RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 9 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Polen

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997) 2002 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1998) 701 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 509 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 709 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001)1752 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002)1408 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens overvågningsrapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1207 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Kommissionen, at forudsat at der gøres en støt indsats for at tilpasse lovgrundlaget, og at dette ledsages af den nødvendige strukturtilpasning inden for industrien, skulle Polen på mellemlang sigt være i stand til at opfylde EU-kravene inden for den audiovisuelle sektor.
Rapporten fra november 1998 bekræftede som helhed denne første vurdering.
I rapporten fra oktober 1999 understreges det derimod, at fremskridtene på området er begrænsede, og det påpeges, at forsinkelserne inden for visse sektorer er foruroligende.
I rapporten fra november 2000 anførtes det, at der var sket fremskridt på mange områder, selv om den polske lovgivning endnu ikke var i fuld overensstemmelse med EU-retten.
I rapporten fra november 2001 anførtes det, at der ikke var gjort mange fremskridt på det audiovisuelle og kulturelle område.
I rapporten fra oktober 2002 blev det bemærket, at der ikke var sket nogen yderligere tilnærmelse af lovgivningen på av-området. Der var heller ikke sket fremskridt, for så vidt angår administrativ kapacitet.
I rapporten fra november 2003 påpeges det, at Polen kun delvist opfylder de forpligtelser, landet under tiltrædelsesforhandlingerne har indgået på av-området. Der er således navnlig fare for, at Polen ikke vil være i stand til at gennemføre EU-retten ved tiltrædelsen, medmindre man hurtigt tager skridt til at indhente forsinkelserne i ændringen af tv- og radiospredningsloven. På det kulturelle område stemmer den polske lovgivning derimod overens med EU-retten.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Formålet med EU-retten vedrørende av-sektoren er, som led i det indre marked, at sikre adgangen til og den frie bevægelighed for audiovisuelle tjenester inden for EU samt at fremme den europæiske programindustri. Direktivet om " fjernsyn uden grænser ", som finder anvendelse på alle tv- og radiospredningsorganer, uanset transmissionsmåden (jordbaseret, satellit, kabel), og uanset om organerne er private eller offentlige, omfatter EU-retten og fastlægger de grundlæggende regler for grænseoverskridende transmission. Hovedformålene er:

  • at sikre den frie bevægelighed for tv-programmer i medlemsstaterne
  • at fremme produktionen og distributionen af europæiske audiovisuelle produktioner (gennem bestemmelser om, at et vist minimum af sendetiden skal være forbeholdt europæiske produktioner og programmer produceret af uafhængige producenter)
  • at fastsætte grundlæggende normer for tv-reklame
  • at sikre beskyttelsen af mindreårige og retten til at kræve berigtigelse.

Europa-aftalen mellem EU og Polen omhandler samarbejde om fremme og modernisering af den audiovisuelle industri og harmonisering af lovgivningsmæssige aspekter af den audiovisuelle politik.

Direktivet om "fjernsyn uden grænser" udgør en del af de foranstaltninger, som de central- og østeuropæiske lande skal vedtage i løbet af fase I som angivet i hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995).

EVALUERING

av-området har en lang række aspekter af den polske lovgivning siden vedtagelsen i 2000 af loven om ændring af tv- og radiospredningsloven været i overensstemmelse med EU-retten. Der skal dog andre ændringer til inden for områderne jurisdiktion, fremme af europæiske og uafhængige produktioner, større begivenheder, definition af europæiske produktioner og princippet om kapitalliberalisering. Lovgivningen på området er endnu ikke vedtaget.

Polen ratificerede i oktober 2000 protokollen til Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn.

Den administrative kapacitet vurderes til i det store og hele at være tilfredsstillende. Polen skal imidlertid styrke det nationale radio- og tv-spredningsråd, bl.a. med henblik på kontrol med overholdelsen af de nye bestemmelser (f.eks. sørge for edb-udstyr til kontrol af de obligatoriske programkvoter). Budgettet for 2001 var blevet drastisk skåret ned på grund af budgetproblemer, men der er sket en budgetforøgelse i 2002.

Et aftalememorandum om Polens deltagelse i fællesskabsprogrammerne Media Plus og Media Uddannelse ( castellano deutsch english français ) blev undertegnet i juni 2002 og træder i kraft den 1. januar 2002.

Kommissionen understreger i rapporten fra 2003, at Polen skal have tilpasset sin rammelovgivning (tv- og radiospredningsloven) på følgende områder: jurisdiktion, definitionen af europæiske produktioner, visse aspekter vedrørende fremme af europæiske og uafhængige produktioner, adgangen til større begivenheder og princippet om liberalisering af kapitalbevægelser. Den administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten på av-området vurderes som helhed at være tilfredsstillende. Det nationale radio- og tv-spredningsråd skal dog styrkes, så det kan føre en effektiv kontrol med overholdelsen af de nye bestemmelser.

Endelig mener Kommissionen, at der er fare for, at Polen ikke vil være i stand til at gennemføre EU-retten ved tiltrædelsen, medmindre man fra polsk side hurtigt tager skridt til at indhente forsinkelsen i ændringen af tv- og radiospredningsloven.

kulturområdet vedtog Associeringsrådet i oktober 2001 en afgørelse om Polens fulde deltagelse i fællesskabsprogrammet Kultur 2000 fra 2001. I Kommissionens rapport fra 2002 gøres der opmærksom på, at der er sket nogle få ændringer, for så vidt angår organisationen af det kulturelle kontaktpunkt, og at der er blevet ansat mere personale. Kontaktpunktet er nu placeret under kulturministeriet. Som Kommissionen nævner i rapporten fra 2003, opfylder Polen kravene for at kunne deltage i fællesskabsaktiviteterne på det kulturelle område.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 13.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top