RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Risiko- og krisestyring i landbruget

Efter indførelsen af enkeltbetalingsordningen * kan landbrugerne tilpasse deres produktionsafgørelser efter økonomiske og landbrugsmæssige kriterier. Samtidig forpligter ordningen også landbrugerne til at tage ansvar over for de risici og kriser, hvis virkninger tidligere blev opsuget af ordningen for markeds- og prisstøtte. Efter reformen af den fælles landbrugspolitik har landbrugerne derfor brug for nye værktøjer til at styre risici og kriser. Kommissionen undersøger dette spørgsmål og overvejer at indføre foranstaltninger, der kan hjælpe landbrugere med at overkomme sådanne situationer.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 9. marts 2005 om risiko- og krisestyring i landbruget [KOM (2005) 74 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen overvejer at indføre foranstaltninger, der kan hjælpe landbrugere med at styre risici og reagere bedre på kriser. Den foreslår således tre kategorier af nye foranstaltninger.

Forslag til nye risiko- og krisestyringsmidler

Risici * (der slutter med et negativt resultat) og kriser * kan have alvorlige økonomiske følger, der påvirker virksomhedernes indkomster. Flertallet af de værktøjer, der er udarbejdet for at hjælpe i tilfælde af uforudsete begivenheder, hviler på ad hoc-foranstaltninger.

Kommissionen har undersøgt en række værktøjer, der vil kunne ledsage eller delvis afløse ad hoc-nødforanstaltningerne. De tre muligheder, som Kommissionen foreslår, er:

  • Forsikring mod naturkatastrofer: der skal i givet fald ydes et finansielt bidrag til de præmier, som landbrugerne betaler for at forsikre sig mod de indkomsttab, som skyldes naturkatastrofer, uvejr eller sygdomme. Gennem foranstaltningen skal der tilskyndes til at tegne forsikringer i en sektor, hvor de har et begrænset omfang, bl.a. på grund af risicienes systemiske karakter. Der er også taget højde for genforsikring.
  • Støtte til gensidige forsikringsfonde: Gensidige forsikringsfonde er en form for risikodeling mellem producentgrupper, som selv ønsker at tage ansvaret for risikostyringen. Hidtil er fondene hovedsagelig blevet oprettet på initiativ af producentgrupper i samme sektor. Kommissionen foreslår, at der oprettes gensidige forsikringsfonde i landbruget, idet der ydes midlertidig og gradvis aftagende støtte til forvaltningen af sådanne fonde.
  • Almindelig dækning af indkomstkriser: Det vil kunne overvejes at skabe nye værktøjer, der yder en almindelig dækning i situationer, som indebærer likviditetsproblemer og alvorlige indkomsttab. Programmet for udvikling af landdistrikterne vil kunne hjælpe med at gennemføre store omstruktureringsinvesteringer og yde støtte til strukturtilpasninger, men de vil dog kunne vise sig at være utilstrækkelige.

I forbindelse med programmerne for udvikling af landdistrikterne vil der kunne gennemføres uddannelsesforanstaltninger for at øge kendskabet til de øjeblikkelige risici og forbedre strategierne for risikostyring.

Sikkerhed i tilfælde af markedskrise

De værktøjer, der anvendes til at påvirke markeds- og prissituationen og overvinde eventuelle kriser, skifter fra markedsordning til markedsordning. Efter reformen af den fælles landbrugspolitik findes der fortsat krisesikkerhedsnet i flere sektorer, der er omfattet af reformen. I andre sektorer er der i dag ikke nogen begrundelse for at indføre et supplerende sikkerhedsnet. Kommissionen udelukker derfor muligheden af at indføre en generel sikkerhedsnet-klausul i hver fælles markedsordning.

Finansiering af risiko- og krisestyringsforanstaltninger

Kommissionen overvejer at finansiere disse supplerende risiko- og krisestyringsforanstaltninger i forbindelse med programmer for udvikling af landdistrikterne (« konkurrenceevne ») ved hjælp af et gradueringsprocentpoint *. Anvendelse af gradueringsordningen vil ikke medføre yderligere udgifter for EU, og den vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende et begrænset beløb af bevillingerne til landdistrikternes udvikling til dette formål. For de nye medlemsstater, som ikke anvender graduering, bør man overveje en metode, der giver de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for også at afsætte bevillinger til sådanne foranstaltninger.

Statsstøtte eller supplerende støtte til denne form for foranstaltninger bør være underlagt de relevante konkurrenceregler i EU.

Kontekst

Kommissionen fremlagde den første analyse af krisestyringsværktøjer i januar 2001. Konklusionerne af Rådets møde i Luxembourg (juni 2003) om reformen af den fælles landbrugspolitik indeholder en erklæring fra Kommissionen om dette spørgsmål. Den oplyste deri, at den inden udgangen af 2004 vil undersøge specifikke foranstaltninger til at afbøde risici og kriser.

Dokumentets nøglebegreber
  • Enkeltbetalingsordning: enkeltbetaling er indkomststøtte til landbrugerne, en årlig betaling, der er beregnet ud fra den støtte, der blev modtaget i referenceperioden 2000-2002. Hovedformålet med betalingen er at sikre en større stabilitet i landbrugernes indkomster. Disse kan beslutte, om de vil producere uden at tabe støtten, idet de tilpasser deres udbud til efterspørgslen.
  • Graduering: det drejer sig om en progressiv ordning, der går ud på at reducere de direkte betalinger til landbrugerne og overføre de tilsvarende bevillinger til landdistrikternes udvikling.
  • Risiko: betyder en situation, som kan få forskellige udfald, hvis sandsynlighed kan bedømmes hver for sig.
  • Krise: det drejer sig om en uforudset situation, der enten på lokalt plan eller i en hel produktionssektor truer landbrugsbedrifternes levedygtighed.
Seneste ajourføring: 24.01.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top