RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den europæiske konsensus på udviklingsområdet

EU yder 55 % af verdens udviklingsbistand og er dermed den største donor overhovedet. EU's støtteeffektivitet både kan og bør dog forbedres, og dette kan ske ved en ny koordinerings- og samordningsindsats. Nedenstående erklæring er udtryk for en fælles vision, der danner grundlaget for EU's indsats inden for udviklingssamarbejdet såvel på medlemsstatsplan som på fællesskabsplan. Erklæringen indeholder også en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der bør gennemføres med henblik på realiseringen af denne vision på fællesskabsplan.

DOKUMENT

Fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling [EU-Tidende C 46/1 af 24.2.2006].

RESUME

Kommissionens, Parlamentets og Rådets formænd undertegnede den 20. december 2005 en ny erklæring om EU's udviklingspolitik, den såkaldte "europæiske konsensus". Heri defineres for første gang efter 50 års samarbejde de fælles principper, som EU og medlemsstaterne vil lægge til grund for deres udviklingspolitik i komplementaritetens ånd.

Første del: EU's udviklingsvision

I erklæringens første del opstilles de mål og principper, som medlemsstaterne og EU forpligter sig til at lægge til grund for denne fælles vision. Det vigtigste mål er bekæmpelse af verdens fattigdom på basis af en bæredygtig udvikling, og EU søger med henblik herpå at realisere millenniumsmålsætningerne på udviklingsområdet. Disse målsætninger, som samtlige medlemmer af FN har undertegnet, tager sigte på:

  • at få afskaffet den allermest ekstreme fattigdom og hungersnød
  • at sikre grundskoleundervisning for alle
  • at sikre ligestilling mellem kønnene og selvbestemmelse for kvinder
  • at mindske børnedødeligheden
  • at forbedre mødresundheden
  • at bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme
  • at sørge for et bæredygtigt miljø
  • at oprette et verdensomspændende udviklingspartnerskab.

EU mener endvidere, at det overordnede mål, dvs. fattigdomsbekæmpelsen, forudsætter andre målsætninger, såsom en bedre forvaltningspraksis og en bedre overholdelse af menneskerettighederne, dvs. de fælles værdier EU hviler på. Fattigdomsbekæmpelse indebærer, at der skabes balance mellem arbejdet på at sikre menneskelig udvikling, beskyttelse af naturressourcer og økonomisk vækst og bestræbelserne på at skabe rigdom til gavn for fattige befolkningsgrupper.

De fælles principper, der ligger til grund for samarbejde og udvikling, tager sigte på større medbestemmelse, partnerskab, politisk dialog, inddragelse af civilsamfundsorganisationer, ligestilling og en vedvarende indsats til styrkelse af sammenbrudstruede stater. Udviklingslandene bærer selv hovedansvaret for deres udvikling, men EU påtager sig sin del af ansvaret i den indsats, der iværksættes i fællesskab inden for partnerskabets rammer.

EU har forpligtet sig til at øge støttebudgetterne: de forhøjes til 0,7 % af BNP inden 2015, med et mellemliggende mål på 0,56 % i 2010. Halvdelen af denne forøgelse er øremærket til Afrika. EU fortsætter med at give de mindst udviklede lande, lavindkomstlandene og landene på mellemudviklingsstadet en fortrinsstilling. Midlerne fordeles på grundlag af objektive og klare kriterier med udgangspunkt i behov og resultater. Hele EU's nationale og regionale programplanlægning sker på grundlag af koncentrationsprincippet, der indebærer, at man udvælger et begrænset antal indsatsområder.

EU lægger den allerstørste vægt på støttens kvalitet og vil derfor overvåge, at forpligtelserne tager højde for dette krav, hvilket indebærer, at der fastsættes konkrete målsætninger for 2010. Et større nationalt medansvar, koordinering og harmonisering af donorindsatsen i felten, tilpasning til modtagerlandenes egne systemer og en resultatorienteret indsats danner grundprincipperne i denne forbindelse. Det er tanken, at støtteordningerne skal gøres mere forudsigelige, således at partnerlandene får mulighed for at gennemføre en effektiv planlægning.

EU vil også tilskynde til en bedre samordning og større komplementaritet mellem donorerne og arbejder derfor på at få opstillet en fælles flerårig programplanlægning på basis af partnerlandenes strategier og procedurer, fælles gennemførelsesordninger, samt samfinansieringsordninger. EU vil tilstræbe en bedre indbyrdes afpasning af udviklingspolitikken på de forskellige felter.

