RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Afbinding af bistanden til udviklingslande

Den Europæiske Union foreslår en diskussionsramme samt konkrete anbefalinger til, hvordan fællesskabsbistanden og medlemsstaternes bilaterale bistand kan afbindes, således at bistandens effektivitet kan øges. Europa-Kommissionen er tilhænger af en fuldstændig afbinding af fødevarehjælp og transport heraf. Alle disse forslag respekterer ikke blot ånden i henstillingen fra Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), men går faktisk langt videre.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 18. november 2002 - Afbinding: Forbedre bistandens effektivitet [KOM(2002) 639 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I denne meddelelse foreslår Kommissionen en fuldstændig afbinding af fællesskabsbistanden og den bilaterale bistand fra medlemslandene på betingelse af, at modtagerlandet accepterer det, og at andre donorer gør det samme.

Bunden bistand er bistand, der ydes på betingelse af, at modtageren anvender bistanden til at købe varer og tjenesteydelser af leverandører i donorlandet. Afbinding af bistanden medfører altså, at de pågældende markeder også gøres tilgængelige for leverandører uden for donorlandet.

KOMMISSIONENS HENSTILLINGER

Oplysninger

Kommissionen foreslår:

  • at der på europæisk plan arbejdes overordnet med at forbedre informationsformidlingen til alle donorer om konsekvenserne af en fuldstændig og ubegrænset afbinding af bistanden, bistandens effektivitet, ressourcetildelingen samt udviklingssamarbejdets strukturer og aktører
  • at der igangsættes konkrete initiativer sammen med hver enkelt medlemsstat i form af partnerskaber for at forbedre informationsformidlingen vedrørende forbindelsen mellem afbinding af bistanden og decentralisering samt procedureharmonisering og modtagerlandenes rolle.

Gennemgang af de finansielle instrumenter, der anvendes i forbindelse med udviklingspolitikken

For at afbinde Fællesskabets bistand yderligere foreslår Kommissionen, at der for så vidt angår den politik og de procedurer, der er fastlagt på fællesskabsniveau, og partnerskabsaftalerne, foretages ændringer i retsgrundlaget for en hel række finansielle instrumenter vedrørende fællesskabsbistand. Til det formål foretrækker Kommissionen at revidere de enkelte finansielle instrumenter vedrørende udviklingsspørgsmål hen ad vejen og indføje fælles bestemmelser.

Fuldstændig afbinding af fødevarehjælpen

Kommissionen anbefaler, at den afbinding af bistanden, som donorerne har indvilget i inden for rammerne af OECD/DAC, fortsættes og forlænges med henblik på at opnå en fuldstændig afbinding af bistanden med udgangspunkt i princippet om fuldstændig gensidighed donorerne imellem. Kommissionen er ligeledes tilhænger af en fuldstændig afbinding af fødevarehjælpen (som ikke er omfattet af DAC-henstillingen) og transporten heraf og foreslår, at disse elementer medtages i forhandlingerne om konventionen om fødevarehjælp (castellanodeutschenglishfrançais), der er godkendt af medlemmerne af Komitéen for Fødevarehjælp (Argentina, Australien, Canada, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Japan, Norge, Schweiz og USA).

Spørgsmål vedrørende afbindingen af medlemsstaternes bilaterale bistand

Kommissionen henstiller til alle aktører i EU, at de overholder reglerne i det indre marked og direktiverne om offentlige indkøb. EF-traktaten forbyder (i afsnittet om bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt bestemmelserne for offentlige indkøb i EU) enhver form for forskelsbehandling, der favoriserer nationale virksomheder på bekostning af virksomheder, der er etableret i andre EU-medlemsstater. Det er muligt, at bunden bilateral bistand faktisk kan være en overtrædelse af fællesskabsrettens bestemmelser om konkurrence og det indre marked og krænker princippet om ligebehandling i EF-traktatens artikel 12.

Når der er tale om kontrakter, der indgås af modtagerlandets myndigheder, når disse ikke handler for eller på vegne af en medlemsstats kontraherende myndigheder, foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne forpligter sig til at afbinde bistanden, og at der systematisk indføjes kontraktklausuler i de instrumenter, som bistanden kanaliseres igennem. En sådan ordning vil gøre det nødvendigt for modtagerlandets myndigheder at gøre brug af kontraktindgåelsesprincipper, der er baseret på de grundlæggende principper i direktiverne om offentlige indkøb, som f.eks. principperne om ligebehandling, gennemsigtighed, gensidig anerkendelse og proportionalitet.

OVERORDNEDE RAMMER

Historisk kontekst

På mødet på højt plan i DAC i OECD forpligtede Kommissionen sig til at følge ånden og målsætningen i DAC's henstilling om afbinding af bistand (EN ) (afbindingen er begrænset til de mindst udviklede lande, men medlemmerne af DAC opfordres til at anvende princippet i så vidt omfang som muligt). Endvidere bekræftede konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002, at EU var fast besluttet på at sætte yderligere fart i drøftelserne om afbinding af bistanden.

Afbinding af fællesskabsbistanden

Fællesskabsbistanden har i stort omfang været afbundet i over 25 år endda i højere grad, end hvad DAC's henstillinger lægger op til. Udbuddene er åbne for medlemsstaterne alle landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet AVS-lande, men også alle middelhavspartnerlandene inden for rammerne af MEDA-programmet og bistandsmodtagerlandene i Latinamerika og Asien (ALA). Desuden rettes fællesskabsbistanden efterhånden i stigende grad i retning af betalingsbalance- og budgetstøtte, som er områder, der pr. definition er fuldstændig afbundet.

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelser har revisionen af Fællesskabets finansforordning introduceret de nødvendige elementer for afbindingen af fællesbistanden. Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 2110/2005 (ophævet af forordning nr. 1905/2006) og 2112/2005 (ophævet af forordning nr. 1085/2006) om adgangen til EU's eksterne bistand har til formål at anvende princippet om "afbinding af bistanden" på alle Fællesskabets instrumenter til udviklingsbistand (tematiske eller geografiske) over for de fattigste udviklingslande.

Fordelene ved afbindingen

Afbindingen af bistanden er et vigtigt element i den igangværende debat om sammenhængen i og effektiviteten af indsatsen på bistandsområdet og om donorernes troværdighed. Kommissionens indstilling tager udgangspunkt i en overbevisning om, at afbinding af bistanden er et middel til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med bistandstildeling og -forvaltning.

Fortalerne for afbinding fremhæver endvidere, at afbinding gør bistanden mere effektiv. Afbindingen burde gøre det lettere at gøre brug af budgetmæssig støtte, idet sammenkædningen mellem bistand og handelsmæssige interesser i de enkelte donorlande vil forsvinde, og netop denne forbindelse er en væsentlig årsag til den manglende dynamik på bistandsområdet. Der er også bred enighed om, at en fuldstændig afbinding vil øge værdien af den offentlige udviklingsbistand, idet der vil blive tale om øget omkostningseffektivitet og således også en stigning i de samlede finansielle ressourcer til udviklingstiltag. Ifølge beregningerne medfører den bundne bistand, at mange varers og tjenesteydelsers pris ligger mellem 15 og 30 % højere, end den burde.

Seneste ajourføring: 22.10.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top