RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Retningslinjer vedrørende anvendelse af artikel 101(3) TEUF (tidligere artikel 81(3) TEF)

Europa-Kommissionen fastlægger vurderingskriterier ifølge artikel 101(3) i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 81(3) i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF)) vedrørende undtagelse for aftaler mellem virksomheder, beslutninger truffet af sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, der er forbudt ifølge artikel 101(1) i TEUF (tidligere artikel 81(1) i TEF).

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse - Retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81(3) [Den Europæiske Unions Tidende nr. C 101 af 27.4.2004].

RESUMÉ

Artikel 101(1) i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 81(1) i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF)) forbyder alle aftaler mellem virksomheder, beslutninger truffet af sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, der kan påvirke handlen mellem landene i Den Europæiske Union (EU), og som har som formål eller resultat at påvirke, begrænse eller forvride konkurrencen. Som undtagelse til denne regel bestemmer artikel 101(3) i TEUF (tidligere artikel 81(3) i TEF), at forbudet ifølge artikel 101(1) i TEUF kan tilsidesættes i tilfælde af aftaler, der bidrager til at forbedre produktion eller distribution af varer eller til at fremme teknisk eller økonomisk fremskridt, og samtidig giver forbrugerne mulighed for at opnå en andel af de resulterende fordele, og som ikke pålægger restriktioner, der er nødvendige for at nå de pågældende målsætninger, og som ikke giver de pågældende virksomheder mulighed for at fjerne konkurrencen i væsentligt omfang for de berørte produkter.

Vurdering ifølge artikel 101 i TEUF foregår i to dele. Første trin er at vurdere, om en aftale mellem virksomheder, der kan påvirke handlen mellem EU-landene, har en konkurrencebegrænsende målsætning eller en faktisk eller mulig konkurrencebegrænsende virkning. Artikel 101(3) i TEUF er udelukkende relevant, når en aftale mellem virksomheder begrænser konkurrencen ifølge ordlyden i artikel 101(1) i TEUF. I tilfælde af ikke-begrænsende aftaler er der ikke behov for at undersøge eventuelle fordele opnået ved aftalen. Kommissionens retningslinjer om vertikale begrænsninger, horisontale samarbejdsaftaler og teknologioverførselsaftaler indeholder omfattende retningslinjer for anvendelse af artikel 101(1) i TEUF ved forskellige typer af aftaler.

Det andet trin, der kun er relevant, når en aftale er fundet konkurrencebegrænsende, er at fastlægge de konkurrencefremmende fordele afledt af aftalen og vurdere, om den konkurrencefremmende virkning kan opveje den konkurrencebegrænsende virkning. Afvejning af den konkurrencebegrænsende og -fremmende effekt foretages udelukkende inden for rammerne fastlagt i artikel 101(3) i TEUF. Nærværende retningslinjer undersøger de fire betingelser i artikel 101(3) i TEUF

  • effektivitetsgevinster
  • fordele for forbrugerne
  • ingen nødvendige begrænsninger
  • ingen udelukkelse af konkurrencen.

De fire betingelser er kumulative, og dermed er det ikke nødvendigt at undersøge yderligere betingelser, når det er konstateret, at én af dem ikke er opfyldt. I de enkelte tilfælde kan det derfor være formålstjenligt at undersøge de fire betingelser i forskellig rækkefølge. I de nærværende retningslinjer betragtes det som praktisk at undersøge den tredje betingelse før den anden, så man tager stilling til nødvendigheden, før fordelene for forbrugerne undersøges. En analyse af forbrugerfordele kræver en afvejning af en aftales negative og positive virkninger for forbrugerne. Den må ikke medtage virkninger af begrænsninger, der allerede ikke er kendt nødvendige, og som følgelig er forbudt ifølge artikel 101 i TEUF.

Artikel 101(3) i TEUF udelukker ikke på forhånd bestemte aftaletyper fra dækningsområdet. Princippet er, at alle begrænsende aftaler, der opfylder de fire betingelser i artikel 101(3) i TEUF er dækket af undtagelsesreglen. Stærkt konkurrencebegrænsende aftaler vil næppe kunne opfylde betingelserne i artikel 101(3) TEUF. Den type begrænsninger er normalt sortlistet i reglerne vedrørende blokundtagelser eller udpeget som alvorlige begrænsninger i Kommissionens retningslinjer og meddelelser. Aftaler af denne type opfylder normalt ikke (mindst) de to første betingelser i artikel 101(3) i TEUF. De skaber hverken objektive økonomiske gevinster eller fordele for forbrugerne.

Nærværense retningslinjer er ikkebindende og påvirker ikke Domstolens og Rettens praksis vedrørende fortolkningen af artikel 101(1) og 101(3) TFEU eller den fortolkning, som EU-domstolene fremover vil tillægge bestemmelserne.

Kontekst

Ifølge artikel 1(1) i Forordning (EF) nr. 1/2003 er aftaler, der omfattes af artikel 101(1) i TEUF, og som ikke opfylder betingelserne i artikel 101(3) i TEUF, forbudt. Ifølge artikel 1(2) i Forordning (EF) nr. 1/2003 er aftaler, der omfattes af artikel 101(1) i TEUF, og som opfylder betingelserne i artikel 101(3) i TEUF, ikke forbudt, uden at det er nødvendigt at træffe nogen forudgående beslutning derom. Sådanne aftaler er gyldige og har retsvirkning fra det øjeblik, hvor betingelserne i artikel 101(3) i TEUF er opfyldt, og så længe dette er tilfældet.

Seneste ajourføring: 21.02.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top