RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fritagelsesordning for vertikale leverings- og distributionsaftaler

Visse typer af vertikale aftaler kan forbedre den økonomiske effektivitet i en produktions- eller distributionskæde. Aftalerne muliggør en bedre koordinering mellem kædens virksomheder, hvilket medfører lavere transaktions- og distributionsomkostninger for parterne og sikrer optimering af salgs- og investeringsniveauet. Efter de generelt positive erfaringer med gennemførelsen af forordning nr. 2790/1999 har Kommissionen vedtaget denne nye gruppefritagelsesordning.

DOKUMENT

Kommissionens forordning (EF) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis.

RESUMÉ

Artikel 101(1) i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 81(1) i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF)) forbyder aftaler, der kan påvirke handlen mellem landene i Den Europæiske Union (EU), og som påvirker, begrænser eller forvrider konkurrencen. Aftaler, der skaber tilstrækkelige fordele til at opveje den konkurrencebegrænsende virkning, er undtaget fra forbudet ifølge artikel 101(3) i TEUF (tidligere artikel 81(3) i TEF).

Vertikale aftaler er aftaler vedrørende køb og salg af varer eller tjenesteydelser, der indgås mellem virksomheder, der er placeret på forskellige trin i produktions- eller distributionskæden. Distributionsaftaler mellem producenter og grossister eller detailhandlere er typiske eksempler på vertikale aftaler. Vertikale aftaler, der udelukkende fastsætter pris og mængde for en enkeltstående salgs- og købstransaktion, virker normalt ikke konkurrencebegrænsende. Konkurrencebegrænsning kan dog forekomme, hvis aftalen pålægger leverandør eller køber begrænsninger, for eksempel hvis køberen forpligter sig til ikke at købe konkurrerende mærker. Disse vertikale begrænsninger kan i nogle tilfælde ud over de negative effekter også have positive effekter. De kan for eksempel hjælpe en producent ind på et nyt marked, forhindre situationer, hvor en distributør "lukrerer" på andre distributørers kampagneaktiviteter, eller give en leverandør mulighed for at afskrive en investering foretaget for en konkret kunde.

Om en vertikal aftale i praksis har konkurrencebegrænsende virkning, og om fordelene i det tilfælde opvejer begrænsningerne, vil ofte være afhængigt af markedsstrukturen. Det kræver i princippet en individuel vurdering fra sag til sag. Kommission har imidlertid vedtaget denne forordning (EU) nr. 330/2010, Gruppefritagelsesforordnng, der legitimerer de fleste vertikale aftaler. Gruppefritagelsesforordningen indebærer, at forbudet i artikel 101(1) i TEUF via en gruppefritagelse ikke gælder for vertikale aftaler, der opfylder visse krav. Kommissionen har endvidere udsendt retningslinjer vedrørende vertikale begrænsninger. De beskriver den procedure, der skal følges i tilfælde af vertikale aftaler, der falder uden for gruppefritagelsesforordningen.

Krav ved anvendelse af Gruppefritagelsesforordningen

Gruppefritagelsesforordningen fremsætter en række krav, der skal være opfyldt, for at en konkret vertikal aftale er undtaget fra forbudet i artikel 101(1) i TEUF. Det første krav er, at aftalen ikke må indebære nogen af de alvorlige begrænsninger, der beskrives i Gruppefritagelsesforordningen. Det andet krav fastsætter en markedandelstærskel på 30 % for både leverandører og købere. Og som det tredje stiller Gruppefritagelsesforordningen en række betingelser vedrørende tre specifikke begrænsninger.

Alvorlige begrænsninger

Denne gruppefritagelsesforordning indeholder fem alvorlige begrænsninger, som udelukker en aftale i sin helhed fra fritagelse ifølge forordningen, også selvom leverandørs og købers markedsandele er under 30 %. Alvorlige begrænsninger betragtes som stærkt konkurrencebegrænsende, fordi de kan have negative virkninger over for forbrugerne. I de fleste tilfælde vil de være forbudt, og det anses som usandsynligt, at vertikale aftaler, der indeholder sådanne alvorlige begrænsninger, opfylder betingelserne i artikel 101(3) i TEUF.

Den første alvorlige begrænsning vedrører bindende videresalgspriser: Leverandørerne må ikke fastsætte den (minimums)pris, til hvilken distributørerne kan videresælge deres produkter.

Den anden alvorlige begrænsning vedrører begrænsninger vedrørende det område eller de kunder, som køber må sælge til. Denne alvorlige begrænsning vedrører markedsopdeling efter område eller kundegrupper. Distributører skal frit kunne afgøre, hvor og til hvem de ønsker at sælge. Gruppefritagelsesforordningen indeholder undtagelser til denne regel, der for eksempel kan give virksomheder lov til at drive et eksklusivt eller et selektivt distributionssystem.

Den tredje og fjerde alvorlige begrænsning vedrører selektiv distribution. For det første kan distributører, som er underlagt forbud mod at sælge til uautoriserede forhandlere, ikke pålægges begrænsninger for, hvilke slutbrugere de ønsker at sælge til. For det andet skal de udpegede distributører frit kunne sælge eller købe de omhandlede varer til eller af andre udpegede distributører i netværket.

Den femte alvorlige begrænsning vedrører levering af reservedele: En aftale mellem en producent af reservedele og en køber, der integrerer delene i sine egne produkter, må ikke hindre eller begrænse producentens salg af disse dele til slutbrugere, uafhængige værksteder eller serviceleverandører.

30 % markedsandelstærskel

En vertikal aftale er dækket af denne gruppefritagelsesforordning, hvis både leverandør og køber af en vare eller tjenesteydelse ikke har en markedsandel, der overstiger 30 %. For leverandøren ser man på markedsandelen på det relevante leverancemarked, dvs. det marked, hvor leverandøren sælger de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for anvendelse af gruppefritagelsen. For køber ser man på markedsandelen på det relevante indkøbsmarked, dvs. det marked, hvor køber indkøber de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for anvendelse af gruppefritagelsen.

De udelukkede begrænsninger

Denne forordning finder anvendelse på alle vertikale begrænsninger undtaget ovennævnte alvorlige begrænsninger. Den indeholder dog konkrete betingelser vedrørende tre vertikale begrænsninger:

  • konkurrenceklausuler i kontraktens løbetid
  • konkurrenceklausuler efter kontraktens udløb
  • udelukkelse af specifikke mærker i et selektivt distributionssystem.

Når betingelserne ikke er opfyldt, falder disse vertikale begrænsninger uden for fritagelsen ifølge gruppefritagelsesforordningen. Gruppefritagelsesforordningen vil dog fortsat være gældende for den resterende del af den vertikale aftale, hvis den del kan adskilles (dvs. kan fungere uafhængigt) fra de vertikale begrænsninger, der ikke er omfattet af fritagelse.

Denne forordning er vedtaget ved udløbet af forordning nr. 2790/1999.

REFERENCER

DokumentIkrafttrædelsesdato – UdløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning nr. 330/2010

1.6.2010 – 31.5.2022

-

EUT L 102 af 23.4.2010

Seneste ajourføring: 24.11.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top