Anden del: gennemførelse af EU's udviklingspolitik

EU's og medlemsstaternes politik på dette felt bør supplere hinanden. Den rolle, EU spiller på verdensplan repræsenterer en merværdi, bl.a. takket være EU's ekspertise inden for udbetaling af støtte, dens betydning i bestræbelserne på både at sikre en bedre indbyrdes tilpasning mellem politikkens forskellige elementer samt god praksis og at fremme samordning og harmonisering, dens understøttelse af demokrati, menneskerettigheder, god forvaltningspraksis og overholdelsen af folkeretten, og dens indsats for at inddrage civilsamfundsorganisationerne og sikre nord/syd-solidariteten.

Udviklingssamarbejdet er et vigtigt element i et større hele af eksterne indbyrdes afpassede og supplerende foranstaltninger. Planlægningsdokumenter for de enkelte nationale, regionale og tematiske strategier afspejler dette politiske helhedsaspekt og garanterer den indbyrdes overensstemmelse.

På baggrund af de af partnerlandene udtrykte ønsker vil EU koncentrere indsatsen om følgende områder:

  • samhandel og regional integration
  • miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, samt infrastrukturer
  • vand- og energiressourcer
  • udvikling af landdistrikter, landbrug og fødevaresikkerhed
  • god forvaltningspraksis, demokrati, menneskerettigheder samt støtte til reform af økonomi og institutioner
  • forebyggelse af konflikter og statsapparatets sammenbrud
  • menneskelig udvikling, samt social solidaritet og beskæftigelse.

Med hensyn til visse problemer, som involverer generelle principper, og som kræver en indsats inden for flere sektorer, vil EU basere sig på en mainstreaming-strategi. Der er bl.a. tale om demokrati, god forvaltningspraksis, menneskerettigheder, børns og indfødte befolkningsgruppers rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, miljøets bæredygtighed og bekæmpelse af hiv/aids.

Den nærmere fremgangsmåde afpasses efter de enkelte landes behov og kontekst, idet der fortrinsvis ydes budgetstøtte, hvor forholdene tillader dette. EU baserer sig i sin strategi på resultat- og præstationsindikatorer. Det meste af støtten ydes fortsat i form af gavebistand, hvilket især er formålstjenlig for lande, som er meget fattige, eller som kun har ringe tilbagebetalingsmuligheder.

Kommissionen lancerede i år 2000 en reform af den eksterne bistand, hvilket har resulteret i en bedre bistand med en højere kvalitet. Man fortsætter med at forbedre bl.a. informationssystemerne og har overdraget en større del af opgaverne til delegationerne. Kommissionen vil tage hensyn til de erfaringer, man har kunnet drage af evalueringen af den EU-udviklingspolitik, der blev vedtaget i 2000, og vil sørge for, at den europæiske konsensus vedrørende udvikling vil blive gennemført i alle de udviklingsprogrammer, EU iværksætter med udviklingslandene.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. juni 2007 -Årsberetning 2007 om EU's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistand til tredjelande i 2006 [KOM(2007) 349 endelig - ikke offentliggjort i EUT].
EU afsatte i 2006 9,8 mia. EUR til offentlig udviklingsbistand (ODA). Året blev præget af store ændringer i forvaltningen af EU's udviklingssamarbejde, bl.a. som følge af beslutningen om at se nærmere på den indbyrdes tilpasning af udviklingspolitikken på de forskellige områder, vedtagelsen af regionale strategier, der tilgodeser EU's hovedindsatsområder, forenklingen af ordningerne for ekstern bistand (bl.a. ved indførelsen af en finansieringsordning for udviklingssamarbejdet og en finansieringsordning for demokrati og menneskerettigheder), etableringen af et fast grundlag for en effektivisering af støtten, samt forbedringen af metoderne til evaluering af resultaterne.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 22. juni 2006 - Årsberetning 2006 om EU's udviklingspolitik og gennemførelse af bistand til tredjelande i 2005 [KOM(2006) 326 endelig udg. - Ikke offentliggjort i EUT].
EU forpligtede sig i 2005 til at fordoble den nuværende ODA i tidsrummet frem til 2010 og har udbetalt 6,2 mia. EUR i støtte. Kommissionens udviklingsmålsætninger i den politiske strategi for 2005 omfattede en nyvurdering og en forhøjelse af EU's bidrag til millenniumsudviklingsmålsætningerne samt indførelse af en finansieringsordning for vandressourcer.
EU og medlemsstaterne undertegnede Paris-erklæringen om udviklingsstøttens effektivitet (pdf) (DE ) (EN ) (ES ) (FR ), og en ny trepartserklæring vedrørende udviklingspolitikken blev godkendt (den europæiske konsensus vedrørende udvikling).
Det vigtigste indsatsområde i 2005 var imidlertid Afrika, takket være revisionen af Cotonou-aftalen, iværksættelsen af finansieringsordningen for støtte til fred samt tilrettelæggelsen af en EU-strategi for Afrika.

Seneste ajourføring: 28.11.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top