RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser

Den nye forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, som trådte i kraft den 1. maj 2004 samtidig med udvidelsen af Den Europæiske Union (EU), betyder en dybtgående revision af referencelovgivningen. Ved at styrke princippet om "et enkelt kontor" (one-stop-shop) opmuntrer forordning (EF) nr. 139/2004 til effektiv deltagelse fra de nationale konkurrencemyndigheders side og forenkler anmeldelses- og undersøgelsesproceduren.

DOKUMENT

Rådets forordning nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EU-fusionsforordningen") (EØS-relevant tekst).

RESUMÉ

Baggrund

Selv om de resultater, der er opnået med anvendelsen af forordning nr. 4064/89 generelt må anses for positive, viser 12 års erfaring med anvendelse af forordningen og den debat, som grønbogen fra 2001 (DE) (EN) (ES) (FR) rejste, at systemet kan forbedres.

Fusionsforordningen fra 1989 byggede på "one-stop-shop"-princippet om, at Kommissionen som eneste kontrolinstans udøver kontrol over enhver stor, grænseoverskridende fusion. I den nye forordning er det på den anden side "subsidiaritetsprincippet", der gælder, nemlig at det er den bedst placerede retlige myndighed, der er kompetent med hensyn til at undersøge en given fusion. Dog skal det fortsat undgås, at en fusion skal anmeldes til flere forskellige konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union (EU).

Forordningen finder anvendelse på alle "fusioner med EU-dimension". Der anses at foreligge en "fusion", når en ændring af kontrolforholdene på et varigt grundlag beror på at:

  • to eller flere hidtil uafhængige virksomheder eller dele af virksomheder sammensmeltes til én virksomhed, eller
  • en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst en virksomhed, eller flere virksomheder direkte eller indirekte erhverver kontrollen over en eller flere andre virksomheder.

Flere fusionstransaktioner, der betinger hinanden indbyrdes eller er snævert forbundne, antages at udgøre én og samme fusion.

En fusion har "EU-dimension", når:

  • alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning på verdensplan, der overstiger 5 mia. EUR
  • mindst to af de deltagende virksomheders samlede omsætning i EU hver især overstiger 250 mio. EUR, medmindre hver af de deltagende virksomheder har over to tredjedele af deres samlede omsætning på EU-plan i ét og samme EU-land.

En fusion, der ikke når op over disse tærskler, har alligevel EU-dimension:

  • når alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning på verdensplan, der overstiger 2,5 mia. EUR
  • når alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning i hver af mindst tre EU-lande, der overstiger 100 mio. EUR
  • når mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet omsætning i hver af mindst tre EU-lande, der overstiger 25 mio. EUR, og
  • når mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet omsætning i EU, der overstiger 100 mio. EUR, medmindre hver af de deltagende virksomheder har over to tredjedele af deres samlede omsætning på EU-plan i ét og samme EU-land.

Anmeldelsesproceduren - virksomheder og personer

Ifølge den generelle regel skal fusioner med EU-dimension anmeldes til Kommissionen, før de gennemføres, og så snart fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet. I forordningen gives der i forsøget på at rationalisere fristerne for anmeldelse af fusioner til Kommissionen imidlertid mulighed for at anmelde fusionen inden indgåelsen af en bindende aftale, hvormed fristen på en uge for indgivelse af anmeldelse efter aftalens indgåelse bortfalder. Det vil ikke blot gøre systemet mere fleksibelt, men også lette samordningen af fusionsundersøgelserne med andre retssystemer.

Med sigte på samordning mellem de kompetente nationale myndigheder giver forordningen mulighed for, at de omhandlede personer eller virksomheder kan indsende en begrundet erklæring til Kommissionen før anmeldelsen af fusionen. Denne procedure med forudgående anmeldelse giver parterne mulighed for at påvise over for Kommissionen, at den foreslåede fusion, selv om den fører til en fusion af grænseoverskridende dimensioner, påvirker konkurrencen på markedet i et EU-land. Hvis det af den begrundede erklæring berørte EU-land inden for en frist af femten arbejdsdage efter modtagelsen af den begrundede erklæring ikke erklærer sig uenig i anmodningen om henvisning af sagen, har Kommissionen 25 arbejdsdage at regne fra modtagelsen af den begrundede erklæring til at henvise hele eller en del af sagen til de kompetente myndigheder i dette EU-land med henblik på anvendelse af landets nationale konkurrencelovgivning.

Samme procedure gælder, når en person eller en virksomhed ønsker at henlede Kommissionens opmærksomhed på de grænseoverskridende virkninger, som en fusion uden EU-dimension kan få på EU-plan.

Igangsættelse af proceduren – Kommissionen

Efter modtagelse af en anmeldelse har Kommissionen flere forskellige beslutningsbeføjelser til at igangsætte proceduren, gennemføre undersøgelser og iværksætte sanktioner. Først og fremmest konstaterer Kommissionen i forbindelse med en beslutningsprocedure, om:

  • den anmeldte fusion er omfattet af denne forordning
  • fusionen er forenelig med fællesmarkedet og om
  • fusionen rejser alvorlig tvivl om dens forenelighed med fællesmarkedet.

