RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


EU's budget (2014-2020)

Europa-Kommissionen fremsætter forslag til EU's budgetramme for perioden 2014-2020 med den målsætning at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De initiativer, der foreslås finansieret, skal bidrage til indfrielse af målsætningerne i strategien Europa 2020 og etablering på længere sigt af et egentligt EU-budget.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 29. juni 2011 — Et budget for Europa 2020 [KOM(2011) 500 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Denne meddelelse beskriver det kommende budget for Den Europæiske Union (EU) for perioden 2014-2020 baseret på Europa 2020-strategien. Budgetrammen skal gøre det muligt at:

  • finansiere fælles politikker, f.eks. den fælles landbrugspolitik (FLP)
  • støtte udviklingen i de svageste regioner som et udtryk for solidariteten mellem medlemsstater og regioner
  • finansiere interventioner for at færdiggøre det indre marked
  • sikre synergier og storstilede besparelser ved at fremme samarbejdet og fælles løsninger på problemer på områder såsom forskning, innovation i verdensklasse og retlige anliggender
  • reagere på vedvarende og nye udfordringer, som kræver en fælles tværeuropæisk strategi, f.eks. hvad angår miljøet, klimaændringer, humanitær bistand, ændringer i befolkningsudviklingen og kultur.

En budgetramme med fokus på forskning, innovation og teknologisk udvikling

EU står over for et betydeligt problem med manglende innovation, som det er nødvendigt at løse, hvis EU skal konkurrere med andre udviklede økonomier og nye vækstøkonomier. EU halter bagud på områderne innovation og forskning. Udfordringen består i at fremme øgede investeringer inden for forskning og udvikling i hele EU, således at investeringerne kommer til at udgøre 3 % af BNP.

Derfor foreslår Kommissionen, at der afsættes 80 mia. EUR til perioden 2014-2020 til den fælles strategiramme for forskning og innovation, der understøttes af strukturfondene.

Et budget med fokus på solidaritet og investeringer med henblik på bæredygtig vækst og beskæftigelse

Samhørighedspolitikken er et vigtigt udtryk for solidariteten med fattigere og svagere regioner i EU. Samhørighedspolitikken spiller også en vigtig rolle i forbindelse med virkeliggørelsen af målene i Europa 2020-strategien i hele EU. Kommissionen foreslår, at der indføres en ny kategori af regioner – "overgangsregioner" - der skal omfatte alle regioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 og 90 % af gennemsnittet i EU-27.

Arbejdsløshed og vedvarende stor fattigdom kræver en indsats på EU-plan og på nationalt plan. Derfor spiller Den Europæiske Socialfond (ESF) en fremtrædende rolle. ESF skal suppleres af en række instrumenter såsom PROGRESS-programmet og EURES-netværket.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 376 mia. EUR til udgifter til instrumenter under samhørighedspolitikken fordelt på følgende områder:

  • 162, 6 mia. EUR til regionale konvergensregioner
  • 38,9 mia. EUR til overgangsregioner
  • 53,1 mia. EUR til konkurrencedygtige regioner
  • 11,7 mia. EUR til territorialt samarbejde
  • 68,7 mia. EUR til Samhørighedsfonden.

Netforbindelser i Europa

Et fuldt fungerende indre marked er afhængigt af moderne højeffektive infrastrukturer. Kommissionen har derfor besluttet at fremsætte forslag om oprettelse af en facilitet for netforbindelser i Europa for at fremme et indre marked for alle i EU.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 40 mia. EUR til faciliteten for netforbindelser i Europa, der skal suppleres af yderligere 10 mia. EUR, der er øremærket til relaterede transportinvesteringer inden for Samhørighedsfonden. Dette beløb fordeles på tre forskellige sektorer:

  • 9,1 mia. EUR til energisektoren
  • 31,6 mia. EUR til transport
  • 9,1 mia. EUR til IKT.

En ressourceeffektiv fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik skal sikre en bæredygtig landbrugssektor i Europa ved at øge sektorens konkurrenceevne, sikre en passende og sikker fødevareforsyning, bevare miljøet og landskaber, samtidig med at landmændene sikres en rimelig levestandard. Ved at foreslå ændringer af finansieringen af den fælles landbrugspolitik får Kommissionen den til i højere grad at blive en del af Europa 2020-strategien. Fremover vil landbrugsbudgettet også støtte en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, klimaindsatsen og en afbalanceret territorial udvikling i hele EU.

De to grundpiller i den fælles landbrugspolitiks struktur vil blive bevaret. Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil derfor omfatte en grønnere og mere rimelig fordelt første søjle og en anden søjle, hvor der fokuseres mere på konkurrenceevne og innovation, klimaændringer og miljø. Kommissionen foreslår følgende ændringer:

  • at gøre de direkte betalinger grønnere
  • konvergens, hvad angår betalinger
  • et loft over størrelsen af de direkte betalinger.

Kommissionen foreslår følgende tildelinger:

  • 281,8 mia. EUR til første søjle i den fælles landbrugspolitik
  • 89,9 mia. EUR til udvikling af landdistrikterne.

