RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Letland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997) 2005 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1998) 704 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 506 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 706 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001)1749 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002)1405 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003)1203 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]..
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Kommissionen vurderede i sin udtalelse af juli 1997, at forudsat at de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger indførtes tilstrækkelig hurtigt og ledsagedes af den nødvendige strukturtilpasning inden for industrien, skulle Letland på mellemlang sigt kunne opfylde EU-retten inden for den audiovisuelle sektor.
I rapporten af november 1998 anførtes det, at Letland fortsat havde gjort fremskridt, bl.a. med vedtagelsen af en ny lov om tv- og radiospredning. Der er dog ikke sket nogen vurdering af, om den er i overensstemmelse med EU-retten.
I rapporten af oktober 1999 konstateredes de ændringer, der er sket i Letland på det audiovisuelle område. Til trods for gennemførelsen af ændringer af loven fra 1998 om radio og fjernsyn, må der dog stadig gøres en betydelig indsats for at integrere EU-retten.
I rapporten af november 2000 anførtes det, at Letland fortsatte med at tilpasse sin lovgivning til EU-retten.
I rapporten af november 2001 understregedes det, at Letland havde gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre EU-retten på det audiovisuelle og kulturelle område.
I rapporten af oktober 2002 bemærkedes det, at der er sket en ny udvikling på området, navnlig for så vidt angår udvikling af institutionelle strukturer. Der var imidlertid ikke sket nævneværdige fremskridt, hvad angår tilpasningen af lovgivningen til fællesskabsbestemmelserne på det av-politiske område.
I rapporten af november 2003 anføres det, at Letland i alt væsentligt overholder de forpligtelser og krav, der blev fastsat under tiltrædelsesforhandlingerne om av-politikken. For så vidt angår kultur, er Letlands lovgivning tilpasset EU-retten.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Formålet med EU-retten vedrørende av-sektoren er, som led i det indre marked, at sikre adgangen til og den frie bevægelighed for audiovisuelle tjenester inden for EU samt at fremme den europæiske programindustri. Direktivet om " fjernsyn uden grænser ", som finder anvendelse på alle tv- og radiospredningsorganer, uanset transmissionsmåden (jordbaseret, satellit, kabel), og uanset om organerne er private eller offentlige, omfatter EU-retten og fastlægger de grundlæggende regler for grænseoverskridende transmissioner. Hovedformålene er:

  • at sikre den frie bevægelighed for tv-programmer i medlemsstaterne
  • at fremme produktionen og distributionen af europæiske audiovisuelle produktioner (gennem bestemmelser om, at et vist minimum af sendetiden skal være forbeholdt europæiske produktioner og programmer produceret af uafhængige producenter)
  • at fastsætte grundlæggende normer for tv-reklame
  • at sikre beskyttelsen af mindreårige og retten til berigtigelse.

Europa-aftalen mellem EU og Letland omhandler samarbejde om fremme og modernisering af den audiovisuelle industri og harmonisering af lovgivningsmæssige aspekter af den audiovisuelle politik.

Direktivet om "fjernsyn uden grænser" udgør en del af de foranstaltninger, som de central- og østeuropæiske lande skal vedtage i løbet af fase I som angivet i hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995).

EVALUERING

Lovgrundlaget for av-sektoren udgøres af loven fra 1995 om radio og tv, loven om presse og andre medier samt den nationale radio- og fjernsynsråds bestemmelser.

En revision af den gældende lovgivning på området er påbegyndt i 1997. Letlands regering har meddelt, at der i denne forbindelse vil blive taget højde for alle nuværende mangler.

Siden juli 1997 har Letland vedtaget en tv- og radiospredningslov med henblik på at bringe lettisk lovgivning på linje med direktivet om fjernsyn uden grænser. Denne lov revideres for øjeblikket. Letland vil imidlertid skulle udarbejde en præcis tidsplan for den lovgivningsmæssige tilpasning. I forbindelse med tiltrædelsen af WTO har Letland forpligtet sig til at tilnærme sig EU-retten, hvilket er positivt. Letland har ligeledes ratificeret Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn.

