RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Køb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier

Reglerne for salg af forbrugsvarer i Den Europæiske Union (EU) sikrer en minimumsbeskyttelse af forbrugerne. De sikrer især beskyttelse i forbindelse med forbrugerkøb, i tilfælde af manglende overensstemmelse med købsaftalen.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.

RESUMÉ

Direktivet vedrører lovpligtig garanti og handelsmæssige garantier.

Begrebet lovpligtig garanti vedrører den juridiske beskyttelse af køberen mod mangler ved den købte vare. Denne juridiske beskyttelse er fastlagt ved lov og er ikke afhængig af kontrakten. I direktivet fastlægges således princippet om, at en vare skal være i overensstemmelse med købsaftalen.

Begrebet handelsmæssig garanti vedrører i modsætning hertil af en tilkendegivelse af garantigiverens vilje til selv at tage ansvaret for visse mangler.

I direktivet tages spørgsmålet om lovpligtig eller handelsmæssig garanti ikke op til debat. Når begrebet "garanti" anvendes, dækker det således kun handelsmæssige garantier, der defineres som følger: "enhver forpligtelse, som en sælger eller en producent uden prisforhøjelse indgår i forhold til forbrugeren om at refundere købesummen, bytte eller reparere varen eller på anden måde tage sig af varen, hvis den ikke svarer til oplysningerne på garantien eller en reklame desangående".

Ved forbrugsvare forstås enhver løsøregenstand undtagen:

  • varer, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov;
  • vand og gas, medmindre disse varer sælges i et afgrænset volumen eller i en bestemt mængde;
  • elektricitet.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at "forbrugsvarer" ikke omfatter brugte genstande, som sælges på en offentlig auktion, hvor forbrugerne har mulighed for selv at være til stede under auktionen.

Til gengæld gælder direktivet for aftaler om levering af forbrugsvarer, som først skal tilvirkes.

Købsaftaler

Forbrugsvarer skal være i overensstemmelse med købsaftalen.

Forbrugsvarer formodes at være i overensstemmelse med aftalen, hvis de ved leveringen:

  • er i overensstemmelse med sælgers beskrivelse af dem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller model, som sælger har forelagt forbrugeren;
  • er egnet til de formål, som varer af samme type sædvanligvis anvendes til;
  • er egnet til et særligt formål, som forbrugeren ønsker at de skal kunne anvendes til, når han har gjort sælger bekendt hermed på tidspunktet for aftalens indgåelse, og sælger har accepteret dette;
  • har en kvalitet og egenskaber, som er tilfredsstillende under hensyn til deres art og de offentlige erklæringer, der er afgivet om dem af sælgeren, producenten eller dennes repræsentant.

Sælgeren er ansvarlig over for forbrugeren for mangler, der består på tidspunktet for varens levering, og som viser sig senest to år efter leveringen. Mangler kan ikke reklameres, hvis forbrugeren på tidspunktet for indgåelsen af aftalen kendte eller ikke med rimelighed kunne være ubekendt med manglen.

Sælgeren er ikke ansvarlig, når varen ikke er i overensstemmelse med offentlige erklæringer afgivet af sælgeren, producenten eller dennes repræsentant, hvis sælgeren godtgør, at:

  • han ikke var bekendt med og ikke havde rimelig grund til at være bekendt med den pågældende erklæring;
  • han har rettet den pågældende erklæring på tidspunktet for salget;
  • beslutningen om at købe ikke har kunnet være påvirket af den pågældende erklæring.

En -mangel, der skyldes forkert installation af forbrugsvaren, betragtes som varens mangel, når installation af varen indgår i købsaftalen og er udført af sælger eller på dennes vegne. Dette gælder ligeledes, hvis forbrugeren selv installerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes en mangel i installationsvejledningen.

Mangler, der viser sig inden seks måneder efter leveringen, formodes at have eksisteret på dette tidspunkt, medmindre:

  • det modsatte bevises;
  • denne formodning er uforenelig med varens eller manglens art.

Når en mangel anmeldes til sælgeren, kan forbrugeren kræve:

  • gratis reparation eller ombytning af varen inden for en rimelig frist og uden væsentlig ulempe for forbrugeren;
  • enten et passende prisnedslag eller ophævelse af kontrakten , hvis det viser sig umuligt eller uforholdsmæssigt at reparere eller bytte varen, eller hvis sælgeren ikke har iværksat afhjælpningen inden for en rimelig frist eller uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

Det er ikke være muligt at ophæve kontrakten, hvis manglen er uvæsentlig.

