RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Malta

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens rapport [KOM(1999) 69 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 508 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 708 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1751 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1407 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1206 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Det fremgik af rapporten fra februar 1999, at den maltesiske lovgivning om produktansvar ikke var sammenlignelig med EU-standarderne på dette område. Der var imidlertid et lovforslag under udarbejdelse. Inden for andre områder såsom legetøj, apparater, der anvender luftformige brændstoffer, personlige værnemidler, trykbeholdere med enkel geometrisk form, motorkøretøjer, fødevarer og kemikalier havde de maltesiske myndigheder ikke på grundlag af de fremlagte lovtekster kunnet godtgøre, at der var sikret fuld overensstemmelse med EU-retten. Endelig var den institutionelle opbygning i tilknytning til den nye metode endnu ikke afsluttet.
Kommissionen gav i sin rapport fra oktober 1999 udtryk for, at den maltesiske lovgivning ikke i tilstrækkelig grad stemte overens med EU-retten for varernes fri bevægelighed. Den understregede dog, at der var gjort fremskridt i forbindelse med vedtagelsen af en tidsplan for ophævelse af afgifter på ikke-landbrugsprodukter og gennemførelsen af visse sektorspecifikke EU-direktiver om fødevarer, elektrisk lavspændingsudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet og udstyr til eksplosionsfarlige atmosfærer. Den konstaterede dog også, at der stadig var behov for at tilpasse lovgivningen inden for de øvrige sektorer og etablere en administrativ struktur, der kan gennemføre EU-retten.
I rapporten fra november 2000 blev det bemærket, at Malta kun havde gjort beskedne fremskridt med vedtagelsen af EU-retten inden for fri bevægelighed for varer, og det blev konstateret, at der var gjort visse fremskridt i forbindelse med toldunionen.
Kommissionen bemærkede i sin rapport fra november 2001, at der var gjort mærkbare fremskridt med vedtagelsen af EU-retten.
I rapporten fra oktober 2002 vurderes det, at landet fortsat gør store fremskridt med den frie bevægelighed for varer samt betydelige fremskridt på det toldmæssige område.
I sin rapport fra november 2003 gav Kommissionen udtryk for, at Malta i det store og hele opfylder tiltrædelseskravene.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fri bevægelighed for varer indebærer afskaffelse af alle foranstaltninger, der begrænser samhandelen, dvs. ikke alene told og kvantitative restriktioner, men også foranstaltninger med tilsvarende protektionistiske virkninger.

I de tilfælde, hvor de tekniske krav ikke er harmoniseret, træder princippet om gensidig anerkendelse af nationale bestemmelser i kraft (i overensstemmelse med principperne i "Cassis de Dijon"-dommen).

For at kunne sikre den fornødne harmonisering har EU taget en ny metode i anvendelse, hvor man ikke pålægger færdigsyede tekniske løsninger, men begrænser sig til at fastlægge de hovedkrav, som varerne skal opfylde.

Associeringsaftalen vedrører kun afskaffelsen af toldafgifter og harmonisering af ledsageforanstaltningerne, herunder lovgivningen. Udover disse bestemmelser skal Malta på dette område anvende EU-retten i fuldt omfang.

EVALUERING

I juli 1999 vedtog Maltas regering en tidsplan for ophævelsen af afgifter på importen fra EU af ikke-landbrugsprodukter. Det samme burde den gøre for at afskaffe afgifterne på landbrugsprodukter.

Hvad angår direktivet om produktansvar, kan det konstateres, at den maltesiske forbrugerlovgivning ikke på dette tidspunkt indeholdt indeholder bestemmelser, der kan sammenlignes med EU-lovgivningen på området. De maltesiske myndigheder har imidlertid meddelt, at et lovforslag er under udarbejdelse med henblik på at bringe landets lovgivning på området i fuld overensstemmelse med EU-retten vedrørende produktansvar.

Den institutionelle opbygning i tilknytning til den nye metode er endnu ikke tilendebragt. I øjeblikket spiller det maltesiske standardiseringsorgan MSA (Malta Standardisation Authority) en central og dominerende rolle. Denne organisation er ansvarlig for tekniske godkendelser, metrologi samt visse markedstilsynsaspekter. Den har også beføjelse til at fastsætte standarder i henhold til den maltesiske lov om standardisering (Malta Standardisation Authority Act). Desuden koordinerer den et system for overensstemmelsesvurdering (autoriserede organer). Malta bør fortsat gøre en indsats for at fastlægge den juridiske ramme, der er nødvendig for at gennemføre EU-principperne inden for godkendelse, metrologi, markedstilsyn og overensstemmelsesvurdering.