Det nationale radio- og fjernsynsråd, der er en uafhængig kontrolinstans, fungerer effektivt. Det har til opgave at udstede radio- og fjernsynsbevillinger og at kontrollere, at love og administrative bestemmelser overholdes.

I november 1998 trådte ændringer af radio- og fjernsynsloven i kraft. Der må dog stadig gøres en betydelig indsats for at bringe loven fuldstændig i overensstemmelse med direktivet "Fjernsyn uden grænser", navnlig inden for radiospredning og salg pr. korrespondance, kriterier for jurisdiktion, transmission af vigtige begivenheder samt fremme af europæiske og uafhængige produktioner. Det nationale radio- og fjernsynsråd bør tildeles et tilstrækkeligt personale og de nødvendige finansielle midler, og der bør indføres et uafhængigt kontrol- og sanktionssystem.

Letland ændrede loven om tv- og radiospredning i oktober 1999.
I løbet af 2000 blev det nationale radio- og fjernsynsråds rolle forbedret, men dets kontrol- og sanktionsbeføjelser bør udvides endnu mere.
Der skal gøres en indsats for at sikre, at de offentlige tv- og radiospredningsorganer får adgang til vigtige begivenheder, at der udsendes flere europæiske og uafhængige produktioner, og at reklamereglerne overholdes. Siden juni 2001 har der kunnet idømmes administrative bøder. Den administrative kapacitet bør styrkes.

I Kommissionens rapport fra 2002 bemærkes det, at Letland har taget skridt til at styrke rådets informationscenter, som har afsluttet kodificeringen, undersøgelsen og evalueringen af ressourcerne på informationsområdet. Kommissionen understreger endvidere, at Letlands lovgivning på av-området og det kulturelle område i vidt omfang er i overenstemmelse med EU-retten. Loven om tv- og radiospredning bør imidlertid ændres, navnlig bestemmelserne vedrørende større begivenheder, og hvor stor en procentdel lettisk musik der skal udsendes. Letland skal ligeledes tage den transmissionstid, som de offentlige kanaler skal reservere til nationale produktioner, op til fornyet overvejelse, med henblik på at opnå en bedre balance programmerne imellem.

Letland ratificerede i oktober 2000 protokollen til Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn.

Det anføres i rapporten af 2003, at Letland har vedtaget ændringer af sin radio- og fjernsynslov om transmission af store begivenheder, transmission af musikalske værker fra tv- og radiospredningsselskaber, der hører under landets kompetence, udsendelse af offentlige tv- og radiospredningsselskabers interne produktioner og styrkelse af de sanktionsbeføjelser, der er tildelt det nationale radio- og fjernsynsråd. Med disse ændringer fuldføres i alt væsentligt tilpasningen af lettisk lovgivning til EU-retten. Letland mangler dog stadig at løse problemet vedrørende udsendelse af offentlige tv- og radiospredningsselskabers interne produktioner.

På det kulturelle område har Letland efter at have deltaget i Raphael-programmet vist sin evne til at gennemføre EU-retten på det kulturelle område. Letland afholdt i august-september 2001 en "europæisk kulturmåned" i Ríga. Associeringsrådets afgørelse om Letlands fulde deltagelse i programmet Kultur 2000 fra 2001 blev vedtaget i oktober 2001.

På av-området blev et aftalememorandum om Letlands deltagelse i fællesskabsprogrammerne Media Plus (2001-2005) og Media Uddannelse ( castellano deutsch english français ) (2001-2005) undertegnet i juli 2002 med virkning fra januar 2002. Letland har siden da haft mulighed for at nyde godt af midler til udvikling, formidling og fremme af lettiske av-værker og uddannelsestiltag.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 12.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top