RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC)

Initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC) er en international gældslempelsesordning, som gør det muligt at yde særlig bistand til verdens fattigste lande. Initiativet blev taget på G7-landenes topmøde i 1996 i Lyon i Frankrig på forslag af Verdensbanken (ES) (EN) (FR) og Den Internationale Valutafond (IMF) (EN). Den Europæiske Union og dens medlemsstater går fuldt og helt ind for ordningen. Initiativet blev revideret og udbygget i 1999 efter G7-landenes topmøde i Köln i Tyskland og er blevet kendt som "det udvidede HIPC-initiativ". I begyndelsen var det meningen, at det kun skulle løbe i to år, men det er nu blevet forlænget fire gange (i 1998, 2000, 2002 og 2004). Den seneste forlængelse vil få betydning for omkring 50 støtteberettigede lande.

Mål

Hovedmålet for initiativet er at nedbringe de fattige landes gældsbyrde til et niveau, der anses for bæredygtigt. Det betegner et vigtigt skridt fremad, idet det knytter en forbindelse mellem gældslempelse og fattigdomsbekæmpelse ved at søge at sikre, at et lands vigtigste omstrukturering og udvikling ikke hæmmes af ikke-bæredygtige rente- og afdragsbetalinger på udlandsgælden. HIPC skal efter planen også omfatte klart definerede fattigdomsbekæmpelsesstrategier. Initiativet har flere dimensioner: gældslempelse/-eftergivelse og reform af struktur- og socialpolitikken med hovedvægten lagt på grundlæggende sundheds- og uddannelsesydelser. Det er første gang, at samtlige kreditortyper deltager: såvel bilaterale, multilaterale som kommercielle.

HIPC-initiativets finansiering

De samlede omkostninger for bistanden til de 28 lande, der har nået "decision point" (se nedenfor) og til de 13 lande, som kan godkendes som berettigede til gældslempelse i medfør af det udvidede initiativ til fordel for stærkt gældstyngede fattige lande, anslås til omkring 61 mia. USD målt efter kapitalværdien i 2004. Finansieringen deles næsten ligeligt mellem to hovedkreditortyper:

  • Bilaterale og kommercielle kreditorer
    Denne kategori omfatter individuelle nationale regeringer og private virksomheder.
  • Multilaterale kreditorer
    Der er her tale om multilaterale banker såsom Verdensbanken og IMF og regionale finansielle institutioner såsom Den Afrikanske Udviklingsbank.

De multilaterale finansielle institutioners gældslempelse foregår i almindelighed inden for rammerne af HIPC Trust Fund, der forvaltes af Verdensbanken. Fonden består af gaver fra en række multilaterale og bilaterale aktører. Den Europæiske Union er en vigtig bidragyder til fonden.

Støtteberettigede lande

Formålet med initiativet er at hjælpe de lande, der ikke kan opnå en bæredygtig gældsbyrde alene ved hjælp af traditionelle gældsomlægnings- og gældssaneringsordninger. Disse lande skal følge de af IMF og Verdensbanken støttede tilpasningsprogrammer og gennemføre en fattigdomsbekæmpelsesstrategi for at sikre, at de fordele, der knytter sig til den særlige bistand via HIPC-initiativet, anvendes til at fremme deres udvikling. De nøjagtige betingelser for deres støtteberettigelse er angivet nedenfor.

I november 2001 var mere end 40 lande, herunder en række lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), klassificeret som stærkt gældstyngede fattige lande, selv om de ikke alle til dato er godkendt som berettigede til bistand under HIPC-initiativet eller automatisk vil blive dette.

HIPC-initiativets forskellige etaper

HIPC-initiativet omfatter to hovedetaper. På den første etape skal landene træffe en række foranstaltninger, der gør dem berettigede til en midlertidig lempelse af gældsbyrden ("decision point"). Når de er godkendt, er de berettigede til en midlertidig gældslempelse og skal gennemføre visse politikker og opfylde visse betingelser, der gør dem berettigede til fuld bistand ("completion point"). Processen er meget fleksibel, da der ikke er nogen fast tidsplan for gennemførelsen af de to etaper.

Første etape, der fører frem til "decision point"

For at landene kan blive berettigede til bistand under HIPC-initiativet, skal de normalisere deres forbindelser med de multilaterale institutioner og indgå en aftale om afvikling af eventuelle restancer, og dernæst vedtage tilpasnings- og reformprogrammer, der støttes af IMF og Verdensbanken, og dokumentere, at de gennemfører disse. Desuden skal de vedtage en særlig fattigdomsbekæmpelsesstrategi ("PRSP"). På denne første etape nyder ansøgerlandene fortsat godt af traditionel gældslempelse, der sker i form af aftaler med de bilaterale kreditorer i Paris-klubben.

