RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


EU-handlingsprogram til afhjælpning af personalemanglen i sundhedssektoren (2007-2013)

Dette handlingsprogram foreslår tiltag på nationalt, regionalt og globalt plan til afhjælpning af manglen på menneskelige ressourcer i udviklingslandenes sundhedssektor.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 21. december 2006: "Et EU-handlingsprogram til afhjælpning af den kritiske mangel på sundhedspersonale i udviklingslandene (2007-2013)" [KOM(2006) 870 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Programmet omfatter foranstaltninger på tre niveauer til afhjælpning af manglen på menneskelige ressourcer i udviklingslandenes sundhedssektor: på landeplan, regionalt og globalt plan.

EU-FORANSTALTNINGER PÅ LANDEPLAN

På landeplan sigter handlingsprogrammet mod fem mål:

  • Fremme af den politiske og strategiske dialog og planlægning på landeplan. Kommissionen foreslår, at EU sætter særligt fokus på:
    • de negative følgevirkninger af manglen på menneskelige ressourcer i sundhedssektoren for virkeliggørelsen af milleniumudviklingsmålene;
    • mulighederne for en mere ligelig og behovstilpasset sundhedspleje;
    • fastlæggelsen af en mekanisme, der skal knytte langsigtet budgetstøtte sammen med de fremskidt, som virkeliggøres i forbindelse med milleniumudviklingsmålene;
    • fremme af forvaltning, planlægning og evaluering vedrørende menneskelige ressources, navnlig ved at gå i dialog med civilsamfundet (f.eks. fagforeninger og forskningsinstitutter).
  • Styrkelse af den nationale sundhedspersonalekapacitet gennem:
    • evaluering af den personalesammensætning og kønsmæssige balance, der er nødvendig for at afhjælpe manglen på sundhedspersonale;
    • forøgelse af uddannelseskapaciteten på landeplan og herunder undersøgelse af muligheden for at etablere interinstitutionelle forbindelser for at udvikle læringsfællesskaber i syd-syd-gående og nord-syd-gående retning;
    • støtte til sammenknyttende programmer mellem faglige organisationer og reguleringsorganer.
  • Reform af den offentlige administration og forbedring af arbejdsvilkår og -betingelser i sundhedstjenesterne, for at øge adgangen til sundhedstjenesterne for fattige og marginaliserede befolkningsgrupper og fastholde sundhedspersonalet gennem en forbedring af arbejdsmiljøet og højere lønninger.
  • HIV/AIDS-epidemien og de øgede problemer med tuberkulose og malaria har forværret personalekrisen i sundhedssektoren og øget arbejdsbyrden for sundhedsvæsenet i udviklingslandene. Handlingsprogrammet anbefaler, at EU støtter inddragelsen af WHO's strategi vedrørende behandling, uddannelse og fastholdelse af personale i de nationale HIV/AIDS-strategier og fortsat støtter verdensfonden til bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og malaria (castellanodeutschenglishfrançais).
  • Fremme af ligestilling i sundhedstjenesterne gennem støtte til indførelse af mekanismer, der skal styrke kvindernes rolle i sundhedstjenesterne, og hvormed der navnlig fokuseres på ligestilling i forbindelse med uddannelse, ansættelse, løn, karriereudvikling og adgang til beslutningstagende stillinger.

Derudover skal EU:

  • støtte og styrke lokalsamfundene gennem tilskyndelse til sundhedstjenester i landsbyerne og pleje i familierne;
  • fremme adgangen til teknisk EU-ekspertise med hensyn til planlægning af personaleressourcer i sundhedssektoren, navnlig gennem udvikling af tekniske bistandsgrupper, der forvaltes af modtagerlandene;
  • støtte stater, der har været ramt af konflikter, og ustabile lande, hvor regeringernes muligheder for at foretage effektiv national planlægning af menneskelige ressourcer er begrænsede.

EU-FORANSTALTNINGER PÅ REGIONALT PLAN

Handlingsprogrammet anbefaler, at EU-foranstaltninger på regionalt og globalt plan koordineres via såkaldte aktionsplatforme, der omfatter centrale aktører, og informeres via globale og regionale observationsorganer.

Fremme af Afrikas politiske lederskab

Da sundhedspersonalekrisen har særligt store konsekvenser for det afrikanske kontinent, skal EU sikre et stærkt afrikansk islæt i det globale forsøg på at løse sundhedspersonalekrisen. EU vil særligt søge at styrke Den Afrikanske Unions (AU) og det nye partnerskab for Afrikas udviklings (NEPAD) politiske indflydelse i den regionale indsats samt bidrage til opbygningen af en regional arbejdsplatform.