En fusion med EU-dimension kan i princippet hverken gennemføres, før den er anmeldt, eller før der er gået tre uger efter anmeldelsen. Hvis en fusion derimod allerede er gennemført og erklæres uforenelig med fællesmarkedet, kan Kommissionen påbyde de deltagende virksomheder at ophæve fusionen eller vedtage enhver egnet foranstaltning for at genoprette den situation, der bestod før fusionens gennemførelse.

Kommissionen kan ligeledes pålægge foreløbige foranstaltninger, når den konstaterer, at en anmeldt fusion, selv om den falder ind under denne forordning, ikke giver anledning til alvorlig tvivl om foreneligheden med fællesmarkedet, eller når en simpel ændring vil være nok til at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet.

For at sikre overholdelse af forordningen har Kommissionen beføjelse til at iværksætte følgende sanktioner:

  • Bøder: Kommissionen kan pålægge en virksomhed bøder på op til 1 % af virksomhedens samlede omsætning, når den forsætligt eller uagtsomt giver urigtige, forvanskede eller ufuldstændige oplysninger eller undlader at give oplysninger inden for den fastsatte tidsfrist. Kommissionen kan også pålægge bøder, når virksomheden har brudt de segl, der er anbragt i forbindelse med en kontrolundersøgelse.
    Kommissionen har mulighed for at pålægge bøder på op til 10 % af virksomhedens samlede omsætning, når den forsætligt eller uagtsomt undlader at anmelde en fusion før dens gennemførelse eller gennemfører en fusion i strid med bestemmelserne i denne forordning eller med en beslutning, som Kommissionen har truffet.
  • Tvangsbøder: Kommissionen kan pålægge tvangsbøder på op til 5 % af virksomhedens gennemsnitlige daglige omsætning pr. arbejdsdags forsinkelse i forhold til den af Kommissionen fastsatte dato i beslutningen om oplysninger, kontrolundersøgelse og lignende.

Et rådgivende udvalg sammensat af repræsentanter for EU-landenes myndigheder høres af Kommissionen forud for enhver beslutning om forenelighed, uforenelighed eller fastsættelse af bøder eller tvangsbøder. EU-Domstolen kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.

Henvisningsproceduren - Kommissionen og EU-landenes kompetente myndigheder

For at sikre at den kompetente myndighed er den myndighed, der er bedst placeret med hensyn til at undersøge en given fusion, er der sket en forenkling af proceduren for henvisning til EU-landenes kompetente myndigheder.

Hidtil har identificeringen af fusioner med grænseoverskridende virkninger været sikret ved anvendelsen af omsætningskriteriet og "3+-systemet" (dvs. enekompetence til EU, når alle de berørte EU-lande eller mindst tre af dem anmoder om henvisning). Disse to kriterier, der ret hurtigt kan afdække, om en given fusion falder ind under EU-landenes eller Kommissionens kompetence, har vist sig at være utilstrækkelige. Med forordningen indføres derfor et nyt kriterium for henvisning til EU-landenes kompetente myndigheder.

Ifølge denne fremgangsmåde kan EU-landet inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af kopien af anmeldelsen på eget initiativ eller på Kommissionens opfordring erklære, at en fusion i betydelig grad hæmmer en effektiv konkurrence på et marked i landet. Det pågældende produkt- eller servicemarked skal kunne anses for at være et særskilt marked uden for så vidt at udgøre en væsentlig del af fællesmarkedet. Kommissionen har en frist på 65 arbejdsdage at regne fra anmeldelsen af fusionen til at træffe beslutning om selv at behandle sagen i overensstemmelse med forordningen eller at henvise hele sagen eller en del af denne til det pågældende EU-lands kompetente myndigheder (hvis der ikke træffes beslutning, anses sagen for at være henvist til det pågældende EU-land).

Omvendt er det muligt, at et EU-land anmoder Kommissionen om at undersøge enhver fusion, som, selv om der ikke er tale om nogen EU-dimension, hæmmer handelen mellem EU-lande og truer med at påvirke konkurrencen i betydelig grad på det eller de EU-landes territorium, som har fremsat anmodningen. Kommissionen underretter på sin side EU-landenes kompetente myndigheder og de pågældende virksomheder og giver en frist på 15 arbejdsdage, for at ethvert andet EU-land kan tilslutte sig den oprindelige anmodning. Hvis Kommissionen herefter inden 10 arbejdsdage ikke har truffet beslutning om henvisning eller afslag på henvisning, anses den for at have truffet en beslutning i overensstemmelse med anmodningen.

Med denne forordning ophæves forordning (EØF) nr. 4064/89 med virkning fra den 1. maj 2004.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 139/2004

1.4.2004

-

EUT L 24, 29.1.2004

Seneste ajourføring: 11.11.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top