Når denne etape er afsluttet, foretages der en analyse af restgælden for at fastlægge, om landets udestående udlandsgæld er bæredygtig og for at slå fast, om det er støtteberettiget under HIPC-initiativet. Der er tale om det såkaldte "decision point". Afgørelsen baseres ikke på den pålydende værdi af et lands udlandsgæld, men ved at anvende kapitalværdien af gælden, hvori indgår andre væsentlige faktorer til beregning af den reelle byrde. Gælden anses for ikke-bæredygtig, når den andrager mere end 150 % af eksporten. Hvis der er tale om et land, hvis økonomi er meget åben, således at de udenrigsøkonomiske faktorer ikke i sig selv giver et sandt billede af de statsfinansielle byrder, der knytter sig til udlandsgælden, kan procentsatsen fastsættes til et lavere niveau end 150 %, forudsat at landet opfylder visse betingelser.

I denne periode er det almindelig praksis, at de bilaterale og kommercielle kreditorer omlægger forfaldne forpligtelser, således at landet sikres en reduktion på 90 % af kapitalværdien af gælden til disse to typer kreditorer. Verdensbanken og IMF foreslår en "midlertidig lempelse", og andre multilaterale kreditorer overvejer at gøre det samme.

Anden etape, der fører frem til "completion point"

Når et land er berettiget til støtte under initiativet, får det adgang til den ovennævnte ekstra gældslempelse ud over den, som de traditionelle ordninger giver mulighed for. For at kunne nå "completion point" og nyde godt af fuld bistand skal landet kunne dokumentere yderligere gode resultater under programmer støttet af IMF/Verdensbanken og opfylde en række andre betingelser. Der er ikke fastsat nogen frist for gennemførelsen af denne anden etape, men berettigelsen til fuld bistand under initiativet afhænger af tre hovedfaktorer:

  • tilfredsstillende gennemførelse af de centrale strukturpolitiske reformer, som der blev opnået enighed om på "decision point"
  • opretholdelse af makroøkonomisk stabilitet
  • vedtagelse af fattigdomsbekæmpelsesstrategien og gennemførelse deraf i mindst ét år.

Når et land har opfyldt disse betingelser, når det "completion point" og bliver berettiget til den resterende bistand med det formål at nå et bæredygtigt gældsniveau, der indebærer følgende:

  • Bilaterale og kommercielle kreditorer: En nedbringelse af den samlede gælds nettonutidsværdi, der er proportional med deres samlede engagementer med HIPC. Mange har meddelt, at de vil yde en gældseftergivelse, der er større end den i HIPC-initiativet fastsatte. Paris-klubben, der er en uformel gruppe af kreditorlande, har oplyst, at den måske vil nedsætte den støtteberettigede gæld med op til 90 % opgjort i nutidsværdi.
  • Multilaterale kreditorer: En (yderligere) nedsættelse med det formål at nå et bæredygtigt gældsniveau.

Den Europæiske Unions rolle

EU og dets medlemsstater er vigtige aktører inden for dette initiativ, hvilket er i fuld overensstemmelse med deres betydning som internationale udviklingspartnere. I en meddelelse til Rådet fra 1999 skitserede Europa-Kommissionen sin approach til initiativet og gik stærkt ind for bistand til AVS-staterne, en række lande i Latinamerika og nogle lande i Asien. Størstedelen af dets bistand til HIPC-initiativet tilfalder AVS-staterne. Unionen spiller en dobbelt rolle ved både at deltage som kreditor og donor, idet den både yder gældslempelse og direkte støtte til visse HIPC-lande og til HIPC Trust Fund. Europa-Kommissionen, der forvalter EU's finansielle bidrag til initiativet, indgik i juli 2000 to finansieringsaftaler om EU's bidrag til HIPC Trust Fund (EU som donor) og Den Europæiske Investeringsbank (EU som kreditor). I øjeblikket beløber Europa-Kommissionens samlede bidrag til HIPC-initiativet sig til mere end 1,6 mia. EUR.

Det videre forløb

HIPC-initiativet har allerede haft positive virkninger for de stærkt gældstyngede fattige lande. Indtil nu har 28 lande nået deres "decision point" og kan således nyde godt af interimsgældslempelse. 18 af disse 28 lande har nået "completion point". De fleste af dem ligger i Afrika syd for Sahara.

HIPC-initiativet er ikke i sig selv noget universalmiddel, og initiativet giver stadig anledning til kritik fra akademikerkredse, ngo'er og civilsamfundsgrupper. HIPC-finansieringen, brugen af HIPC-midler, støtteberettigelsen for mellemindkomstlande med forholdsvis mange fattige, gældens bæredygtighed, fattigdomsbekæmpelsen og additionalitetsspørgsmålet er blandt de centrale anliggender, der drøftes i øjeblikket.

Seneste ajourføring: 14.12.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top