Samarbejde mellem medlemsstaterne om forbrugerbeskyttelse
Beskyttelsen af forbrugerne i forbindelse med grænseoverskridende handel er blevet bedre med det juridiske samarbejde mellem medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe handlende, der bevæger sig på kant med loven. Dette samarbejde mellem medlemsstaterne skal sikre en effektiv håndhævelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse i det indre marked.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") [Se ændringsretsakt(er)].
RESUMÉ
Med forordningen oprettes et netværk bestående af de kompetente myndigheder med ansvar for håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Forordningen finder udelukkende anvendelse på overtrædelser begået inden for Den Europæiske Union (EU).
Kompetente myndigheder
De enkelte medlemsstater udpeger de kompetente myndigheder og det centrale forbindelseskontor, som har ansvaret for denne forordnings anvendelse. Disse myndigheder har de undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, som er nødvendige for anvendelsen af forordningen. De udøver deres myndighed i overensstemmelse med national lovgivning.
De kompetente myndigheder skal omgående gribe ind for at bringe konstaterede overtrædelser til ophør og vælger det mest effektive juridiske redskab hertil. Det vil som regel være et påbud af hensyn til en hurtig reaktion. Med denne procedure kan overtrædelsen bringes til ophør eller forbydes, og de handlende, der bevæger sig på kant med loven, kan retsforfølges ved de andre medlemsstaters domstole.
Gensidig bistand
Ved forordningen fastlægges der endvidere en ramme for gensidig bistand, som omfatter udveksling af oplysninger, anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger såvel som koordineringen af markedsovervågningsaktiviteter og gennemførelsen af lovgivning.
Hvis en kompetent myndighed bliver opmærksom på en overtrædelse begået inden for EU, underretter den myndighederne i andre medlemsstater og Kommissionen. Den fremlægger også på anmodning af enhver anden kompetent myndighed alle nødvendige oplysninger med henblik på at fastslå, om der har fundet en overtrædelse sted. Derudover skal den træffe alle nødvendige håndhævelsesforanstaltninger for at sikre omgående ophør af eller forbud mod.
De kompetente myndigheder underretter omgående Kommissionen om tilstedeværelsen af en overtrædelse, om de trufne foranstaltninger og deres virkning samt koordineringen heraf. Udleverede oplysninger kan kun anvendes til at sikre overholdelse af lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser. Kommissionen lagrer og behandler de oplysninger, den modtager, i en elektronisk database. Alle anmodninger om gensidig bistand skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at imødekomme anmodningen.
En myndighed kan på visse vilkår afslå at efterkomme en anmodning om håndhævelsesforanstaltninger eller om oplysninger eller beslutte sig for ikke at efterkomme sine forpligtelser. I så fald oplyser den pågældende myndighed den bistandssøgende myndighed og Kommissionen om begrundelsen for at afslå anmodningen om bistand.
Aktiviteter i EU-landene
EU-landene underretter regelmæssigt hinanden og Kommissionen om deres aktiviteter som f.eks.:
- koordinering af gennemførelsen af lovgivningen: uddannelse af deres embedsmænd med ansvar for håndhævelse af forbrugerbeskyttelse, indsamling og klassificering af forbrugerklager
- administrativt samarbejde: forbrugeroplysning og -rådgivning, støtte til forbrugerrepræsentanter.
Den Europæiske Union samarbejder med tredjelande og med kompetente internationale organisationer for at forbedre beskyttelsen af forbrugernes økonomiske interesser. Samarbejdsforanstaltningerne kan gøres til genstand for aftaler mellem EU og de berørte tredjelande.
Kommissionen bistås af et udvalg. Medlemsstaterne aflægger desuden rapport hvert andet år til Kommissionen om denne forordnings anvendelse.
Lovgivning til beskyttelse af forbrugernes interesser
Bilaget til denne forordning anfører de direktiver og forordninger, som beskytter forbrugerne. Det drejer sig om almen eller sektoropdelt lovgivning, eksempelvis omhandlende henholdsvis uredelig handelspraksis eller transport af rejsende.
REFERENCER
| Retsakt | Ikrafttrædelsesdato | Frist for gennemførelse i medlemsstaterne | Den Europæiske Unions Tidende |
|---|---|---|---|
|
Forordning (EF) nr. 2006/2004 |
29.12.2004 |
- |
EUT L 364 af 9.12.2004 |
| Ændringsretsakt(er) | Ikrafttrædelsesdato | Gennemførelsesdato i medlemsstaterne | Den Europæiske Unions Tidende |
|---|---|---|---|
|
Forordning (EF) nr. 954/2011 |
7.10.2011 |
- |
EUT L 259 af 4.10.2011 |
De efterfølgende ændringer og rettelser til Forordning (EF) nr. 2006/2004 er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version 
har kun dokumentationsværdi.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens beslutning 2007/76/EF af 22. december 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, for så vidt angår gensidig bistand [Den Europæiske Unions Tidende L 32 af 6.2.2007].
Denne beslutning anfører krav vedrørende oplysninger. For eksempel oplysninger, der som minimum skal indgå i anmodningerne om gensidig bistand og i varslingerne, tidsfrister, der skal respekteres, adgang til oplysninger og benyttelse af sprog.
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse [KOM(2009) 336 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].