Disse midler vil blive suppleret af yderligere 15,2 mia. EUR fordelt på følgende sektorer:

  • 4,5 mia. EUR til forskning og innovation
  • 2,2 mia. EUR til fødevaresikkerhed
  • 2,5 mia. EUR til fødevarebistand til de dårligst stillede
  • 3,5 mia. EUR i en ny reserve til kriser i landbrugssektoren
  • Op til 2,5 mia. EUR til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Investering i menneskelig kapital

Europa 2020-strategien har som overordnet mål, at flere skal have en højere uddannelse, og at antallet af unge, der forlader skolen tidligt, skal nedbringes. Samtidig prioriteres EU-midler til kultur og mediaaktiviteter.

På nuværende tidspunkt er programmerne og instrumenterne til indfrielse af målsætningerne imidlertid for opsplittede. Kommissionen foreslår derfor et enkelt integreret program for almen og faglig uddannelse og unge.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 15,2 mia. EUR til området almen og faglig uddannelse og 1,6 mia. EUR til kulturområdet. Finansieringen vil blive suppleret af strukturfondene.

Tackle udfordringerne i forbindelse med indvandring

Politikkerne på områderne sikkerhed, indvandring og forvaltning af de ydre grænser, har i de senere år fået stadig større betydning. Det er et af de områder, hvor der i medfør af Lissabontraktaten er sket store ændringer. Kommissionen foreslår i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme (FFR) at forenkle udgiftsinstrumenternes struktur ved at mindske antallet af programmer til en tosøjlet struktur med to fonde:

  • en indvandrings- og asylfond
  • en fond for den indre sikkerhed.

Derudover foreslår Kommissionen, at der bevilges 8,2 mia. EUR til området "Indre anliggender" og 455 mia. EUR til "Civilbeskyttelse og EU's katastrofeberedskabskapacitet".

EU som global partner

Det er vigtigt, at EU spiller en fremtrædende rolle globalt og skaber et område med stabilitet, velstand og demokrati i dets nabolande. EU ønsker at styrke det strategiske samarbejde med andre lande, og der vil inden for rammerne af udviklings- og samarbejdsinstrumentet blive oprettet et tværafrikansk instrument. EU ønsker ligeledes at bidrage til demokratiseringsprocesserne i de arabiske lande.

Kommissionen finder ikke, at endnu en større ændring af lovgivningen vedrørende de eksterne relationer er nødvendig. Kommissionen foreslår, at der bevilges 70 mia. EUR i tidsrummet 2014-2020 til traditionelle eksterne instrumenter.

Derudover uden for FFR:

  • Den Europæiske Udviklingsfond (AVS-landene): 30 mia. EUR
  • Den Europæiske Udviklingsfond (oversøiske lande og territorier): 321 mio. EUR
  • Global klima- og biodiversitetsfond
  • Nødhjælpsreserven: 2,5 mia. EUR.

Poster med særlig status

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) (EN) (FR) finansieres uden for EU-budgettet på grund af dens særstatus, ligesom projekter som ITER og det europæiske jordovervågningsprogram (GMES), hvor omkostningerne er for store til at blive dækket udelukkende over EU-budgettet.

Forenkling for at skabe bedre resultater

EU's nye budgetramme skal opfylde en række krav om forenkling. Derfor har Kommissionen besluttet at mindske antallet af særskilte programmer og instrumenter. Komplekse programmer, der ikke har været vellykkede, vil enten blive omformet, så de bliver enklere og mere effektive, eller de vil ikke blive fortsat.

En anden måde at forenkle forvaltningen af programmer på er ved at placere dem under en enkelt ramme med fælles regler og begrænse undtagelserne eller de særlige kendetegn til et minimum. Kommissionen foreslår, at de tre hovedfinansieringskilder for forskning og innovation samles inden for en enkelt fælles strategisk ramme for forskning og innovation. Hvad angår midler, der er omfattet af delt forvaltning, vil en fælles strategisk ramme erstatte den nuværende strategi, hvor der fastsættes strategiske retningslinjer for de forskellige instrumenter.

Kommissionen foreslår også, at muligheden for i højere grad at anvende eksisterende gennemførelsesorganer anvendes for at levere tjenester af højere kvalitet.

Kommissionen er opmærksom på presset på medlemsstaternes budgetter og besparelserne i de nationale offentlige udgifter til administration og har besluttet at foreslå, at personalet i hver institution/tjeneste, agentur og andre organer som en del af næste FFR reduceres med 5 %.

Kommissionen foreslår ligeledes at ændre de fem instrumenter uden for den finansielle ramme:

  • Nødhjælpsreserven (DE) (EN) (FR)
  • Fleksibilitetsinstrumentet (DE) (EN) (FR)
  • Solidaritetsfonden (DE) (EN) (FR)
  • Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (DE) (EN) (FR)
  • nyt instrument med henblik på krisesituationer i landbruget.

Konklusion

Kommissionen foreslår i ledsagende retsakter en forordning om vedtagelse af en ny flerårig finansiel ramme, en interinstitutionel aftale om budgetanliggender og forsvarlig finansiel forvaltning og en afgørelse om egne indtægter (med de relevante gennemførelsesbestemmelser).

Inden udgangen af 2011 vil strategien i denne meddelelse blive nærmere fastsat i forslag til retsakter vedrørende udgiftsprogrammer og instrumenter på de enkelte politikområder.

TILHØRENDE RETSAKTER

Forslag til Rådets forordning af 29. juni 2011 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 [KOM(2011) 398 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Forslag til Rådets afgørelse af 29. juni 2011 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter [KOM(2011) 510 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 03.10.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top