RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen

Vedtagelsen af EF-toldkodeksen betød en ændring, konsolidering og forenkling af EU’s toldbestemmelser, som blev samlet i en enkelt retsakt. Det var også hensigtsmæssigt at samle gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, der hidtil havde været spredt ud over mange forskellige retsakter, i en enkelt forordning. Samtidig med denne forenkling er gennemførelsesbestemmelserne endvidere blevet mere detaljerede, idet de er blevet tilpasset ændringerne i toldlovgivningen, og deres anvendelsesområde er blevet udvidet.

DOKUMENT

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks.

RESUMÉ

Forordningen indeholder gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksen, og bestemmelserne til gennemførelsen af EU’s toldlovgivning er således samlet i et enkelt dokument. Den omfatter:

  • de almindelige gennemførelsesbestemmelser
  • toldmæssig bestemmelse eller anvendelse
  • særlige transaktioner
  • toldskyld og visse former for kontrol.

ALMINDELIGE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

De almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrører bl.a. de bindende oplysninger, varers oprindelse og værdi samt toldangivelse.

Bindende oplysninger

De bindende oplysninger omfatter tariferingsoplysninger eller oprindelsesoplysninger.

  • En tariferingsoplysning er en skriftlig oplysning, som toldmyndighederne i Den Europæiske Union (EU) udsteder om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur eller i en afledt nomenklatur som f.eks. TARIC.
  • En oprindelsesoplysning er en skriftlig oplysning udstedt af EU’s toldmyndigheder for at fastslå, om de specifikke varer, der skal importeres eller eksporteres, har præferenceoprindelse eller ikke-præferenceoprindelse.

Anmodninger om oprindelsesoplysninger fremsættes til toldmyndighederne enten i det EU-land, hvor oplysningen skal anvendes, eller i det EU-land, hvor ansøgeren er etableret. Oplysningen skal meddeles ansøgeren inden en bestemt frist.

Anmodninger om tariferingsoplysninger skal indgives på en bestemt formular, der findes i forordningen.

Varers oprindelse

Forordningen fastsætter, hvilke kriterier der skal opfyldes for at en vare kan opnå oprindelsesstatus i det land, hvor den er fremstillet. Der findes to typer vareoprindelse:

  • ikke-præferenceoprindelse
  • præferenceoprindelse.

Det specificeres nærmere, hvilke bearbejdninger eller forarbejdninger der anses for at opfylde kriterierne i toldkodeksen for ikke-præferenceoprindelse. De pågældende varer kan således få oprindelsesstatus i det land, hvor bearbejdningen eller forarbejdningen har fundet sted. Hvis et eller flere lande er involveret i produktionen af en vare, har varen i henhold til toldkodeksen oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning fandt sted.

8. Forordningen fastsætter, hvilke betingelser varer skal opfylde for at opnå en oprindelsesstatus, der giver adgang til præferencetoldforanstaltninger. Præferencetoldforanstaltninger indrømmes ensidigt af EU til visse lande eller grupper af lande (f.eks. til udviklingslandene ved den generelle præferenceordning eller til landene og territorierne i det vestlige Balkanområde). For at opnå præferenceoprindelse skal varen være fuldt ud fremstillet i det pågældende land eller være fremstillet af varer, der er importeret fra tredjelande, men er undergået tilstrækkelig bearbejdning. Kriterierne for tilstrækkelig bearbejdning er fastsat for de forskellige varekategorier, samt hvilke procedurer der skal overholdes.

Toldværdiansættelse

Lovgivningen om toldværdiansættelse tager udspring i Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) aftale om toldværdiansættelse. Denne aftale er integreret i EF-toldkodeksen og i gennemførelsesbestemmelserne. Toldværdiansættelse foretages især med henblik på anvendelse af den fælles toldtarif. Toldværdien anvendes til at udregne told, men influerer også på meromsætningsafgift (moms), statistikker og gennemførelsen af EU’s handelspolitik. Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde. Hvis prisen ikke kan fastsættes, gælder der et særligt regelhierarki for toldværdiansættelsen.

Indførsel af varer i toldområdet

Når varer er blevet indført på Fællesskabets toldområde, kan der foretages besigtigelse eller udtagelse af stikprøver. Besigtigelse af varer tillades efter mundtlig anmodning fra den person, som er berettiget til at angive varerne til en toldmæssig bestemmelse. Udtagning af stikprøver tillades kun efter skriftlig ansøgning.

Toldangivelse

Forordningen fastsætter de vigtigste bestemmelser for toldangivelse, herunder:

  • skriftlig angivelse, bl.a. hvilke formularer der skal benyttes og hvilke oplysninger og dokumentation der skal indgives
  • toldangivelse på edb
  • mundtlig angivelse.

Forenklede fremgangsmåder

Der kan anvendes forenklede fremgangsmåder ved angivelse til fri omsætning, angivelse til en toldprocedure af økonomisk betydning (f.eks. toldoplagsproceduren, proceduren for aktiv forædling, forarbejdning under toldkontrol eller midlertidig indførsel) samt angivelse til udførsel.

TOLDMÆSSIG BESTEMMELSE ELLER ANVENDELSE

Bestemmelserne om toldmæssig bestemmelse eller anvendelse omfatter bl.a.:

  • overgang til fri omsætning
  • varers toldmæssige status samt forsendelse
  • toldprocedurer af økonomisk betydning
  • gennemførelsesbestemmelser for udførsel af varer og varers afgang fra Fællesskabets toldområde.

Varers toldmæssige status

Alle varer, der befinder sig i Fællesskabets toldområde, anses for at være fællesskabsvarer.

