EUROPA

RESUMÉ

Børn og teenagere udgør en tredjedel af verdens befolkning og over halvdelen af befolkningen i de fleste udviklingslande. At investere i børn og unge i dag er ensbetydende med at investere i fremtiden. Ved at skabe bedre vilkår for børn kan vi forhindre, at stater bliver sårbare, og på lang sigt sikre en bæredygtig udvikling, stabilitet og menneskers sikkerhed på nationalt, regionalt og globalt plan.

Børn skal på grund af deres sårbarhed have en central plads i EU's udviklingspolitik, politik for humanitær bistand og for eksterne forbindelser.

Udfordringerne, der gør sig gældende for denne befolkningsgruppe, omfatter bl.a. sundhed, undervisning og uddannelse, social integration, bekæmpelse af kriminalitet, så som menneskehandel og seksuelt udnyttelse, men også bekæmpelse af børnearbejde og rekruttering af børn til væbnede grupper. De grupper af børn, der befinder sig i humanitære krisesituationer, er særligt udsatte. Der skal sættes særligt fokus på piger, da de er udsat for yderligere risici, så som forskellige former for vold, det være sig seksuel vold eller vold i hjemmet.

Normative rammer

EU forpligter sig til at overholde menneskerettighederne generelt og i særdeleshed børns rettigheder i overensstemmelse med de internationale og europæiske traktater. EU tilslutter sig således FN's konvention om barnets rettigheder (EN) (ES) (FR), der fastlægger fire generelle principper, som gælder for alle handlinger vedrørende børn, nemlig ikke-forskelsbehandling, barnets tarv, barnets ret til overlevelse og udvikling samt barnets ytringsfrihed.

EU tilslutter sig endvidere milleniumerklæringen og milleniumudviklingsmålene og bidrager med sin støtte til FN-handlingsplanen "A World Fit for Children".

Beskyttelsen af børns rettigheder tillægges også særlig vægt i EU's politik for fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande, specielt i forbindelse med gennemførelsen af EU's retningslinjer om beskyttelse af børn i væbnede konflikter samt retningslinjerne om fremme og beskyttelse af børns rettigheder.

Både udvidelsesprocessen og den humanitære bistand udgør vigtige redskaber til fremme af børns rettigheder.

EU's indsats

For at imødegå de mange udfordringer, der eksisterer på området, etablerer EU en ramme for en samlet tilgang til beskyttelse og fremme af børns rettigheder i tredjelande. Denne tilgang skal baseres på et samlet og almengyldigt syn på børns rettigheder samt indgå i de bredere strategier for udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

For at sikre en vellykket koordinering af sine eksterne foranstaltninger tager EU udgangspunkt i flere forskellige tiltag, så som:

• udviklingssamarbejdet med henblik på at afhjælpe årsagerne til fattigdom
• handelspolitikken, der skal være forenelig med beskyttelse og fremme af børns rettigheder. I de bilaterale aftaler er spørgsmålet om børns rettigheder omfattet af arbejdsstandarder
• den politiske dialog mellem EU og partnerlandende, der spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af de forpligtelser, som følger af konventionen om barnets rettigheder
• de landespecifikke foranstaltninger, der vil blive suppleret af foranstaltninger på regionalt og globalt plan, som vedrører spørgsmål med en overnational karakter
• styrkelsen af børns og teenageres medbestemmelse og uafhængighed, så de er i stand til at spille en mere aktiv rolle i de spørgsmål, som vedrører dem direkte
• den humanitære bistand, da børn er særligt udsat i krisesituationer, der opstår som følge af naturkatastrofer eller konflikter. Den humanitære bistand er navnlig beregnet på børn, som er blevet adskilt fra deres familie og uledsagede børn, og børn, som har tilknytning til væbnede styrker eller væbnede grupper samt undervisning af børn i nødsituationer.

Kontekst

Meddelelsen er en opfølgning på meddelelsen fra 2006, der foreslår en langsigtet EU-strategi om børns rettigheder. Den supplerer "EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af barnets rettigheder", der blev vedtaget af Rådet den 10. december 2007, og som udgør grundlaget for EU’s foranstaltninger til beskyttelse og fremme af børns rettigheder i den eksterne politik.