RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Konkurrencemyndighedernes netværk (KMN)

Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder, som arbejder sammen i Det Europæiske Konkurrencenetværk (EKN), opfordres til at arbejde tæt sammen med henblik på at sikre, at konkurrencereglerne gennemføres effektivt inden for Den Europæiske Union.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder [Den Europæiske Unions Tidende C 101 af 27.4.2004].

RESUMÉ

Med Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 skabes et system med parallel kompetence, hvor Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder kan anvende disse artikler. De nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen danner tilsammen et netværk af offentlige myndigheder: De handler i offentlighedens interesse og arbejder nært sammen om beskyttelsen af konkurrencen. Netværket er forum for drøftelse af og samarbejde om gennemførelsen og håndhævelsen af EU's konkurrencepolitik. Netværket betegnes "Det Europæiske Konkurrencenetværk" (EKN).

De nationale konkurrencemyndigheders struktur varierer fra den ene medlemsstat til den anden. I nogle medlemsstater undersøges sagerne af et enkelt organ, som også træffer alle typer afgørelser. I andre medlemsstater er funktionerne delt op på to organer, således at det ene undersøger sagen, og det andet, ofte et nævn, er ansvarligt for sagens afgørelse. Endelig kan afgørelser, hvorved der nedlægges forbud eller pålægges bøder, i visse medlemsstater kun træffes af en domstol. Med forbehold af det almindelige effektivitetsprincip giver artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 medlemsstaterne mulighed for at vælge, hvilke(t) organ(er) de vil udpege som nationale konkurrencemyndigheder, og at fordele opgaverne imellem dem.

Tildeling af beføjelser: en eller flere nationale konkurrencemyndigheder eller Kommissionen

Sager kan også behandles af en eller flere nationale konkurrencemyndigheder, der arbejder sideløbende med Kommissionen.

I de fleste tilfælde vil den myndighed, der modtager en klage eller indleder en procedure på eget initiativ, behandle hele sagen. En myndighed kan anses for at have særlige forudsætninger for at behandle en sag, hvis der foreligger en væsentlig forbindelse mellem overtrædelsen og den pågældende medlemsstats område, således at den fuldt ud kan bringe overtrædelsen til ophør. Omfordeling af en sag vil kun komme på tale ved indledning af proceduren, hvis enten denne myndighed finder, at den ikke har særlige forudsætninger for at behandle sagen, eller hvis andre myndigheder mener, at de også har særlige forudsætninger for at behandle den. Det kan også være hensigtsmæssigt, at en enkelt national konkurrencemyndighed behandler sagen i tilfælde, hvor dette er tilstrækkeligt til at bringe hele overtrædelsen til ophør, selv om flere myndigheder kan anses for at have særlige forudsætninger.

Det kan være hensigtsmæssigt, at to eller tre nationale konkurrencemyndigheder handler parallelt, hvis en aftale eller praksis hovedsagelig har mærkbar indvirkning på konkurrencen i deres respektive områder, og et indgreb fra en enkelt konkurrencemyndigheds side ikke ville være tilstrækkeligt til at bringe hele overtrædelsen til ophør og/eller til at iværksætte passende sanktioner for den. Myndigheder, der behandler en sag parallelt, vil bestræbe sig på at samordne deres arbejde i videst muligt omfang.

Kommissionen har derimod særlige forudsætninger for at behandle sagen, hvis en eller flere aftaler eller former for praksis påvirker konkurrencen i mere end tre medlemsstater. Desuden har Kommissionen særlige forudsætninger for at behandle sagen, hvis denne er nøje knyttet til andre EU-bestemmelser, som Kommissionen har enekompetence til at anvende eller kan anvende mest effektivt, eller hvis der af hensyn til EU's interesser skal vedtages en kommissionsbeslutning for at udvikle EU's konkurrencepolitik, når der opstår nye konkurrencespørgsmål, eller for at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne.

Under alle omstændigheder bør omfordelingen ske hurtigt og effektivt, og den må ikke forsinke de igangværende undersøgelser. I denne forbindelse stilles der i Rådets forordning forslag om følgende samarbejdsmekanismer med henblik på sagsfordeling:

  • oplysninger ved indledning af proceduren. I artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning forpligtes de nationale konkurrencemyndigheder til, når de anvender traktatens artikel 81 eller 82, at underrette Kommissionen, inden de tager det første formelle efterforskningsskridt eller umiddelbart derefter. Det fastsættes desuden, at disse oplysninger kan stilles til rådighed for de øvrige konkurrencemyndigheder. Med denne mekanisme får netværket mulighed for at fastslå, om der er flere procedurer i gang, og tage stilling til eventuelle omfordelingsspørgsmål, så snart en myndighed indleder undersøgelser i en sag.
  • midlertidig eller endelig indstilling af proceduren. Hvis samme aftale eller praksis indbringes for flere konkurrencemyndigheder, fastsætter artikel 13 i Rådets forordning, at en procedure midlertidigt indstilles, eller en klage afvises med den begrundelse, at en anden myndighed behandler eller har behandlet sagen. En national konkurrencemyndighed kan indstille sin procedure midlertidigt eller endeligt, men er ikke forpligtet til at gøre det. Artikel 13 i Rådets forordning kan også anvendes på en del af en klage eller en del af proceduren i en sag og foretage en hensigtsmæssig behandling af den øvrige del. Kommissionen kan også afvise en klage med den begrundelse, at den ikke er i EU's interesse, eller af andre årsager vedrørende klagens art.

