RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ungarn

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997) 2001 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1998) 700 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(1999) 505 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2000) 705 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001)1748 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002)1404 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens opfølgningsrapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1205 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Ungarn, på baggrund af den fortsatte tilpasning af den ungarske lovgivning, og forudsat at denne ledsagedes af de nødvendige strukturtilpasninger inden for industrien, i løbet af de kommende år skulle være i stand til at opfylde EU-kravene på det audiovisuelle område.
I rapporten af november 1998 fastslog Kommissionen, at der var gjort visse fremskridt, bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af direktivet " Fjernsyn uden grænser " i lovgivningen, men den understregede også, at det var nødvendigt med en særlig indsats for at tilpasse den nationale lovgivning til EU-retten.
I rapporten af oktober 1999 bekræftedes det, at den ungarske lovgivning på det audiovisuelle område i vid udstrækning var tilpasset EU-retten. Der blev imidlertid ikke konstateret nogen fremskridt siden rapporten fra november 1998.
I rapporten af november 2000 anførtes det, at der ikke var sket store fremskridt på det audiovisuelle område i løbet af 2000.
I rapporten af november 2001 anførte Europa-Kommissionen, at der ikke kunne noteres nogen fremgang med hensyn til den audiovisuelle sektor, mens landet på det kulturelle område fortsatte med at forberede sin deltagelse i fællesskabsaktioner.
I rapporten af oktober 2002 blev det understreget, hvilke betydelige fremskridt Ungarn havde gjort for at tilpasse sin lovgivning til fællesskabsbestemmelserne på av-området.
I rapporten af november 2003 anføres det, at Ungarn delvist opfylder de krav, der er fastsat for tiltrædelsen på av-området.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Formålet med EU-retten vedrørende av-sektoren er, som led i det indre marked, at sikre adgangen til og den frie bevægelighed for audiovisuelle tjenester inden for EU samt at fremme den europæiske programindustri. Direktivet om " fjernsyn uden grænser ", som finder anvendelse på alle tv- og radiospredningsorganer, uanset transmissionsmåden (jordbaseret, satellit, kabel), og uanset om organerne er private eller offentlige, omfatter EU-retten og fastlægger de grundlæggende regler for grænseoverskridende transmissioner. Hovedformålene er:

  • at sikre den frie bevægelighed for tv-programmer i medlemsstaterne
  • at fremme produktionen og distributionen af europæiske audiovisuelle produktioner (gennem bestemmelser om, at et vist minimum af sendetiden skal være forbeholdt europæiske produktioner og programmer produceret af uafhængige producenter)
  • at fastsætte grundlæggende normer for tv-reklame
  • at sikre beskyttelsen af mindreårige og retten til berigtigelse.

Europa-aftalen mellem EU og Ungarn omhandler samarbejde om fremme og modernisering af den audiovisuelle industri og harmonisering af lovgivningsmæssige aspekter af den audiovisuelle politik.

Direktivet om "fjernsyn uden grænser" udgør en del af de foranstaltninger, som de central- og østeuropæiske lande skal vedtage i løbet af fase I som angivet i hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995).

EVALUERING

Lovgrundlaget for av-sektoren udgøres af loven fra 1996 om radio- og tv-tjenester. Loven gjorde det muligt at ophæve statens monopol på informationsområdet. I henhold til loven oprettedes det nationale radio- og tv-råd, som er ansvarligt for vurderingen af ansøgninger om sendetilladelse, overvågning af medier, programovervågning og kontrolforanstaltninger.

I oktober 1998 vedtog Ungarn en lov om gennemførelse af Europarådets konvention om "grænseoverskridende fjernsyn". Loven gennemfører også EF-direktivet om "fjernsyn uden grænser" i lovgivningen. Det er imidlertid nødvendigt med en indsats for reelt at kunne anvende konventionens bestemmelser, bl.a. med hensyn til transmission via satellit.

Der blev vedtaget en ny medielov i juli 2002. Når loven træder i kraft i sin helhed, er det Kommissionens opfattelse, at fællesskabsbestemmelserne på av-området i det store og hele er blevet gennemført i den ungarske lovgivning. Visse bestemmelser, bl.a. dem om europæiske værker, træder i kraft efter tiltrædelsen. Bestemmelserne om forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, ophæves samtidig. For så vidt angår regler om eneret til transmission, træder de i kraft om et stykke tid, men inden tiltrædelsesdatoen. Der er dog endnu et par punkter, der skal afklares, bl.a. hvad angår europæiske værker.

Lovgivningen på tv-radiospredningsområdet henhører under ministeriet for den nationale kulturarv og justitsministeriet. Regulering af og kontrol med den ungarske av-sektor påhviler det nationale radio- og tv-råd, der har kontrol- og sanktionsbeføjelser. Det drejer sig om et uafhængigt organ, placeret direkte under parlamentet. Det er i øvrigt muligt, at rådet styrkes i forbindelse med vedtagelsen af den nye medielov. Ifølge Europa-Kommissionen ville det være hensigtsmæssigt at øge gennemskueligheden, navnlig for så vidt angår tildeling af frekvenser og fordeling af midler. Der bør ligeledes gøres en indsats, hvad angår redegørelse for av-aktiviteter.

I 2003 understreges det i rapporten fra Kommissionen, at Ungarn stadig mangler at tilpasse sine nationale bestemmelser med hensyn til sprogpolitik. Kommissionen anser den administrative kapacitet, der er nødvendig for at gennemføre EU-retten på av-området, for tilfredsstillende.

kulturområdet har Ungarn siden 2001 deltaget i rammeprogrammet Kultur 2000. Ungarn fortsætter med at tilpasse sine strukturer med henblik på at kunne deltage i fællesskabsaktioner

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 12.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top