angår de geografiske programmer, udarbejder Kommissionen et strategidokument og et flerårigt vejledende program og vedtager et årligt handlingsprogram for hvert partnerland eller partnerregion. Hvad angår de tematiske programmer, udarbejder Kommissionen tematiske strategidokumenter og vedtager årlige handlingsprogrammer.

Kommissionen fastlægger de flerårige vejledende tildelinger inden for hvert geografisk program under hensyntagen til særlige træk ved de enkelte programmer og til de særlige vanskeligheder for lande og regioner, der er udsat for kriser, konflikter eller katastrofer.

Kommissionen kan i øvrigt fastsætte en særlig finansieringsramme til at styrke samarbejdet mellem regionerne i EU's yderste periferi og partnerlande og -regioner, der støder op til dem. Desuden kan den i tilfælde af naturkatastrofer eller kriser, hvortil der ikke kan ydes bistand i henhold til forordning 1717/2006 og 1257/1996, vedtage særlige foranstaltninger, der ikke er forudset i strategidokumenterne eller de flerårige vejledende programmer.

Følgende er bl.a. berettiget til finansiering:

• partnerlande og -regioner og deres institutioner
• decentrale instanser i partnerlandene (kommuner, provinser, departementer, regioner)
• blandede organer, som partnerlandene og -regionerne og Fællesskabet har oprettet
• internationale organisationer
• EU-agenturer
• visse enheder eller organer i medlemsstaterne, partnerlandene og -regionerne og ethvert andet tredjeland, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål.

I henhold til forordningen kan Fællesskabet bl.a. finansiere projekter og programmer, bidrag til nationale fonde, der er oprettet af partnerlandene og -regionerne med henblik på at fremme samfinansiering fra flere donorers side, eller til fonde, der er oprettet af en enkelt eller flere andre donorer med henblik på fælles gennemførelse af projekter, programmer for parvist samarbejde (twinning-programmer), rentetilskud, særlig ved lån på miljøområdet, gældssanering i henhold til internationalt vedtagne gældssaneringsprogrammer.

Foranstaltningerne kan gøres til genstand for samfinansiering med medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder, andre donorer, internationale organisationer, selskaber, virksomheder og andre organisationer og erhvervsdrivende i den private sektor og andre ikke-statslige aktører samt partnerlande, der modtager midler.

Finansieringsrammen for gennemførelsen af forordningen for perioden 2007-2013 er på 16,897 mia. EUR: 10,057 mia. til geografiske programmer, 5,596 mia. til tematiske programmer og 1,244 mia. til AVS-lande, der har undertegnet sukkerprotokollen.

Kommissionen følger og evaluerer gennemførelsen af disse programmer. Den forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om resultaterne af forordningen.

Kommissionen bistås i sit arbejde af et udvalg.

Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen en rapport med en evaluering af gennemførelsen i de tre første år eventuelt med et forslag til retsakt med de nødvendige ændringer af forordningen.

I henhold til forordningens artikel 39 ophæves følgende forordninger vedrørende:

• adgang til Fællesskabets eksterne bistand
• fremme af ligestilling mellem kønnene i udviklingssamarbejdet
• AENEAS-programmet
• bekæmpelse af fattigdomsbetingede i udviklingslandene
• reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslande
• bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika
• bevarelse og bæredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove (EN) i udviklingslandene
• fuld integrering af miljøaspektet (EN) i udviklingslandenes udviklingsproces
• udviklingssamarbejde med Sydafrika (EN)
• decentraliseret samarbejde
• samfinansiering med europæiske ikke-statslige udviklingsorganisationer
• fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning
• finansiel og faglig bistand til og økonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til forordning fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 17. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde [KOM(2010) 102 endelig udg. – Ikke offentliggjort i EU-Tidende]. Den Europæiske Union (EU) planlægger at hjælpe de traditionelle bananproducenter i lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) med at tilpasse sig liberaliseringen af ordningen for deres eksport til Europa. En periode med støtte er nemlig nødvendig, når den præferencehandelsordning, som producenterne tidligere har nydt godt af, ophører.

De planlagte EU-støtteforanstaltninger skal gøre det muligt at:

• forbedre de traditionelle bananproducenters konkurrenceevne
• fremme en økonomisk spredning gennem udvikling af nye virksomhedsområder
• tage højde for alle liberaliseringens virkninger, især vedrørende makroøkonomisk stabilitet, beskæftigelse, sociale tjenester og jordbrug.

Disse støtteforanstaltninger skal iværksættes inden for rammen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde.

Fælles beslutningsprocedure: (COD 2010/0059)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde og om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan [KOM(2009) 194 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Visse omkostninger er i øjeblikket ikke omfattet af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde. Det kan imidlertid være nødvendigt at medtage skatter, afgifter, told og andre gebyrer, der skal dækkes af deltagerne i programmer og projekter. I modtagerlandene kan det forekomme, at fritagelsesordninger ikke findes, og skattelovgivningen bliver løbende ændret. Nærværende forordning skal således formuleres fleksibelt for at tage højde for de reelle forhold. Fælles beslutningsprocedure: (COD/2009/0060)

Seneste ajourføring: 20.10.2010