Et andet afgørende element i den måde, hvorpå netværket fungerer, er samtlige konkurrencemyndigheders beføjelse til at udveksle og bruge oplysninger, som de har indsamlet med henblik på anvendelse af EF-traktatens artikel 81 eller 82. I artikel 12 i Rådets forordning, fastsættes det, at udveksling af oplysninger ikke blot kan finde sted mellem en national konkurrencemyndighed og Kommissionen, men også mellem konkurrencemyndighederne.

Indledning af procedure

Når medlemsstaternes konkurrencemyndigheder indleder en procedure, underretter de Kommissionen senest 30 dage inden vedtagelsen af en beslutning om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 eller 82, hvorved de kræver en overtrædelse bragt til ophør (artikel 11, stk. 4). De kan ligeledes dele disse oplysninger med andre netværksmedlemmer. Når det derimod er Kommissionen, der indleder en procedure efter artikel 11, stk. 6, i Rådets forordning, fratages de nationale konkurrencemyndigheder deres kompetence til at anvende traktatens artikel 81 og 82. Indledning af en procedure er en officiel handling, der kan ske på et hvilket som helst stadium i Kommissionens undersøgelse af sagen.

Der kan opstå to situationer. For det første kan de nationale konkurrencemyndigheder ikke længere behandle sagen, når Kommissionen er den første konkurrencemyndighed, der indleder en procedure i sagen med henblik på vedtagelse af en beslutning efter Rådets forordning. Den anden situation opstår, når en eller flere konkurrencemyndigheder har meddelt netværket i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning, at de behandler en bestemt sag. I den indledende fordelingsperiode (vejledende periode på to måneder) kan Kommissionen indlede en procedure med de virkninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, i Rådets forordning, når den har rådført sig med de pågældende myndigheder.

Efter fordelingsfasen vil Kommissionen principielt kun anvende artikel 11, stk. 6, i Rådets forordning, hvis en af følgende situationer opstår:

  • Deltagere i netværket påtænker at vedtage indbyrdes modstridende beslutninger i samme sag
  • deltagere i netværket påtænker at vedtage en beslutning, som er klart i strid med fast retspraksis
  • deltagere i netværket forhaler procedurerne i sagen urimeligt
  • der er behov for at vedtage en kommissionsbeslutning for at udvikle EU's konkurrencepolitik, især når det samme konkurrencespørgsmål opstår i flere medlemsstater, eller for at sikre en effektiv håndhævelse
  • den eller de pågældende nationale konkurrencemyndigheder har intet at indvende.

Hvis en national konkurrencemyndighed allerede behandler en sag, vil Kommissionen give den pågældende myndighed og de øvrige deltagere i netværket en skriftlig begrundelse for anvendelsen af artikel 11, stk. 6, i Rådets forordning. Kommissionen vil i god tid underrette netværket om, at den agter at anvende artikel 11, stk. 6, i Rådets forordning, så deltagerne vil have mulighed for at anmode om et møde i det rådgivende udvalg. Det rådgivende udvalg er det forum, hvor eksperter fra de forskellige konkurrencemyndigheder drøfter konkrete sager og generelle spørgsmål om EU's konkurrenceregler. Det rådgivende udvalg høres efter anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstat.

Med henblik på at sikre mest muligt samarbejde skal netværksmedlemmerne underrette hinanden og eventuelt drøfte beslutninger om afvisning af klager, beslutninger om indstilling af procedurer eller beslutninger om midlertidige forholdsregler. Dette samarbejde omfatter også muligheden for at udføre undersøgelser. I henhold til artikel 22, stk. 2, i Rådets forordning, kan Kommissionen anmode en national konkurrencemyndighed om at gennemføre en kontrolundersøgelse på sine vegne.

Ansøgernes stilling, når de påberåber sig regler for favorabel behandling

Kommissionen mener, at det er i EU's interesse at sikre virksomheder, der samarbejder med den ved undersøgelsen af kartelovertrædelser, en favorabel behandling. Da der ikke eksisterer noget harmoniseret system for favorabel behandling på europæisk plan, er det i ansøgerens interesse at indgive ansøgning herom til alle konkurrencemyndigheder, der kan anses for at have særlige forudsætninger for at behandle den pågældende overtrædelse. Hvis en national konkurrencemyndighed behandler en sag, der er blevet indledt som følge af en ansøgning om favorabel behandling, underretter den Kommissionen derom og stiller oplysningerne til rådighed for de øvrige netværksdeltagere i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning. Med undtagelse af visse særlige tilfælde vil oplysninger, som en ansøger om favorabel behandling fremsætter frivilligt, kun blive videregivet til en anden deltager i netværket i henhold til artikel 12 i Rådets forordning med ansøgerens samtykke.

Sammenhæng

Denne meddelelse erstatter Kommissionens meddelelse af 15. oktober 1997 om samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder ved behandling af sager, der henhører under EF-traktatens artikel 81 og 82(24).

Seneste ajourføring: 17.05.2011

Se endvidere

  • Yderligere oplysninger findes på Konkurrencemyndighedernes netværks netsted (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top