RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Midtvejsrapport om sammenhæng i udviklingspolitikken

Rapporten viser, hvilke fremskridt der er realiseret, og hvor der stadig bør sættes ind for at sikre sammenhængen mellem EU's 12 vigtige politikker og dens organisatoriske mekanismer og udviklingsmål. Ifølge rapporten er det medlemsstaternes generelle opfattelse, at der er opnået større fremskridt på dette område inden for EU end på nationalt plan, og at de divergerende politiske prioriteter og interesser hos de enkelte medlemsstater og udviklingslandene imellem er den største hindring for en sammenhængende udviklingspolitik.

DOKUMENT

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 20. september 2007- EU-Rapport om sammenhæng i udviklingspolitikken [KOM(2007) 545 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

EU ønsker at gøre sin udviklingsbistand mere effektiv ved at skabe sammenhæng og synergi mellem EU's udviklingsmål og de andre europæiske politikker. Dette spørgsmål blev allerede behandlet i en meddelelse fra Kommissionen i 2005 (castellanodeutschenglishfrançais)og er et af målene i den europæiske konsensus om udvikling. EU vil sætte ind på 12 tematiske områder: (handel, miljø, klimaændringer, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimension, beskæftigelse og anstændigt arbejde, migration, forskning, informationssamfundet, transport og energi).

Rapporten konstaterer, at der er sket adskillige fremskridt med at skabe større sammenhæng mellem de forskellige politikker. For det første er de europæiske institutioner blevet mere bevidste om virkningerne udadtil af EU's andre politikker end udviklingspolitik. For det andet er de organisatoriske mekanismer blevet forbedret både i EU og i medlemsstaterne. På trods af disse fremskridt kan der stadig gøres meget for at skabe større sammenhæng mellem udviklingspolitikkerne, men de vigtigste hindringer er de divergerende politiske prioriteter og interesser hos de enkelte medlemsstater og udviklingslandene imellem. Der er desværre heller ikke altid den nødvendige kapacitet og motivering i de instanser, som ikke er involveret i udvikling.

Rapporten evaluerer de fremskridt, der er sket med at skabe sammenhæng inden for EU's politikker på forskellige områder:

  • Handel: EU støtter udviklingslandenes integration i verdensøkonomien, bl.a. via økonomiske partnerskabsaftaler, EU's generelle præferenceordning (castellanodeutschenglishfrançais)og handelsstøtte. Kommissionen er desuden ved at revidere sine præferenceoprindelsesregler. På det multilaterale niveau var EU blandt de vigtigste fortalere for WTO's Doha-udviklingsdagsorden (EN) (ES) (FR).
  • Miljø: De mange udviklingslande, der er truet af miljøforringelse, nyder indirekte fordel af EU's politik på dette område. EU er også rede til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig ændringerne i EU's miljøstandarder og deltage effektivt i de multilaterale miljøaftaler.
  • Klimaændringer: Udviklingslandene vil blive hårdest ramt af klimaændringerne, og EU's klimapolitik vil derfor direkte eller indirekte komme dem til gode. Kommissionens forslag om en global klima-alliance (Global Climate Change Alliance) med udviklingslandene er et vigtigt skridt til at integrere klimaspørgsmålet i den politiske dialog med udviklingslandene og i udviklingssamarbejdsprogrammerne.
  • Sikkerhed: EU har skabt større sammenhæng mellem udvikling og sikkerhed, bl.a. ved at integrere spørgsmålet om konfliktforebyggelse i udviklingssamarbejdsprogrammerne, fremme en åben og retfærdig forvaltning af naturressourcerne og støtte programmer til afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere soldater. Der skal dog stadig gøres fremskridt, bl.a. bør de organisatoriske mekanismer i Kommissionen og i Rådet styrkes for at udvikle forbindelsen mellem sikkerheds- og udviklingspolitikkerne.
  • Landbrug: EU har gjort konkrete fremskridt med at gøre sin fælles landbrugspolitik mere udviklingsvenlig. De handelsfordrejende foranstaltninger, som f.eks. de interne landbrugssubsidier og eksportsubsidierne, er siden 2003 blevet drastisk reduceret, og EU har tilbudt at anlægge samme tilgang i forbindelse med WTO-forhandlingerne. EU støtter desuden udviklingen af landbruget og landdistrikterne i udviklingslandene, især i Afrika.
  • Fiskeri: Siden reformen af EU's fiskeripolitik er sammenhængen mellem partnerskabsaftalerne om fiskeri og udviklingsmålene blevet tydeligt forbedret. Udviklingen af landenes fiskeriaktiviteter ved hjælp af den finansielle støtte, som EU yder i forbindelse med disse aftaler, fremhæves i rapporten som et af de vigtige spørgsmål på dette område.
  • Den sociale dimension af globalisering, beskæftigelse og anstændigt arbejde: Disse værdier er optaget på den europæiske socialpolitiske dagsorden og er en del af den europæiske konsensus om udvikling. EU støtter på internationalt plan aktioner, der fremmer den sociale dimension af globaliseringen og anstændigt arbejde. På regionalt og nationalt plan søger EU desuden i højere grad at indarbejde beskæftigelsesanliggender og sociale spørgsmål i sin dialog og i sine samarbejdsprogrammer og handelsforbindelser med udviklingslandene.
  • Migration: På basis af fremskridtene med at etablere en politisk ramme og en politisk dialog med udviklingslandene på regionalt og nationalt plan vil EU fokusere på at udarbejde konkrete foranstaltninger:
  • Forskning: Udviklingslandene nyder godt af de forskningsprogrammer, som EU finansierer på forskellige områder af global interesse. Gennem sine specifikke internationale samarbejdsprojekter bidrager EU desuden direkte til at styrke kapaciteterne i disse lande. Der bør dog arbejdes videre på at øge udviklingslandenes deltagelse i det syvende rammeprogram, idet de stadig er hæmmet af deres utilstrækkelige menneskelige og institutionelle ressourcer på dette område.
  • Informationssamfundet: For at fremme udbredelsen af it og telekommunikation i udviklingslandene må EU styrke sin policy-dialog og kapacitetsopbygningen i landene, dels ved hjælp af private investeringer i IKT-infrastrukturer, men også ved regeringstiltag til at skabe et gunstigt reguleringsmiljø. Samtidig bør adgangen til forsknings- og uddannelsesnetværkene forbedres.
  • Transport: EU's politik og aktioner påvirker udviklingslandene til at fastsætte internationale standarder og samarbejde om internationale projekter samt til at udvikle standarder for miljø, sociale aspekter, og sikkerhed for de transportmidler (castellanodeutschenglishfrançais), som indføres på EU's område eller optages i EU's flåde. EU søger desuden direkte at fremme en bæredygtig transport i udviklingslandene.
  • Energi: EU har vedtaget flere foranstaltninger til fordel for udviklingslandene, bl.a. energiinitiativet til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling, infrastrukturpartnerskabet mellem EU og Afrika og energipartnerskabet mellem EU og Afrika. Udviklingslandene vil også nyde fordel af EU's nye energipolitiks mål om at diversificere energiforsyningen og udvikle energieffektive og vedvarende energiteknologier.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner om udviklingspositiv sammenhæng mellem de forskellige politikker (PCD). Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) - 20. november 2007 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådets konklusioner om sammenhængen mellem EU's migrations- og udviklingspolitikker. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) - 20. november 2007 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådets konklusioner om sikkerhed og udvikling. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) - 20. november 2007 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

 
Seneste ajourføring: 28.11.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top