RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 9 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Slovenien

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997) 2010 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1998) 709 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 512 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 712 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 701 endelig - SEK(2001) 1755 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1411 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens opfølgningsrapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1208 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af juli 1997 skønnede Europa-Kommissionen, at Slovenien skulle være i stand til på mellemlang sigt at opfylde EU-kravene inden for den audiovisuelle sektor, forudsat, at de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger indførtes inden for den forudsete tidshorisont ledsaget af den nødvendige strukturtilpasning.
Rapporten af november 1998 fastslog til gengæld, at der kun var sket små fremskridt inden for den audiovisuelle sektor, og at den slovenske lovgivning ikke var forenelig med EU-retten.
Rapporten fra oktober 1999 understregede de yderst beskedne fremskridt, der havde kunnet konstateres i Slovenien på dette område.
I rapporten fra november 2000 anførtes, at Slovenien ikke havde gjort nogen fremskridt siden 1999.
I rapporten fra november 2001 blev det fastslået, at Slovenien har gjort betydelige fremskridt på det audiovisuelle område. Tilnærmelsen til EU-retten blev vurderet til at have nået et pænt niveau.
I rapporten fra oktober 2002 blev det bemærket det, at Slovenien havde gjort visse fremskridt i retning af at tilnærme sin lovgivning til EU-retten på av-området siden den sidste rapport.
I rapporten fra november 2003 anføres det, at Slovenien i store træk opfylder de forpligtelser og krav, der er et resultat af tiltrædelsesforhandlingerne på av-området.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Formålet med EU-retten vedrørende av-sektoren er, som led i det indre marked, at sikre adgangen til og den frie bevægelighed for audiovisuelle tjenester inden for EU samt at fremme den europæiske programindustri. Direktivet om " fjernsyn uden grænser ", som finder anvendelse på alle tv-radiospredningsorganer, uanset transmissionsmåden (jordbaseret, satellit, kabel), og uanset om organerne er private eller offentlige, omfatter den EU-retten og fastslår de grundlæggende regler for transnational tv-radiospredning. Hovedformålene er:

  • at sikre den frie bevægelighed for tv-programmer i medlemsstaterne
  • at fremme produktionen og distributionen af europæiske audiovisuelle produktioner (gennem bestemmelser om, at et vist minimum af sendetiden skal være forbeholdt europæiske produktioner og programmer produceret af uafhængige producenter)
  • at fastsætte grundlæggende normer for tv-reklame
  • at sikre beskyttelsen af mindreårige og retten til berigtigelse.

Europa-aftalen mellem EU og Slovenien omhandler samarbejde om fremme og modernisering af den audiovisuelle industri og harmonisering af lovgivningsmæssige aspekter af den audiovisuelle politik.

Direktivet om "fjernsyn uden grænser" udgør en del af de foranstaltninger, som de central- og østeuropæiske lande skal vedtage i løbet af fase I som angivet i hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995).

EVALUERING

På det audiovisuelle område er det nationale radio- og fjernsynsråd blevet integreret i den slovenske tele-, radio- og tv-styrelse, der blev oprettet i juli 2001. Det nødvendige materiel og personale må stilles til rådighed for styrelsen og rådet.

Medieloven og en række ændringer af loven om radio og tv, som har til formål at tilpasse den slovenske lovgivning til direktivet om "fjernsyn uden grænser", blev vedtaget henholdsvis i april 2001 og september 2001. Der er blevet vedtaget to dekreter i december 2001: et vedrørende metode og kriterier for opstilling af en liste over de vigtigste begivenheder, som bør transmitteres til offentligheden, og et om opstilling af kriterier og metoder med henblik på en definition af slovenske audiovisuelle værker.

Den slovenske lovgivning er således i høj grad i overensstemmelse med EU-retten på av-området. En vis finpudsning af medielovgivningen er imidlertid nødvendig inden tiltrædelsen, navnlig hvad angår en definition af europæiske audiovisuelle værker og den undtagelse fra forpligtelsen til at sende europæiske værker, som visse lokale og regionale radio/tv-selskaber har opnået. Endvidere er alle gennemførelsesbestemmelserne til medieloven endnu ikke blevet vedtaget.

Der er blevet oprettet en medie- og av-kulturafdeling under kulturministeriet. Den er ansvarlig for overvågning og administrativ kontrol og for udarbejdelse og gennemførelse af lovbestemmelser på medie- og av-området. Den fører kontrol med gennemførelsen af medieloven. Der er imidlertid alt for lidt personale i afdelingen (tre personer og en selvstændig inspektør).

Slovenien ratificerede i juni 1999 den europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn og har ratificeret ændringsprotokollen hertil.

Slovenien har taget skridt til fra 2003 at deltage i fællesskabsprogrammerne Media Plus og Media Uddannelse ( castellano deutsch english français ).

I 2003 er den slovenske lovgivning i store træk bragt i overensstemmelse med EU-retten på av-området. Kommissionen noterer dog, at Slovenien bør tilpasse de foranstaltninger, der har til formål at gennemføre den undtagelse, som visse lokale udbydere har fået. Slovenien bør også forbedre sin administrative kapacitet.

kulturområdet er Slovenien i januar 2002 begyndt at deltage aktivt i programmet Kultur 2000.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 20.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top