Søgsmål med påstand om forbud på området forbrugerbeskyttelse
Søgsmål med påstand om forbud skal være tilstrækkeligt effektive for at bringe lovovertrædelser, som skader forbrugernes kollektive interesser, til ophør. Nærværende harmonisering af de nationale lovgivninger på dette område sigter på at styrke den gode funktion af det indre marked.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst).
RESUMÉ
Søgsmålene med påstand om forbud har til hensigt at bringe lovovertrædelser, som går imod forbrugernes kollektive interesser, til ophør. Tilnærmelsen af lovgivningerne, som iværksættes ved dette direktiv, gør det muligt at øge effektiviteten af disse søgsmål samt af det indre markeds gode funktion.
De her betragtede overtrædelser omfatter blandt andet forbrugerkredit, pakkeferier og pakketure, urimelige bestemmelser i kontrakter, som indgås med forbrugere, aftaler vedrørende fjernsalg og urimelige handelspraksis. De pågældende direktiver anføres i bilag I.
Søgsmålene med påstand om forbud kan resultere i, at:
- en overtrædelse bringes til ophør eller forbydes, i givet fald som en hastesag
- de fortsatte virkninger af overtrædelsen fjernes, for eksempel ved offentliggørelse af afgørelsen
- den sagsøgte tvinges til at gennemføre en afgørelse, ved at vedkommende pålægges en tvangsbøde.
Med forbehold for internationale privatretsbestemmelser er den gældende ret normalt enten den i medlemsstaten, hvor overtrædelsen er begået, eller i den, hvor den har haft virkninger.
Organer/organisationer, som har beføjelse til at indlede et søgsmål med påstand om forbud, er de, som har en legitim interesse i, at forbrugernes kollektive interesser respekteres, og at det indre marked fungerer godt. Dette er tilfældet med uafhængige offentlige organer, som specifikt har til opgave at beskytte forbrugernes kollektive interesser, eller med forbrugerbeskyttelsesorganisationer.
En fortegnelse over godkendte myndigheder, som kan handle i tilfælde af overtrædelser inden for Fællesskabet, er opstillet af Kommissionen og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. I givet fald skal de godkendte organer/organisationer på fortegnelsen være i stand til at rette henvendelse til de retlige eller administrative myndigheder i den medlemsstat, hvor overtrædelsen har fundet sted.
Den medlemsstat, hvor et søgsmål skal indgives, kan træffe afgørelse om nødvendigheden af en forudgående høring mellem parterne med eller uden tilstedevær af et godkendt organ/organisation fra medlemsstaten. Hvis overtrædelsen varer ved ud over en frist på to uger efter modtagelse af kravet om høring, kan søgsmålet med påstand om forbud indledes øjeblikkeligt.
Kontekst
Direktiv 98/27/EF ophæves pr. 29. december 2009 ved direktiv 2009/22/EF. Sidstnævnte medtager de efterfølgende ændringer til direktiv 98/27/EF.
REFERENCER
| Retsakt | Ikrafttrædelsesdato | Frist for gennemførelse i medlemsstaterne | Den Europæiske Unions Tidende |
|---|---|---|---|
|
Direktiv 2009/22/EF |
29.12.2009 |
1.1.2001 |
EUT L 110 af 1.5.2009 |
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen om artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, der kodificerer direktiv 98/27/EF, vedrørende nationale organer/organisationer, som er beføjet til at anlægge søgsmål i medfør af artikel 2 i ovennævnte direktiv [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 97 af 31.3.2012].