Hvis den endelige sælger er ansvarlig over for forbrugeren for en mangel, som skyldes en handling eller en undladelse begået af producenten, en tidligere sælger i samme aftalekæde eller en anden mellemmand, skal den endelige sælger have ret til at rejse krav over for den ansvarlige person i aftalekæden.

Overholdelse af den handelsmæssige garanti

Enhver handelsmæssig garanti, der ydes af en sælger eller af en producent, binder garantigiveren i retlig henseende efter de regler, der er fastsat i garantidokumentet og i reklamer desangående. I garantien skal det angives, at forbrugeren endvidere har lovfæstede rettigheder, og det skal klart fremgå, at disse rettigheder ikke påvirkes af garantien. Det skal ligeledes i et enkelt og forståeligt sprog angives, hvad garantien indeholder og hvilke oplysninger, der er nødvendige for garantiens opfyldelse, navnlig garantiens varighed og geografiske omfang samt garantigiverens navn og adresse.

På anmodning af forbrugeren gives garantien skriftligt eller i en holdbar form. Den medlemsstat, hvor forbrugsvaren markedsføres, kan på sit område kræve, at garantien udfærdiges på et eller flere af de officielle fællesskabssprog.

Selv om en handelsmæssig garanti er i modstrid med kravene i direktivet, har dette ikke betydning for garantiens gyldighed, og forbrugeren vil stadig kunne kræve garantien opfyldt.

Andre bestemmelser til beskyttelse af forbrugerne

Kontraktbestemmelser eller aftaler, som er indgået med sælgeren, og som direkte eller indirekte ophæver eller begrænser rettighederne i henhold til dette direktiv, er ikke bindende for forbrugeren.

Medlemsstaterne kan vedtage strengere bestemmelser, der er forenelige med traktaten, for at sikre forbrugeren et højere beskyttelsesniveau.

Kontekst

Dette direktiv tager udgangspunkt i Kommissionens grønbog fra 1993 om forbrugsgarantier og eftersalgsservice.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 99/44/EF [vedtagelse: fælles beslutningstagning COD/1996/0161]

7.7.1999

1.1.2002

EFT L 171 af 7.7.1999

TILHØRENDE RETSAKTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv om forbrugerrettigheder (EØS-relevant tekst) [KOM(2008) 614 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].Formålet med forslaget er at harmonisere minimumsbestemmelserne om forbrugernes kontraktlige rettigheder. Det skal føre til en revision og konsolidering af en række lovbestemmelser, direktiv 199/44/EF, direktiv 85/577/EØF om aftaler indgået uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår og direktiv 97/7/EF aftaler vedrørende fjernsalg.
En mere fuldstændig harmonisering vil bidrage til at udvikle det indre marked for forbrugerne og samtidig sikre dem en høj grad af beskyttelse.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 199/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, herunder også en undersøgelse af behovet og mulighederne for at indføre direkte producentansvar [KOM(2007) 210 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Denne meddelelse berettet om gennemførelsen af direktivet i næsten alle medlemsstater. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at gennemføre i nogle medlemsstater på grund af lovgivningsmæssige huller eller vigtige særlove. Minimumsbestemmelserne har tilladt medlemsstaterne at vedtage strengere bestemmelser, hvilket har ført til vedtagelsen af forskellige lovbestemmelser.
Disse forskelle virker som en handelsbarriere og skaber ekstra omkostninger for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter. De skaber forskellige beskyttelsesniveauer, hvilket formindsker forbrugernes tillid til markedet.
Grønbogen skal danne grundlag for overvejelser om en gennemgang af direktiv 99/44/EF.

Grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen [KOM(2006) 744 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 210 af 7.8.1985].
Dette direktiv fastlægger det direkte producentansvar i tilfælde af, at et produkt er defekt. Forbrugeren har en frist på tre år til at gøre krav gældende. Producentens ansvar ophører ti år efter den dag, producenten bragte det produkt, der er defekt, i omsætning.
Se den konsoliderede udgave .

Seneste ajourføring: 29.01.2010

Se endvidere

  • Yderligere oplysninger findes på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (EN).
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top