Bestemmelser, der finder anvendelse på bestemte erhvervsgrene
Den Europæiske Union åbner gradvist de nationale markeder for transport, energi, telekommunikation og postvæsen for konkurrence. Liberaliseringen af disse sektorer forøger deres konkurrenceevne, forbedrer deres kvalitet og fremmer adgangen for alle borgere til disse tjenesteydelser til overkommelige priser. Selvom landbrugssektoren er underkastet konkurrencereglerne, skal den følge fællesskabspolitikkens bestemmelser i forbindelse med landbrug og udvikling af landdistrikterne samt de internationale forpligtelser, som er omfattet af aftalen inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO). EU påser, at medlemsstaterne gennemfører og effektivt anvender alle bestemmelser med henblik på en liberalisering af disse sektorer.