Med hensyn til horisontale foranstaltninger og procedurer har Malta gjort bemærkelsesværdige fremskridt med etableringen af de generelle rammer, der er nødvendige for anvendelsen af principperne i den nye metode og den globale metode i 2001. I slutrapporten fra 2003 bemærkes det, at de horisontale foranstaltninger og procedurer, der er nødvendige for at kunne forvalte EU-retten vedrørende produkter, som er omfattet af den nye metode, er blevet vedtaget. De maltesiske standarder er frivillige. MSA, der i øjeblikket er associeret medlem af Det Europæiske Standardiseringsudvalg (ECS) og fuldt medlem af Det Europæiske Institut for Telekommunikationsstandarder (ETSI) og Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), har til hensigt at sætte yderligere skub i overtagelsen af EU's standarder. Det ser dog ikke ud til, at der i 1999 er gjort nævneværdige fremskridt i forbindelse med standardisering og certificering. I betragtning af MSA's dominerende rolle er det i øjeblikket umuligt at garantere uafhængighed i forbindelse med de forskellige aktiviteter i denne sektor, dvs. standardisering, certificering, godkendelse og metrologi. I 2000 blev der vedtaget en ny lov om standardiseringsorganet, som danner grundlag for iværksættelsen af EU-retten inden for standardisering. I 2002 blev der udarbejdet et foreløbigt markedstilsynsprogram for visse produktsektorer i koordination med MSA og økonomiministeriets direktorat for forbruger- og konkurrencespørgsmål.

Inden for den sektorspecifikke EU-lovgivning er direktiverne om elektrisk lavspændingsudstyr ( castellano deutsch english français ), elektromagnetisk kompatibilitet, udstyr til eksplosionsfarlige atmosfærer ( castellano deutsch english français ), ekstraktion med opløsningsmidler, fødevarer med særlige ernæringsformål, sukker, honning, marmelade, frugtgelé og kastanjecreme blevet gennemført.

Hvad derimod angår lovgivningen om legetøj, gasapparater ( castellano deutsch english français ), personlige værnemidler ( castellano deutsch english français ), simple trykbeholdere ( ), motorkøretøjer, fødevarer og kemikalier har de maltesiske myndigheder ikke på grundlag af de fremlagte lovtekster kunnet godtgøre, at der er sikret fuld overensstemmelse med EU-retten. På lægemiddelområdet findes en national lovgivning om distributionskanaler, men der er ikke vedtaget lovtekster om godkendelse af produkter.

På den baggrund fandt Kommissionen, at Malta burde overveje at vedtage et program for tilnærmelse af lovgivningen for det indre marked. I 2002-rapporten bemærkes det, at Malta har fuldført overtagelsen af alle de gældende europæiske harmoniserede standarder ved at følge metoden med indarbejdelse i lovgivningen. Det bemærkes i rapporten fra 2003, at Malta har gennemført hele den sektorspecifikke lovgivning vedrørende den nye metode, bortset fra lovgivningen om eksplosivstoffer til civil brug ( castellano deutsch english français ). For så vidt angår lovgivningen vedrørende den gamle metode, har Malta gennemført størstedelen af de bestemmelser, der vedrører produkter i de berørte sektorer.

Ved loven om produktsikkerhed, der trådte i kraft i 2001, blev der oprettet et markedstilsynsdirektorat i økonomiministeriet; loven udgør retsgrundlaget for markedstilsyn. Parlamentet vedtog i juli 2002 loven om fødevaresikkerhed, men i rapporten fra 2003 efterlyses der yderligere fremskridt på området.

For så vidt angår de ikke-harmoniserede sektorer, har Malta gennemgået sin lovgivning og fundet frem til en lang række bestemmelser, der ikke er forenelige med princippet om frie varebevægelser, og som derfor skal ændres. Der er fastsat en tidsplan, så harmoniseringen kan afsluttes inden tiltrædelsen i overensstemmelse med rapporten fra 2003. Malta mangler at vedtage den horisontale lovgivning, der skal indføre en klausul om gensidig anerkendelse, for så vidt angår den gældende lovgivning.

På området offentlige indkøb er Malta i færd med at udarbejde nye forskrifter med henblik på at fuldføre tilpasningen til EU-retten. Det bemærkes i rapporten fra 2003, at de nye forordninger, der er blevet ændret flere gange for at opnå en fuld overensstemmelse med EU-retten, endnu ikke er vedtaget.

Forhandlingerne om kapitlet vedrørende fri bevægelighed for varer er blevet lukket. Der er indrømmet en overgangsordning for fornyelse af tilladelsen til at markedsføre lægemidler (indtil den 31. december 2006).

Hvad angår forhandlingerne om toldunionen bemærkes det i rapporten fra 2000, at der er gjort visse fremskridt med vedtagelsen af EU-retten, bl.a. toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne dertil, importafgifter og den kombinerede nomenklatur. Det administrative enhedsdokument blev indført den 1. januar 2001. I marts 2002 blev der vedtaget en ny, konsolideret toldkodeks, som er i overensstemmelse med EF-toldkodeksen. Den omhandler toldværdi, importformaliteter, forenklede procedurer, toldprocedurer af økonomisk betydning, frizoner og frilagre, toldskyld, fritagelse for og godtgørelse af told, forsendelse ( castellano deutsch english français ) og klagemuligheder i forbindelse med toldmyndighedernes afgørelser. Det bemærkes i rapporten fra 2003, at Malta skal afslutte datamatiseringen på toldområdet og løse alle øvrige problemer med hensyn til sammenkobling. Malta opfylder i det store og hele de forpligtelser og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne.

Forhandlingerne om dette kapitel blev afsluttet i december 2002. Malta har en overgangsperiode indtil den 31. december 2008, for så vidt angår anvendelsen af den fælles toldtarif på import af visse tekstilvarer.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 10.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top