RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Europæisk kulturarvsmærke

Det europæiske kulturarvsmærke sætter fokus på de historiske højdepunkter, kulturen og den europæiske integration.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke.

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) indfører et europæisk kulturarvsmærke, der tildeles til steder beliggende i EU, som spiller en vigtig rolle for EU's historie, kultur og opbygning.

Formålet er at fremhæve den fælles kulturarv, styrke tilhørsforholdet til Unionen og fremme den interkulturelle dialog. Derudover spiller kulturarven en vigtig rolle i en økonomisk og bæredygtig udvikling af regionerne, især gennem kulturturisme.

Der lægges vægt på stedernes europæiske symbolske værdi og deres uddannelsesmæssige dimension, og dermed differentierer kulturarvsmærket sig fra de kulturarvsinitiativer, der er iværksat af Unesco og Europarådet.

Tildelingskriterier

Følgende kan ansøge om tildeling: monumenter, naturlandskaber, undersøiske, arkæologiske og industrielle steder, byområder, kulturlandskaber, mindesteder, kulturgenstande og immateriel kulturarv, der er knyttet til et sted, herunder moderne kulturarv.

Tværnationale steder, der er beliggende i forskellige medlemsstater, og som fokuserer på et specifikt emne, eller nationale tematiske steder, der er en række steder, der er beliggende i én og samme medlemsstat, og som fokuserer på et specifikt emne, kan indgive en fælles ansøgning.

Steder, der er kandikater til mærket, skal kunne dokumentere et eller flere af følgende elementer:

  • deres tværnationale eller paneuropiske karakter, hvordan deres historiske og aktuelle indflydelse og attraktionsværdi rækker ud over en medlemsstats nationale grænser
  • deres plads og rolle i europæisk historie og europæisk integration samt deres forbindelse til afgørende europæiske begivenheder, personligheder eller bevægelser
  • deres plads og rolle i udvikling og fremme af de fælles værdier, som ligger til grund for den europæiske integration.

Steder, der er kandidater til mærket, skal fremlægge et projekt, der omfatter udbredelse af kendskabet til stedets europæiske betydning, tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter, fremme af flersprogethed, deltagelse i aktiviteter inden for netværk af steder, der har fået tildelt mærket, og en indsats for at gøre stedet mere synligt og attraktivt på europæisk plan.

Der skal ligeledes fremlægges en arbejdsplan, der beskriver, hvordan kandidaterne vil opfylde en række betingelser såsom en forsvarlig forvaltning af stedet, sikring af stedets bevarelse og sikring af adgang til stedet for det bredest mulige publikum.

Udvælgelsesprocedure

Hver medlemsstat har mulighed for at foretage en foreløbig udvælgelse af højst to steder hvert andet år. Listen indgives til en europæisk jury af uafhængige eksperter, der udvælger højst ét sted per medlemsstat. På baggrund af juryens indstilling udvælger Europa-Kommissionen de steder, som tildeles mærket.

De steder, der har fået tildelt mærket, overvåges regelmæssigt for at sikre, at de fortsat opfylder kriterierne, og at de overholder det projekt og den arbejdsplan, som de forelagde i deres ansøgning. Hvis det ikke er tilfældet, vil juryen foreslå tilpasninger i samarbejde med den pågældende medlemsstat. Hvis de nødvendige foranstaltninger ikke iværksættes, kan Kommissionen frakende mærket.

Mærket tildeles med start i 2013.

Kontekst

Det europæiske kulturarvsmærke, som fremover bliver et formelt EU-initiativ, blev oprindeligt lanceret i 2006 på et fælles regeringsinitiativ med deltagelse af 18 medlemsstater.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Afgørelse nr. 1194/2011/EU

23.11.2011

-

EUT L 303 af 22.11.2011

Seneste ajourføring: 31.01.2012
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top