Følgende varer anses for at være ikke-fællesskabsvarer:

  • varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, og derfor er undergivet toldtilsyn
  • varer, der befinder sig under midlertidig opbevaring eller i en frizone eller på et frilager
  • varer, der er henført under en suspensionsprocedure.

Såfremt varer ikke anses for at være fællesskabsvarer, kan deres status som fællesskabsvarer kun fastslås når de:

  • forsendes fra et andet EU-land, men ikke gennem et ikke-EU-lands territorium
  • forsendes fra et andet EU-land gennem et ikke-EU-lands territorium og forsendelsen finder sted på grundlag af et gennemgående transportdokument
  • forsendes fra et andet EU-lands og omlades i et ikke-EU-land til et andet transportmiddel end det, de oprindeligt blev indladet i, og der foreligger et gennemgående transportdokument udstedt i det pågældende EU-land.

Forsendelse

Proceduren for ekstern forsendelse muliggør varebevægelser inden for Fællesskabets toldområde og anvendes:

  • for ikke-fællesskabsvarer med suspension af betaling af told eller andre importafgifter
  • for fællesskabsvarer i visse tilfælde, der er specificeret i lovgivningen.

Proceduren for intern forsendelse giver mulighed for at bevare status som fællesskabsvare for varer, der forsendes fra et sted til et andet på EU’s toldområde, men skal passere gennem et ikke-EU-lands område.

Forsendelse kan foregå efter de procedure, der er fastsat i lovgivningen, hvoraf proceduren for fællesskabsforsendelse og TIR-proceduren er de vigtigste.

Toldprocedurer af økonomisk betydning

Disse procedurer åbner mulighed for at gennemføre visse økonomiske aktiviteter uden at betale told, og har til formål at tiltrække og bevare den økonomiske aktivitet i EU. Som eksempel kan nævnes oplagring af ikke-fællesskabsvarer på Fællesskabets toldområde eller import af råvarer med henblik på forarbejdning og genudførsel. Disse forskellige procedurer omfatter:

  • toldoplag
  • aktiv forædling
  • forarbejdning under toldkontrol
  • midlertidig indførsel (der giver mulighed for fuldstændig fritagelse for importafgifter for visse varer med særlig anvendelsesformål)
  • passiv forædling.

Eksport

Proceduren for udførsel giver mulighed for at føre en fællesskabsvare ud af Fællesskabets toldområde. Med undtagelse af varer henført under proceduren for passiv forædling eller en forsendelsesprocedure skal alle fællesskabsvarer, der forlader toldområdet, henføres under proceduren for udførsel.

Ved eksportøren forstås den person, for hvis regning der foretages angivelse, eller ejer eller har en tilsvarende dispositionsret over de pågældende varer på det tidspunkt, hvor angivelsen antages. Når den person, der har ejendomsretten eller den tilsvarende dispositionsret over varerne, er etableret uden for EU, anses den kontrahent, som er etableret i EU, for at være eksportør.

Varer, der forlader Fællesskabets toldområde

Forordningen fastsætter bestemmelserne for varer, som forsendes fra et sted i Fællesskabets toldområde, til et andet, og som midlertidigt forlader dette område, eventuelt gennem et tredjelands territorium, og hvis udførsel eller udpassage fra Fællesskabets toldområde er forbudt eller underlagt restriktioner.

SÆRLIGE TRANSAKTIONER

24. Der er fastsat bestemmelser for fællesskabsvarer, som efter at være blevet udført genindføres i Fællesskabets toldområde (returvarer). Det drejer sig navnlig om at hindre, at udførte fællesskabsvarer pålægges importafgifter, hvis de tilbagesendes, fordi de f.eks. ikke har kunnet afsættes eller var defekte. Afsnittet behandler også tilfælde, hvor EU har betalt en restitution eller en anden finansiel fordel ved udførslen, især inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

TOLDSKYLD

Forordningen forklarer udførligt, i hvilket tilfælde en misligholdelse anses for ikke at have haft reelle følger for det korrekte forløb af midlertidig opbevaring eller toldprocedurer. Den behandler også de tilfælde, hvor varer er gået tabt af naturlige årsager, og hvor varer har befundet sig i bestemte situationer, f.eks. efterladte varer. Det er også nøje angivet, under hvilke betingelser der ikke foretages efterfølgende bogføring af toldskylden, og hvilke fremgangsmåder der skal følges.

Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter

I de almindelige bestemmelser for godtgørelse eller fritagelse præciseres det, hvordan der indgives en anmodning og hvordan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told. Det fastsættes bl.a., hvilke afgørelser EU-landenes toldmyndigheder selv skal træffe, og hvilke afgørelser der træffes af Kommissionen. EU-landenes toldmyndigheder skal desuden yde hinanden administrativ bistand.

KONTROL MED VARERS ANVENDELSE OG/ELLER BESTEMMELSE

Anvendelsen af en bestemmelse kan være betinget af, at der fremlægges dokumentation for, at de pågældende varer har været genstand for den foreskrevne anvendelse eller bestemmelse. Hertil benyttes et "kontroleksemplar T5", som udstedes og anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne del.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EØF) nr. 2454/93

14.10.1993

-

EFT L 253 af 11.10.1993

Forordning (EF) nr. 2454/93 ajourføres regelmæssigt. Efterfølgende ændringer og rettelser er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun dokumentationsværdi.

Seneste ajourføring: 30.07.2010

Se endvidere

  • Yderligere oplysninger, se netstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (DE) (EN) (FR)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top