RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020

Den fremtidige fælles landbrugspolitik skal dreje sig om støtte til et effektivt landbrug økonomiske såvel som økologiske, samt om bevarelsen af en stabil landbrugssektor på tværs af alle landområderne. Den Europæiske Union (EU) skal lægge vægt på en stærk fælles landbrugspolitik for at udvikle et intelligent, bæredygtigt og inkluderende vækstpotentiale i landdistrikterne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 18. november 2010 med titlen "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" (KOM(2010) 672 - Ikke offentliggjort i EU-Tidende).

RESUMÉ

Meddelelsen afdækker de udfordringer, som landbruget og den fælles landbrugspolitik vil komme til at stå over for i de kommende år. Disse udfordringer er defineret på baggrund af en analyse af tidligere erfaringer, den aktuelle konjunktur og en større offentlig debat i løbet af 2010.

Med denne meddelelse lancerer Kommissionen nye veje for den fælles landbrugspolitik, der bør udforskes. Den foreslår således at vedtage mål med hensyn til nye, identificerede udfordringer, som grundlag for den fælles landbrugspolitik. Der skal især lægges vægt på en stærk landbrugsproduktion med høj kvalitet, sikring af naturressourcerne og bevarelsen af landbrugssektoren i samtlige landområder.

Kommissionen forklarer endelig, hvilke instrumenter der gør det muligt at nå de fastsatte mål. Med disse instrumenter skal den fælles landbrugspolitik gøres mere økologisk, afbalanceret og effektiv.

MÅLSÆTNING

Fødevaresikkerhed

Efterspørgselen på verdensplan vil fortsat tage til i de kommede årtier. EU bør være i stand til at medvirke til at dække den. Det er vigtigt, at EU fastholder og øger sin produktionskapacitet.

Europæerne ønsker et meget varieret udbud af fødevarer af høj kvalitet, der lever op til de strenge normer hvad angår sikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd. Kun en gennem et stærkt landbrug kan den meget konkurrenceprægede fødevareindustri fastholde sin vigtige rolle inden for EU's økonomi og handel, som den største eksportør på verdensplan af de fleste højtforarbejdede landbrugsprodukter.

Naturressourcer

Landbruget kan være en belastning for miljøet (vandforurening, udpining af jorden, vandmangel, tab af vilde dyr og planter), men kan også have en positiv indvirkning (stabilisering af klimaet, biodiversitet, landskab, modstandskraft over for oversvømmelser).

EU skal bestræbe sig på at begrænse landbrugets negative virkning og fremme dets positive bidrag. Fremtidens fælles landbrugspolitik skal favorisere en effektiv energiudnyttelse, kulstofbinding, produktion af biomasse og vedvarende energi samt innovation i det hele taget.

Afbalanceret udvikling af landområderne

Landbruget er stadig en væsentlig drivkraft for økonomien i landdistrikterne i de fleste EU-lande. Det er nødvendigt at bevare en konkurrencedygtig og dynamisk landbrugssektor, som kan tiltrække unge landmænd, for at bevare Europas landdistrikternes vitalitet og potentiale.

INSTRUMENTER

Direkte betalinger

For at kunne nå de førnævnte mål, er det Kommissionens hensigt at indføre et system med direkte betalinger, således at disse fordeles bedre og bliver mere målrettede.

Det foreslås, at de fremtidige direke betalinger skal være en grundlæggende indkomststøtte, der ydes landbrugerne i form af en direkte, afkoblet betaling med et øvre loft, en målretning mod "aktive landbrugere", en forenklet støtte til små brug og en større opmærksomhed på de områder, der er præget af særlige naturforhold.

Kommissionen foreslår at styrke de miljøafhængige tildelingskriterier med anvendelse af en obligatorisk "grøn" komponent i den direkte støtte til landbrugsmetoder, der sigter på både klimatiske og miljømæssige ændringer (f.eks. permanente græsgange, plantedække, sædskifte og økologisk braklægning).

Markedsforanstaltninger

Kommissionen præciserer, at den fælles landbrugspolitik fortsat skal fastholde landbruget orienteret mod landbrugsmarkederne og samtidig bevare de forvaltningsredskaber, som har bevist deres vigtige rolle i en krisetid. I de kommende år vil nogle landbrugsmarkeder udvikle sig, navnligt den nuværende ordning om sukkerprodukter, som udløber i 2014/15.

Kommissionen vurderer, at der skal foretages de mest almindelige foranstaltninger for at forbedre fødevareforsyningskædens funktionsmåde, så den bliver mere gennemsigtig og forholdet mellem de forskellige kræfter bliver mere afbalanceret.

Landdistriktsudviklingspolitik

Kommissionen understreger endelig betydningen af den landdistriktsudviklingspolitik, EU fører ved hjælp af den fælles landbrugspolitik. Den foreslår at styrke miljøfløjen og fremme koordinationen af denne politik med andre europæiske politikker.

Kommissionen foreslår at sætte fokus på landbrugets konkurrencedygtighed ved at bakke op om innovation, favorisere god forvaltning af naturressourcerne og støtte en afbalanceret udvikling i landområderne gennem opbakning af lokale initiativer.

Ud over at styrke redskaberne til markedsføring og forbedring af kvalitet vurderer Kommissionen, at det er på sin plads at inddrage en række redskaber til risikohåndtering, så der kan tages bedre hånd om indkomstsvingninger og markedernes volatilitet.

Seneste ajourføring: 01.03.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top