RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Direktivet om audiovisuelle tjenester uden grænser

Arkiv

Ajourføringen af direktivet om fjernsyn uden grænser tager sigte på at tilpasse og modernisere de eksisterende regler. Hovedformålet med ajourføringen er at holde trit med den teknologiske udvikling og ændringerne i markedsstrukturerne på det audiovisuelle område. Desuden er det hensigten at lette regelbyrden for udbyderne af audiovisuelle tjenester og gøre det lettere at finansiere europæisk audiovisuelt indhold.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed

RESUMÉ

Direktivet om audiovisuelle tjenester er en ajourføring af direktivet om fjernsyn uden grænser, som blev vedtaget i 1989 og ændret første gang i 1997. Formålet er at modernisere, smidiggøre og forenkle reglerne for audiovisuelt indhold.

Kommissionen foreslår en revision baseret på en ny definition af audiovisuelle tjenester, som er uafhængig af den anvendte transmissionsteknik.

"Lineære og "ikke-lineære" tjenester

I det nye direktiv defineres "audiovisuelle tjenester" ved at skelne mellem:

  • lineære tjenester *, dvs. traditionelt fjernsyn, internet og mobiltelefoni, som modtages passivt, og
  • ikke-lineære tjenester *, dvs. selvvalgstjenester, hvor brugerne selv vælger, hvad de vil se og hvornår (f.eks. tv on-demand).

I overensstemmelse med denne skelnen vil direktivet:

  • modernisere og forenkle reglerne for de lineære tjenester
  • indføre minimumskrav for de ikke-lineære tjenester, bl.a. for at beskytte mindreårige (castellanodeutschenglishfrançais) forhindre tilskyndelse til had på grund af race og forbyde skjulte reklamer *.

Alle tjenester skal følge princippet om oprindelsesland og vil således kun være underkastet reglerne i det land, hvor udbyderne er etableret. Fordelene ved dette princip udvides således til også at gælde de ikke-lineære tjenester, hvilket vil give dem de bedste vilkår for kommerciel succes.

En ny procedure i to etaper vil gælde i tilfælde, hvor udbydere i andre medlemsstater synes at omgå strengere regler i modtagerlandet. Der indledes en dialog mellem medlemsstaterne, og hvis denne ikke fører til et resultat, går Kommissionen ind og vurderer om de foranstaltninger, som modtagerlandet har foreslået, er forenelige med fællesskabsretten.

Opblødning af reklamereglerne

Direktivet vil forenkle og smidiggøre reglerne om reklameindslag. Det vil også tilskynde til selvregulering og samregulering på området.

Det foreslås, at det nuværende loft på tre timers reklame om dagen afskaffes. Kommissionen har bibeholdt en grænse på 12 minutter pr. time, som skal gælde enhver form for reklame, for at undgå en stigning i den samlede reklamemængde.

I stedet for regelen om et interval på mindst 20 minutter mellem reklameafbrydelser giver det nye direktiv udbyderne mulighed for at selv at vælge, hvornår de vil bringe reklameindslag i udsendelserne.

Dog må spillefilm, børneudsendelser samt nyheds- og aktualitetsudsendelser kun afbrydes en gang i hver periode på 35 minutter.

Direktivet tillader de nye reklameformer (castellanodeutschenglishfrançais) som f.eks. brug af delt skærm, virtuel reklame og interaktiv reklame.

Et klart juridisk regelsæt for "produktplacering"

Direktivet definerer klart begrebet "produktplacering" * og indfører et klart juridisk regelsæt på området. Produktplacering hentyder til, at skuespillere i film bevidst anvender produkter af et bestemt mærke.

Kommissionen vil tillade produktplacering på betingelse af, at dette klart tilkendegives ved udsendelsens start. Dog vil produktplacering fortsat være forbudt i nyheds- og aktualitetsudsendelser og børneprogrammer.

Mediemangfoldighed

Med hensyn til mediemangfoldighed gælder tre typer foranstaltninger:

  • hver medlemsstat skal sikre, at det nationale organ, som skal stå for direktivets gennemførelse, forbliver uafhængigt
  • tv-selskaberne skal have ret til at bringe korte uddrag af begivenheder, hvortil der er knyttet enerettigheder, og dette skal ske på ikke-diskriminerende vilkår
  • der skal gøres en indsats for at fremme indhold produceret af uafhængige tv-produktionsselskaber (dette indgår allerede i det tidligere direktiv om fjernsyn uden grænser).

Fremme af den kulturelle mangfoldighed

Fremme af den kulturelle mangfoldighed har at gøre med fastsættelse af kvoter for det indhold, som tv-spredningsselskaberne og andre udbydere bringer. Direktivet fastholder EU's engagement over for europæiske audiovisuelle produktioner ved at gøre det muligt for medlemsstaterne at pålægge tv-radiospredningsorganerne kvoter for indholdet, som favoriserer europæiske produktioner, i tilfælde hvor dette er muligt. Reglerne omkring kvoter er fleksible og fungerer uden problemer. Medlemsstaterne overholder kvoterne, og det har været med til at fremme en uafhængig, europæisk produktion af medieindhold.

Kontekst

Moderniseringen af EU-reglerne for de audiovisuelle tjenester skal ses i sammenhæng med Kommissionens ønske om "at lovgive bedre (DE) (EN) (FR)." Den indgår også i initiativet i2010 - Et informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse, som Kommissionen lancerede i juni 2005.

Dokumentets nøglebegreber
  • Lineær tjeneste: audiovisuel tjeneste, som modtages passivt, som f.eks. traditionelt fjernsyn, internet og mobiltelefoni ("push"-indhold).
  • Ikke-lineær tjeneste: audiovisuel tjeneste, som ikke er programsat, og som brugeren selv vælger, f.eks. tv "on demand" ("pull"-indhold).
  • Skjult reklame: mundtlig eller visuel henvisning under et program til produkter og tjenesteydelser eller til et navn, mærke eller aktiviteter, når dette gøres bevidst og i reklameøjemed af tv-radiospredningsselskabet og vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til formålet med henvisningen. En sådan henvisning anses f.eks. for at være tilsigtet, når den foretages mod vederlag eller lignende modydelse.
  • Produktplacering: enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, som viser eller henviser til et produkt, en ydelse eller et mærke i forbindelse med en audiovisuel tjeneste, som regel mod betaling eller anden modydelse.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædenGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2007/65/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/2005/0260]19.12.200719.12.2009EUT L 332 af 18.12.2007

TILHØRENDE DOKUMENTER

DIREKTIVET OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER

Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed [EFT L 298 af 17.10.1989].

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed [EFT L 202 af 30.7.1997].

ÆNDRINGER AF DIREKTIVET OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER

Kommissionens fortolkningsmeddelelse om visse aspekter ved bestemmelserne i direktivet om "fjernsyn uden grænser" i forbindelse med tv-reklamer [EUT C 102 af 28.4.2004].

Kommissionens meddelelse af 15. december 2003 om "Den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område" [KOM(2003) 784 endelig udg. - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Seneste ajourføring: 05.03.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top