Støtte til udviklingen af regionale uddannelsesressourcer

Med det 7. rammeprogram for forskning (2007-2013), og dets specifikke internationale samarbejdsaktioner, vil EU støtte aktioner, der har til formål at udbygge uddannelseskapaciteten. EU vil desuden yde støtte til etablering af læringsnetværk i og mellem regionerne og navnlig ekspertisenetværk, der etableres ved hjælp af de nord-syd-gående og syd-syd-gående forbindelser. Endelig vil den internetbaserede arbejdsgruppe for sundhed i Afrika ("eHealth"), der er oprettet af Kommissionen i samarbejde med den europæiske rumorganisation og WHO, undersøge hvordan informationsteknologien kan forbedre kommunikationen.

Derudover bør EU:

  • tilskynde til regionale aftaler om deling og udvikling af kvalifikationer i Afrika, der skal styrke det regionale marked for menneskelige ressourcer med henblik på at afhjælpe hjerneflugten ;
  • støtte oprettelsen af et regionalt observationsorgan for menneskelige ressourcer, der skal være "opsamlingssted" for bedste praksis på regionalt plan;
  • fremme styrkelsen af forskningskapaciteten, særligt gennem støtte til udvikling af den kliniske forskningskapacitet via et samarbejdspartnerskab (the European and Developing Countries Clinical Trials Partnership - EDCTP) for Afrika syd for Sahara.

EU-FORANSTALTNINGER PÅ GLOBALT PLAN

Handlingsprogrammet understreger nødvendigheden af en forbedret koordination af de internationale foranstaltninger til afhjælpning af manglen på sundhedspersonale. Den forslår især at træffe foranstaltningerne på to niveauer:

Intern EU-indsats

Kommissionen anbefaler tiltag til fremme af bedre planlægning for EU’s sundhedspersonale og af cirkulerende "hjernemigration":

  • fastlæggelse af retningslinjer for ansættelse af sundhedspersonale i EU og ansættelse af personale fra tredjelande, som har til formål at mindske de negative konsekvenser for de menneskelige ressourcer i sundhedssektoren i tredjelande;
  • fokus på mulighederne for f.eks. overførsel af pensionsrettigheder og anerkendelse af kvalifikationer;
  • fremme af partnerskaber mellem medicinske institutioner i EU og i udviklingslandene.

International indsats

EU forpligter sig til at mobilisere globale finansieringsmidler med henblik på at øge kapaciteten hos sundhedspersonalet i udviklingslandene. I internationale drøftelser vil EU navnlig slå til lyd for betydningen af:

  • langsigtet, forudsigelig finansiering;
  • dialog til overvindelse af makroøkonomiske nationale hindringer, som kan tænkes at begrænse investeringerne i sundhedssektoren;
  • øget harmonisering af landeprioriteterne.

FINANSIERING

Handlingsprogrammet understreger nødvendigheden af en øget langsigtet, forudsigelig støtte for at give modtagerlandene det finanspolitiske spillerum, der er nødvendigt for at sikre investeringer lang sigt. Derudover vil Kommissionen fastlægge rammer med henblik på jævnligt at kortlægge og ajourføre medlemsstaternes og Kommissionens sundhedspersonaleforanstaltninger og sammenholde EU's finansieringsindsats med andre donorers og internationale finansielle institutioners indsats. Endelig har Kommissionen besluttet, inden for rammerne af det tematiske program for investering i menneskelige ressourcer (castellanodeutschenglishfrançais), at tildele 40,3 mio. EUR i støtte til katalyserende globale og regionale foranstaltninger vedrørende menneskelige ressourcer inden for sundhedssektoren.

OPFØLGNING OG EVALUERING

EU vil støtte etableringen på landeplan af rammer for opfølgning på og evaluering af menneskelige ressourcer i sundhedssektoren, og vil følge op på EU’s indsats inden for EU-foranstaltninger i forbindelse med den planlagte rapportering til Parlamentet og Rådet om det europæiske handlingsprogram til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose.

Kontekst

Dette handlingsprogram er en opfølgning på Kommissionens meddelelse ( (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR) (DE) (EN) (ES) (FR)) fra december 2005 om manglen på sundhedspersonale i udviklingslandene, der understregede nødvendigheden af globale EU-foranstaltninger til afhjælpning af denne problematik. Handlingsprogrammet blev vedtaget af Rådet den 14. maj 2007.

Seneste ajourføring: 24.07.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top