EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

Andet EF-handlingsprogram for sundhed er baseret på resultaterne fra det tidligere program. Det skal således bidrage til at opnå et højt beskyttelsesniveau for europæiske borgeres sundhed og sikkerhed. Programmet har til formål at forbedre borgernes sundhedssikkerhed, fremme sundheden og udarbejde og formidle viden og information om sundhed. Det erstatter det tidligere program.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013).

RESUMÉ

Programmet for Fællesskabets indsats inden forsundhed (2003-2008), som var det første integrerede program på dette område, har bidraget til en række væsentlige forbedringer på sundhedsområdet.

Den Europæiske Union (EU) bør imidlertid yde en ekstra indsats for at forbedre borgernes sundhed og sikkerhed. Med denne afgørelse indføres således andet EF-handlingsprogram for sundhed for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2013. Programmet er baseret på resultaterne fra det tidligere program, som det afløser, og supplerer og støtter medlemsstaternes politikker.

Dette andet program har følgende tre store mål:

  • forbedring af borgernes sundhedssikkerhed
  • fremme af sundheden, herunder mindskelse af ulighed i sundhed
  • udarbejdelse og formidling af information og viden om sundhed.

Disse målsætninger skal nås ved hjælp af en række forskellige aktioner. Disse aktioner støtter forebyggelsen af de store sygdomme og bidrager til at begrænse deres virkning og er fastlagt i bilaget til afgørelsen.

Finansiering

Finansieringsrammen for programmet er fastsat til 321 500 000 EUR for perioden 2008-2013.

Gennemførelse af programmet

Kommissionen sikrer programmets gennemførelse i nært samarbejde med medlemsstaterne.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer inden for deres respektive kompetenceområder en effektiv gennemførelse af programmet og udvikler mekanismer for at nå programmets mål.

De tilstræber, at data er sammenlignelige, og at systemer til udveksling af sundhedsoplysninger er kompatible. De samarbejder ligeledes med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og andre relevante EU-agenturer.

Under gennemførelsen af programmet sikrer Kommissionen og medlemsstaterne, at personoplysninger beskyttes, og at fortroligheden og sikkerheden af disse oplysninger sikres.

Der udarbejdes en årlig arbejdsplan til gennemførelse af programmet. Heri fastsættes bl.a. de prioriteter og aktioner, der skal gennemføres.

Fælles strategier og aktioner

For at fremme integreringen af sundhedsaspektet i Fællesskabets andre politikker og for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau kan målene gennemføres som fælles aktioner med andre fællesskabsprogrammer og –aktioner.

Tredjelandes deltagelse

Programmet er åbent for deltagelse af:

  • EFTA/EØS-landene (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen
  • tredjelande: lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, lande, der har ansøgt om EU-medlemskab eller er kandidatlande eller tiltrædende lande, og de vestlige Balkanlande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale eller multilaterale aftaler.

Internationalt samarbejde

Samarbejde med tredjelande, der ikke deltager i programmet, og relevante internationale organisationer, som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), fremmes ligeledes.

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af et udvalg ved gennemførelsen af programmet.

Evaluering

Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen en ekstern og uafhængig evalueringsrapport om de opnåede resultater, de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse samt om overensstemmelsen og komplementariteten med andre fællesskabsprogrammer og aktioner. Heri evalueres virkningen af de trufne foranstaltninger. Senest den 31. december 2011 forelægger Kommissionen en meddelelse om programmets videreførelse og senest den 31. december 2015 en ekstern og uafhængig ex-postevalueringsrapport om programmets gennemførelse.

Ophævelse

Denne afgørelse ophæver afgørelse nr. 1786/2002/EF.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato - udløbsdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse nr. 1350/2007/EF[vedtagelse ved fælles beslutningsprocedure COD/2005/0042]

21.11.2007 – 31.12.2013

-

EUT L 301 af 20.11.2007

See also

  • Yderligere oplysninger fås på Europa-Kommissionens netsted "Folkesundhed"

Seneste ajourføring: 08.04.2008

Top