RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Direktiv om audiovisuelle medietjenester

Direktivet tager sigte på at skabe en ramme for audiovisuelle medietjenester på tværs af grænserne for at styrke det indre marked for produktion og distribution af programmer og sikre lige konkurrencevilkår.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EØS-relevant tekst).

RESUMÉ

Direktivet fastsætter visse love, forordninger og administrative bestemmelser om udbud og omsætning af audiovisuelle medietjenester.

Hvilke medietjenesteudbydere * berøres heraf?

 Direktivet gælder for medietjenesteudbydere når:

  • udbyderens hovedsæde såvel som de redaktionelle beslutninger om de audiovisuelle medietjenester er beliggende i samme medlemsstat;
  • hovedsædet og de audiovisuelle medietjenester er beliggende i forskellige medlemsstater;
  • tjenesteudbyderen har hovedsæde i én medlemsstat, mens beslutningerne om audiovisuelle medietjenester tages i et tredjeland;
  • tjenesteudbyderen benytter en satellitjordstation, som er beliggende i en medlemsstat;
  • tjenesteudbyderen benytter en satellitkapacitet, som hidrører fra en medlemsstat.

I hvilken udstrækning gælder friheden til at transmittere?

Medlemsstaterne må ikke hindre udsendelsen af audiovisuelle medietjenester, som kommer fra andre medlemsstater, med mindre udsendelserne indeholder voldelige eller pornografiske programmer, som kan virke anstødelige på mindreårige.

Medlemsstaterne kan også begrænse udsendelsen, når de vurderer, at den offentlige orden, sundhed samt sikkerhed eller forbrugerbeskyttelsen bringes i fare.

Hvilke er medietjenesternes forpligtelser?

Medietjenesteudbyderne skal stille følgende oplysninger til rådighed for forbrugerne:

  • tjenestens navn;
  • dens geografiske adresse;
  • dens kontaktoplysninger;
  • de kompetente regulerende eller tilsynsførende organer.

Beskyttelse af mindreårige

For at beskytte mindreårige mod de negative virkninger af pornografiske eller voldelige programmer skal disse, når de udsendes, indledes med en akustisk alarm eller identificeres med et visuelt symbol, som skal vises under hele udsendelsen af programmet.

Tilskyndelse til had

Audiovisuelle medietjenester må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet.

Tilgængelighed af audiovisuelle medietjenester

Udbyderne er forpligtet til at forbedre tilgængeligheden af deres tjenester for syns- og hørehæmmede personer.

Retten til information

Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til at sikre, at visse begivenheder, som de anser som værende af stor vigtighed for samfundet, ikke sendes på en sådan måde, at de unddrages en større del af offentligheden i medlemsstaten. Medlemsstaterne kan oprette en fortegnelse over sådanne begivenheder og etablere iværksættelsesforanstaltninger.

Med henblik på korte nyhedsindslag har ethvert tv-spredningsforetagende, der er etableret i en medlemsstat, ret til at bringe korte uddrag af begivenheder, som transmitteres med eneret, når de er af stor interesse for offentligheden.

Fremme af uafhængige, europæiske programmer

Tv-spredningsvirksomhederne skal anvende mindst 10 % af deres sendetid eller 10 % af deres udsendelsesbudget til europæiske programmer, som kommer fra producenter, som er uafhængige af tv-spredningsvirksomheder, med undtagelse af tid, som anvendes til:

  • nyheder;
  • sportsbegivenheder;
  • spil;
  • reklame;
  • tekst-tv-tjenester;
  • teleshopping.

Hvad angår on-demand audiovisuelle medietjenester, ser medlemsstaterne til, at udbyderne af on-demand audiovisuelle medietjenester fremmer produktion af og adgang til europæiske programmer. Med henblik herpå kan udbyderne af audiovisuelle tjenester bidrage økonomisk til produktionen af europæiske programmer eller reservere en del af eller en fremtrædende plads i deres programkatalog til europæiske programmer.

Audiovisuel kommerciel kommunikation

Udbyderne af medietjenester udbyder en audiovisuel kommerciel kommunikation *. Denne skal overholde visse regler:

  • Den skal være let genkendelig. Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er forbudt.
  • Der må ikke bruges subliminale teknikker.
  • Den må ikke forulempe den menneskelige værdighed.
  • Den må ikke være diskriminerende.
  • Den må ikke tilskynde til adfærd, der kan være skadelig for miljøet.
  • Den må ikke indeholde budskaber om alkoholiske drikke, som er specifikt rettet mod mindreårige.
  • Den må ikke fremme tobaksprodukter.
  • Den må ikke fremme receptpligtige medikamenter eller medicinsk behandling, som skal ordineres af en læge.
  • Den må ikke forårsage moralsk eller fysisk skade på mindreårige.

Visse programmer eller audiovisuelle medietjenester kan være sponsorerede*. I så fald skal de opfylde yderligere krav:

  • De må ikke krænke medieudbyderens redaktionelle uafhængighed.
  • De må ikke anspore direkte til køb eller leje af produkter.
  • Seerne skal informeres om sponsoraftalen.

Produktplacering* kan godkendes under visse omstændigheder og i visse typer programmer.

Tv-reklame og teleshopping

Tv-reklame og teleshopping skal kunne skelnes fra redaktionelt indhold ved hjælp af optiske, akustiske eller rumlige midler.

Udsendelsen af film produceret til fjernsyn (undtagen serier, føljetoner og dokumentarfilm), biograffilm og nyhedsprogrammer kan afbrydes af reklame- eller teleshoppingindslag én gang for hver 30 minutters udsendelse.

Dette direktiv ophæver direktiv 89/552/EF.

Dokumentets nøglebegreber
  • medietjenesteudbyder: fysisk eller juridisk person, som har det redaktionelle ansvar for valg af audiovisuelt indhold af audiovisuelle medietjenester, og som bestemmer, hvordan det tilrettelægges;
  • audiovisuel kommerciel kommunikation: billeder med eller uden lyd, som har til formål direkte eller indirekte at fremme varer eller tjenesteydelser eller promovere et image for en fysisk eller juridisk person, som udøver økonomisk virksomhed;
  • sponsorering: alle bidrag fra en offentlig eller privat virksomhed eller fra en fysisk person, som ikke udøver virksomhed som udbyder eller producent af audiovisuelle medietjenester, til finansiering af audiovisuelle tjenesteydelser eller programmer med det formål at promovere sit navn, sit varemærke, sit image, sine aktiviteter eller sine produkter.
  • produktplacering: indarbejdelse af et produkt, en serviceydelse eller et varemærke i et program mod betaling eller anden modydelse.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2010/13/EU

5.5.2010

-

EUT L 95 af 15.4.2010

Seneste ajourføring: 14.06.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top