RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer

Den Europæiske Union gennemfører bestemmelserne i Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Formålet med denne protokol er at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med sikker overførsel, håndtering og anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er), som kan have negative konsekvenser for miljøet og menneskers sundhed, idet der fokuseres specifikt på grænseoverskridende overførsler (overførsler af GMO'er mellem to stater, bortset fra forsætlige overførsler mellem de parter i Cartagena-protokollen, der er medlemmer af EU).

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer [Den Europæiske Unions Tidende L 287 af 5.11.2003].

RESUMÉ

Denne forordning tilsigter at etablere et fælles system for anmeldelse og udveksling af oplysninger om grænseoverskridende overførsler af GMO'er til tredjelande. Målet er at sikre, at de overførsler, der kan have negative konsekvenser for en bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og for menneskers sundhed, finder sted under hensyntagen til miljøet og menneskers sundhed.

Eksport af GMO'er til tredjelande

I forordningen skelnes der mellem GMO'er bestemt til udsætning i miljøet og GMO'er bestemt til anvendelse som fødevarer eller foder eller til forarbejdning.

Eksportører af GMO'er, der er bestemt til udsætning i miljøet, skal indgive skriftlig meddelelse til importlandets kompetente nationale myndighed, inden den grænseoverskridende overførsel finder sted. Denne anmeldelse skal indeholde de oplysninger, der er opstillet i bilag I til forordningen. Anmeldelsen skal give importlandet mulighed for kun at acceptere de produkter, som er godkendt med proceduren for forudgående informeret samtykke.

Hvis den importerende part ikke svarer på en anmeldelse inden for 270 dage efter modtagelsen, skal eksportøren sende en skriftlig påmindelse til den kompetente nationale myndighed med en svarfrist på 60 dage efter modtagelsen. Eksportøren sender en kopi af anmeldelsen og bekræftelsen af modtagelsen til den kompetente myndighed i sin medlemsstat og til Kommissionen. Den grænseoverskridende overførsel kan under ingen omstændigheder finde sted uden importørens forudgående skriftlige samtykke.

Eksportøren skal opbevare anmeldelsen, bekræftelsen af modtagelsen og importørens beslutning i mindst 5 år. Eksportøren skal ligeledes anmelde transit af disse GMO'er til de lande, der har udtrykt ønske om dette.

Kommissionen eller den medlemsstat, der træffer beslutningen, underretter Clearingcentret for Biosikkerhed (oprettet ved Cartagena-protokollen) om enhver beslutning om anvendelse, herunder markedsføring, af GMO'er bestemt til anvendelse som fødevarer eller foder eller til forarbejdning, der kan blive genstand for grænseoverskridende overførsel. Denne anmeldelse skal indeholde de oplysninger, der er opstillet i bilag II til forordningen. GMO'er bestemt til anvendelse som fødevarer eller foder eller til forarbejdning kan ikke gøres til genstand for grænseoverskridende overførsler, hvis de ikke er godkendt i EU, og hvis importøren ikke har givet sit udtrykkelige samtykke (jf. dog bestemmelserne i forordning (EF) nr. 178/2002).

Eksportøren skal påse, at de eksporterede GMO'er er entydigt mærket, bl.a. med angivelse af, at produktet indeholder eller består af GMO'er, og den kode, der er tildelt den pågældende GMO. For så vidt angår GMO'er, der er bestemt til anvendelse som fødevarer eller foder eller til forarbejdning, udsteder eksportøren en erklæring, der angiver, at GMO'erne ikke er bestemt til udsætning i miljøet. GMO'er, der er bestemt til indesluttet anvendelse, skal ledsages af sikkerhedsforskrifter for oplagring, transport og anvendelse.

Uforsætlig grænseoverskridende overførsel

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at forebygge uforsætlige grænseoverskridende overførsler af GMO'er. Hvis medlemsstaterne har kendskab til et uheld, som kunne medføre en udsætning af GMO'er og dermed en uforsætlig grænseoverskridende overførsel og negative konsekvenser for miljøet og menneskers sundhed, skal de:

  • informere borgerne
  • underrette Kommissionen, de øvrige medlemsstater, Clearingcentret for Biosikkerhed og de kompetente internationale organer
  • rådføre sig med de berørte stater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Fælles bestemmelser

Med henblik på oprettelsen af et system til udveksling af oplysninger om eksport af GMO'er til tredjelande, angiver forordningen, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal meddele Kommissionen og Clearingcentret for Biosikkerhed, samt hvilke oplysninger Kommissionen skal meddele Clearingcentret for Biosikkerhed.

Kommissionen og medlemsstaterne skal udpege en repræsentation (instanser, som på deres vegne varetager forbindelserne med sekretariatet for protokollen). Medlemsstaterne udpeger ligeledes kompetente nationale myndigheder. Den dag, hvor protokollen træder i kraft for deres vedkommende, fremsender medlemsstaterne og Kommissionen oplysninger om navne og adresser på deres repræsentationer og kompetente myndigheder til sekretariatet for protokollen.

Medlemsstaterne fastsætter senest den 5. november 2004 en sanktionsordning for overtrædelser af denne forordning.

Medlemsstaterne tilsender mindst hvert tredje år Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. Kommissionen udarbejder derefter en rapport, som den forelægger på mødet blandt parterne i Cartagena-protokollen.

Baggrund: Cartagena-protokollen

Medlemsstaterne og Fællesskabet undertegnede Cartagena-protokollen i 2000. I juni 2002 offentliggjorde Kommissionen Rådets afgørelse 2002/628/EF om indgåelse på Fællesskabets vegne af Cartagena-protokollen om biosikkerhed (protokol til konventionen om biologisk mangfoldighed). Formålet med denne protokol er at sikre, at overførsel, håndtering og anvendelse af levende organismer hidrørende fra moderne bioteknologi ikke får negative konsekvenser for den biologiske mangfoldighed eller menneskers sundhed, idet der lægges særlig vægt på grænseoverskridende overførsel. I EU-lovgivningen kan udtrykket levende organismer hidrørende fra moderne bioteknologi anses for at være synonymt med genetisk modificerede organismer (GMO). Cartagena-protokollen trådte i kraft i september 2003

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdato - UdløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1946/200325.11.2003-EUT L 287 af 5.11.2003
Seneste ajourføring: 25.07.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top