RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fødevarer og foderstoffer fremstillet af genetisk modificerede organismer (GMO'er)

En specifik tilladelsesprocedure for markedsføring af genmodificerede organismer (GMO) og fødevarer, der indeholder genmodificerede organismer, uanset om de er fremstillet til menneskelig ernæring eller dyrefoder.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1) [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Denne forordning er strammere end tidligere lovgivning. Den omfatter forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO).

Omhandlede produkter

Forordningen omfatter tre typer produkter:

  • genetisk modificerede organismer til fødevarebrug og foderbrug
  • fødevarer og dyrefoder indeholdende GMO
  • fødevarer og dyrefoder, der er fremstillet af ingredienser, der er fremstillet af GMO eller indeholder sådanne ingredienser.

Godkendelsesprocedure

Forordningen fastlægger en særlig godkendelsesprocedure for fødevareprodukter, der indeholder GMO.

En industrivirksomhed kan i henhold til denne forordning fremføre sin anmodning vedrørende ethvert fødevareprodukt, som indeholder GMO, under overholdelse af bestemmelserne fastlagt ved direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

Industrivirksomheden fremsender en særlig anmodning til fødevarebrug og til afgrøder. Dvs. at GMO, hvortil der er givet tilladelse, ikke blot kan bruges i fødevarer, men også til dyrkning eller udsætning i miljøet.

Evaluering (EFSA) og risikostyring (Kommission)

Når industrivirksomheden har fremsendt sin anmodning, bekræfter den relevante nationale myndighed skriftligt modtagelsen af denne inden for 14 dage og informerer Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA), der er ansvarlig for risikovurderingen på fødevareområdet, herom. Sidstnævnte har en frist på 6 måneder til at fortage denne evaluering.

Kommissionen har ansvaret for risikostyringen. På baggrund af den risiko, som EFSA har beskrevet, forfatter Kommissionen inden for 3 måneder et udkast til en beslutning, hvori anmodningen enten godkendes eller afvises. Kommissionen forelægger dernæst dette udkast for Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis denne komite godkender forslaget, godkender Kommissionen den endegyldigt, eller det sendes til vurdering i Ministerrådet. Hvis Ministerrådet ikke udtaler sig om forslaget inden for en frist på 3 måneder, eller hvis det ikke er muligt at skabe kvalificeret flertal for eller imod, godkender Kommissionen forslaget.

Tilladelse til markedsføring er gyldig i ti år og kan fornyes.

Mærkning

Fødevareprodukter, der indeholder GMO, skal mærkes tilsvarende. Mærkningen skal tydeligt vise betegnelsen "genetisk modificeret" eller "produkt fremstillet af genmodificeret [organismens betegnelse]".

Fødevareprodukter, som indeholder GMO i et forhold på mindre end 0,9 % af hver ingrediens, skal ikke mærkes som GMO, forudsat at forekomsten af de genmodificerede organismer er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.

Alle genmodificerede organismer og deres afledte produkter til fødevarer skal overholde mærkningsbetingelserne i denne forordning, såvel som dem, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporing og mærkning af GMO.

Grænseværdi for utilsigtet forekomst af GMO

Det er vanskeligt at undgå forekomsten af GMO i traditionelle afgrøder. Minimale spor af GMO i fødevareprodukter tolereres, såfremt forekomsten af dem er utilsigtet, eller hvis den skyldes en teknisk uundgåelig forurening under dyrkning, høst, transport eller forarbejdning.

Det påhviler avleren at godtgøre over for myndighederne, hvorledes forekomsten af GMO i et fødevareprodukt kan være utilsigtet eller teknisk uundgåeligt.

Kontekst

Denne forordning harmoniserer lovgivningen om mærkning af GMO ved at ændre eller afskaffe gældende regler.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Frist for gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1829/2003

7.11.2003

18.4.2004

EUT L 268 af 18.10.2003

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelsesdato Frist for gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1981/2006

12.1.2007

-

EUT L 368 af 23.12.2006

Forordning (EF) nr. 298/2008

10.4.2008

-

EUT L 97 af 9.4.2008

Seneste ajourføring: 19.01.2011

Se endvidere

  • Liste over tilladte GMO'er (EN), generel internetside om sundhed og forbrugere
  • Mærkning af GMO (DE) (EN) (FR), generel internetside om sundhed og forbrugere
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top